Ugeskriftet til kamp mod selektiv rapportering

Alle biomedicinske forsøg, som starter efter den 1. juli 2005, skal registreres i en offentligt tilgængelig database.

Ellers vil Ugeskrift for Læger ikke publicere resultatet.

Det gælder også de øvrige lægevidenskabelige tidsskrifter, som er tilsluttet den prestigiøse, internationale sammenslutning af lægetidsskrifter, International Committee of Medical Journal Editors - også kaldet »Vancouver-gruppen« - der tæller prominente tidsskrifter såsom JAMA, New England Journal of Medicine og The Lancet.

Initiativet sker i et forsøg på at dæmme op for problemet med selektiv rapportering. Det skal ikke længere være muligt at skjule negative forskningsresultater.

»Desværre sker der en selektiv rapportering af forsøg, og det fordrejer den sum af evidens, der er til rådighed for klinisk beslutningstagen,« som der blandt andet står i en fællesudtalelse fra Vancouver-gruppen (se side 3283).

Professor, dr.med. Torben Schroeder, chefredaktør for den videnskabelige del af Ugeskrift for Læger, siger:

»Selektiv rapportering er et alvorligt problem, som vi vil kaste fokus på. Vi tror, at det gør en forskel, når nogle af de mest ansete tidsskrifter slår sig sammen og er enige om et krav til gavn for international forskning.«

Et offentlig tilgængeligt register findes kun to steder i dag og bliver ikke brugt systematisk af forskerne.

Det ene er det EU-baserede EMEA, European Medicines Agency (http:// www.emea.eu.int/), der har etableret databasen EUDRACT (www.eudract. emea.eu.int), i henhold til et EU direktiv. Det andet er hjemmesiden Clininicaltrials.gov (http:// www.clinicaltrials.gov), som bliver sponsoreret af National Library of Medicine i USA.

Om protokollerne bliver registreret det ene eller det andet sted er efter Torben Schroeders mening underordnet. Bare det sker og gerne i så få registre som muligt. Men han understreger, at det skal være en ikkekommerciel instans, som står for registreringen.

Torben Schroeder er ikke bange for, at Ugeskriftet og de andre tidsskrifter kommer til at skyde sig selv i foden med de ny krav - for hvad hvis det ikke er praktisk muligt at registrere protokollerne efter den 1. juli næste år?

»Hvis ikke forsøget bag artiklerne er registreret, så trykker vi bare ikke artiklerne. Det er vores beslutning. Hvis det var de tre nordiske tidsskrifter, som alene kom med udmeldingen, ville det have en mindre betydning, men fordi det er nogle af de mest prestigefyldte tidsskrifter, som tilslutter sig det her standpunkt, og at man dermed truer forskerne med, at de fra en bestemt dato ikke kan få trykt deres arbejder i vore blade, tror vi på, at det vil gøre en forskel udtaler Torben Schroeder.

Næste naturlige skridt mod en ærlig rapportering kunne ifølge Torben Schroeder være en obligatorisk, offentlig tilgængelig registrering af forskningsresultater.

»Selvfølgelig kan man registrere protokoller, men hvis resultaterne ikke er tilgængelige, hjælper det jo ikke så meget. Det er dog altid noget, at man får kendskab til, at der de facto er foregået et studie, så kan man gå efter folks knæhaser. Det vil fx blive svært at forklare, at man har brugt 50 mio. til et studie som ikke er konklusivt ...« nævner Torben Schroeder.

Der findes andre veje til mere ærlig rapportering, nævner Torben Schroeder. De videnskabsetiske komitéer har også en rolle at spille.

»Vi trykker under ingen omstændigheder artikler baseret på humane studier, medmindre forsøget er godkendt af en videnskabsetisk komité. På en eller anden måde kunne de videnskabsetiske komitéer også være en kontrolinstans, for her er alle studier registreret. Så kunne man indføre en simpel regel om, at efter et vist tidsrum skulle data gøres tilgængelige. Hvis ikke det skete, kunne man blive blacklistet. Så ville man ikke få fremtidige forsøg godkendt i den videnskabsetiske komité,« foreslår han.