Content area

|

Ny undersøgelse af travlhed – »Uhyggelige tal, der viser, at det ikke bare er enkelte medarbejdere, der brokker sig i kaffestuen«

Omkring halvdelen af de yngre læger og overlægerne har oplevet, at travlhed og underbemanding har medvirket til at forværre patienternes tilstand, og næsten lige så mange rapporterer om alvorlige utilsigtede hændelser af samme årsag: »Der er simpelthen ikke tid nok til at tænke sig ordentlig om eller til at konferere med kollegerne«, lyder det fra en af respondenterne i en ny undersøgelse.
Seks af overlægerne  vurderer, at travlhed eller underbemanding har været medvirkende årsag til, at en patient er afgået ved døden. (Akivfoto: Claus Boesen)
Forfatter(e)
Dorte R. Jungersen dorte@jungersenjournalistik.dk

Travlhed og mangel på læger og sygeplejersker på landets sygehuse viser sig nu sort på hvidt også at have vidtgående og til tider fatale konsekvenser for patienterne.

»Der er simpelthen ikke tid nok til at tænke sig ordentlig om eller til at konferere med kollegerne«.

Sådan skriver en overlæge i et fritekstsvar i den undersøgelse om travlhed og underbemanding, som Overlægeforeningen i lighed med Yngre Læger har foretaget i samarbejde med Koncern TV til brug for dokumentaren »Opråb fra sygehuset«, hvoraf første afsnit sendes torsdag 21. oktober på TV 2.

En anden af de læger, der i Overlægeforeningens undersøgelse har haft mulighed for at uddybe sine svar, fortæller, at der »ikke er tid til at gå andet end den mest nødtørftige stuegang, og at vi overlader for mange beslutninger til yngre læger«.

De to undersøgelser, der er foretaget i maj og juni i år, viser, at omkring halvdelen af både yngre læger og overlæger har været i situationer, hvor travlhed og underbemanding på afdelingerne har medvirket til, at patienters tilstand blev forværret.

Derudover svarer mere end fire ud af ti læger (47 procent af de yngre læger og 42 procent af overlægerne) i undersøgelserne ja til, at der inden for det seneste år har været situationer, hvor travlhed og underbemanding har ført til en alvorlig utilsigtet hændelse.

Og seks og ni procent af henholdsvis overlægerne og de yngre læger vurderer, at travlhed eller underbemanding har været medvirkende årsag til, at en patient er afgået ved døden.

»På min tidligere arbejdsplads oplevede jeg afgjort, at en patient døde på grund af travlhed. Der var simpelthen ikke nogen, der opdagede, at patientens tilstand forværredes i løbet af aftenen. Først på aftenen havde patienten selv gjort opmærksom på subjektiv forværring, men personalet måtte igen og igen udsætte at tjekke ordentligt op på patientens tilstand på grund af akutte situationer andetsteds, og lidt efter midnat blev patienten fundet død«, lyder det fra fra en overlæge.

Travlhedsfejl ikke en utilsigtet hændelse

En anden fortæller om en hårdt presset afdeling, hvor erfarne sygeplejersker »flygter« til andet arbejde.

»Det har efterladt en stor gruppe af uprøvede ditto, der ikke kan magte selv de mest rutineprægede opgaver på grund af travlhed. Senest en patient, der døde, og som ikke fik den rette behandling i tide, fordi man ikke havde erfaring med at blande det drop, der skulle bruges til den pågældende«.

Af fritekstsvarene fremgår det også, at fejl forårsaget af travlhed ikke registreres som en utilsigtet hændelse (UTH).

»Akutte patienter må ofte vente længe på operation, urimeligt længe. Det har konsekvenser. Det er meldt flere gange til hospitalet som UTH, men det administrative system melder tilbage, at dette udgør et ledelsesproblem. Det drejer sig om ressourceallokering og skal foretages af ledelsen på stedet. Latterligt!«

En anden overlæge har gjort tilsvarende erfaringer:

»Jeg oplevede på [min tidligere, red.] arbejdsplads også flere tilfælde, hvor patienters tilstand forværredes på grund af manglende ressourcer/utilstrækkelig behandling, men da jeg indrapporterede nogle af disse tilfælde som UTH’er, blev de ,slettet’ af kvalitetsorganisationen, som kontaktede mig og oplyste mig om, at UTH-systemet ikke skulle bruges til indrapportering af fejl sket på grund af travlhed, fordi de udmærket allerede vidste, at der var travlt, så det ikke bidrog med yderligere viden. Efter disse oplevelser sagde jeg min stilling op«.

Syv ud af ti: »Vi mangler kolleger«

I alt svarer 71 procent af de hospitalsansatte yngre læger »ja« til, at de inden for den seneste måned har oplevet, at de var for få på arbejde i forhold til arbejdsopgaverne. Og i den seneste delrapport fra Overlægeforeningens Arbejdsvilkårundersøgelse 2020, som udkommer i dag, fremgår det tilsvarende, at syv ud af ti overlæger vurderer, at der ikke er personale nok på deres afdeling i forhold til antallet af patienter og opgaver.

Men der er store regionale forskelle regionerne imellem. I Region Hovedstaden oplever »kun« 62 procent af respondenterne personalemangel, mens det er tilfældet for hele 80 procent af overlægerne i Region Midtjylland.

Ikke uventet skiller psykiatri sig i Overlægeforeningens seneste delrapport ud som det mest pressede speciale. Det er her, hvor flest vurderer, at der mangler mest personale (81 procent), at der udskrives flest patienter før tid (65 procent), og at flest patienter bliver genindlagt, fordi de var udskrevet, før de var klar (55 procent).

Følgende beretning fra en psykiatrisk overlæge i undersøgelsen fra maj-juni uddyber, hvad det er, de psykiatriske afdelinger er oppe imod.

»Psykiatrien er katastrofalt underbemandet, både hvad læger angår og øvrigt personale. Behandlingen lider meget derunder, idet patienterne ikke får den rette og tilstrækkelige mængde psykofarmaka, og terapi er oftest helt udelukket.

Ambitionerne skrues hele tiden i vejret vedrørende nedbringelse af tvang etc., men det er helt urealistisk med den eksisterende bemanding. ,Brandslukning’ er en konsekvens deraf.

Kommer der endelig en ekstra tilførsel af midler, bruges den til kvalitetskonsulenter og andre ,talfolk’, der skal sikre ,kvaliteten’, frem for kompetente kernemedarbejdere, der har den nødvendige faglige viden til at (be)handle«.

Aflyst, for tidligt udskrevet, genindlagt

Den seneste delrapport fra Overlægeforeningens arbejdsvilkårsundersøgelse vidner også om, at travlhed og personalemangel fører til, at patienter aflyses, udskrives for tidligt og genindlægges.

I alt 66 procent har oplevet, at man på afdelingen må aflyse patienter, fordi der ikke er nok personale – for halvdelen af dem, sker det dagligt eller ugentlig.

Og 55 procent vurderer, at patienter bliver genindlagt, fordi de udskrives for tidligt.

I undersøgelsen fra maj-juni i år, bidrager en overlæge med det, han kalder »et vanligt scenarie«.

»Patienter, der udskrives efter endt intensiv behandling, kan ikke observeres og plejes på et niveau, der er forsvarligt på sengeafdelingerne. Selvom vi ved det, bliver vi ofte nødt til at udskrive patienterne fra intensivafdelingerne, fordi der skal være plads til den næste intensivpatient«.

Når det gælder overbelægning, har 68 procent af overlægerne oplevet overbelægning, men med store variationer regionerne imellem. I Region Hovedstaden er det 58 procent af overlægerne, mens det gælder for hele 83 procent af overlægerne i Region Nordjylland.

Kliniske retningslinjer tilsidesættes

Knap hver tiende overlæge har oplevet, at afdelingen har tilsidesat kliniske retningslinjer i det seneste år af hensyn til økonomi.

»Effektiv smertebehandling tilsidesættes om natten og udskydes til dagstiden. Der mangler personale, og det er billigere at behandle om dagen end om natten«, skriver en overlæge i et fritekstsvar, mens en anden oplyser, at »hyppighed af kontroller sættes længere ned end det anbefalede«.

Samtidig oplever 14 procent af overlægerne, at afdelingen har tilsidesat elementære kvalitetskrav af hensyn til økonomien i det seneste år.

F.eks. beskriver en overlæge, hvordan den »leverede kvalitet er generelt faldende«:

»Føler pres for hele tiden at indgå kompromiser vedrørende udskrivelsestidspunkter, kadence for ambulant kontrol, tid til udredning af komplekse patienter«.

En anden beskriver, hvordan informationen halter.

»Information er den vigtigste enkeltfaktor for, at patienter føler, at de har fået en ordentlig behandling. Ved manglende tid er det det, du skærer væk. Så de bliver korrekt behandlet, men de ved det ikke og kender ikke deres sygdom ordentlig«.

Overlægeforeningen: »Et massivt tegn på et nødlidende sundhedsvæsen«

Tallene fra undersøgelserne er ifølge formand for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz et »massivt tegn på et nødlidende sundhedsvæsen«.

»Det er uhyggelige tal og af et omfang, der viser, at det ikke bare er nogle enkelte medarbejdere, der brokker sig i kaffestuen. Der er tale om et udbredt problem, og forholdene er langtfra, som de burde være i et skandinavisk sundhedsvæsen«.

Kan tallene forklares med efterveerne af corona og sygeplejerskekonflikten, eller er det et strukturelt problem?

»Nej, undersøgelsen er gennemført, før sygeplejerskekonflikten fik effekt, og blev undersøgelsen gentaget nu, ville det se endnu værre ud.

Vi mangler hænder og hoveder på alle hylder. Men derudover må spørgsmålet til politikerne lyde, om de vil have et sundhedsvæsen på skandinavisk niveau, ja ligefrem i verdensklasse? Eller har de opgivet den tanke?

Resultaterne viser, i hvor høj grad vi mangler medarbejdere med sundhedsuddannelser på sygehuse og hospitaler. Det understreger nødvendigheden af at få uddannet speciallæger inden for trængte specialer som bl.a. psykiatri, lungemedicin, neurologi og radiologi.

Og så skal man forstå, at vores aktivitet stiger langt mere end vores budgetter

Når politikerene ved de årlige økonomiforhandlinger stolt proklamerer, at de har tilført midler svarende til den demografiske udvikling, er det sandt nok. Men ikke kun udgifterne til den ældre befolkning stiger. Det gør også udgifter til ny og dyrere medicin og behandlinger. Og det er der ikke taget højde for.

Netop derfor er det vigtigt, at politikerne bakker op om både Medicinrådets og det nye Behandlingsråds beslutninger om, at prisen for en bestemt type medicin eller behandling ikke står mål med udkommet og derfor ikke bør indføres”.

Kan I selv bidrage med noget – f.eks. være skarpere til at prioritere?

»Overlæger prioriterer benhårdt hver dag. Men når politikerne har prioriteret en udrednings- og behandlingsgaranti inden for 30 dage, der f.eks. sikrer en patient med slidgigt en hofteprotese, ja så er det et politisk og ikke et fagligt valg, at hoftepatienten bliver prioriteret højere end den psykiatriske og den ældremedicinske patient, som bare må vente, hvis garantien ikke kan overholdes. Politikerne kan hjælpe os til at prioritere bedre ved at justere udrednings- og behandlingsgarantierne for ikkelivstruende sygdomme«.

Af fritekstsvarene fremgår det, at flere har fået på besked på, at fejl forårsaget af travlhed ikke skal indrapporteres som en utilsigtet hændelse. Er det en opfattelse, du deler?

»Nej, det giver ikke mening. Hvis man tilsidesætter fejl og utilsigtede hændelser, der er indrapporteret som konsekvenser af travlhed, vælger man jo bevidst ikke at blive klogere på dette område, hvilket jeg har vanskeligt ved at se kan være i patienternes interesse«.

Yngre Læger-formand: »Vi skal alle ,vælge klogt’«

For Yngre Lægers formand Helga Schultz er der især et tal, der springer i øjnene.

»Jeg er overrasket over, at 71 procent angiver, at de har oplevet at være for få på arbejde i forhold til arbejdsopgaven. Det er bekymrende, at man går på arbejde for at løse en opgave, som er for stor, og som man ved, man ville have løst anderledes og bedre, hvis man havde været flere om den.

Dertil kommer, at mange af dem, der har svaret, er uddannelseslæger, som er fremtidens speciallæger, og de bliver kun gode, hvis der er tid til at sikre dem den fornødne uddannelse«.

Men synes man ikke altid, det kunne være godt med flere til at løse opgaven?

»Jo, det er selvfølgelig altid rart at være flere, men jeg er overbevist om, det ikke er i den ånd, spørgeskemaet er blevet besvaret. Fokus er at gøre det bedst muligt for patienterne, og det er svært, når vi har så travlt, og der ikke er en buffer, når vi rammes af diverse udsving forårsaget af årstidernes skiften, eller at der i en periode bliver født mange børn.

Sygeplejerskestrejken og efterdønningerne af corona har måske også spillet ind.

Men: Der er desværre ikke noget nyt i, at der hele året på især de medicinske afdelinger er nærmest kronisk spidsbelastning. Og blev undersøgelsen foretaget igen lige nu, ville tallene formentlige se endnu værre ud.

Når vi har tid, ressourcer og de rette rammer, kan vi give den allerbedste behandling til patienterne, og det er vigtigt at understrege, at det gør vi faktisk i langt, langt de fleste tilfælde«.

At der kun er 16 procent af Yngre Lægers medlemmer, der har svaret, giver en bias, medgiver Helga Schultz.

»Man kan selvfølgelig antage, at dem, der ikke har besvaret spørgeskemaet, synes, det går godt, og at man kun har svaret, fordi man oplever forholdene som svære. Men der er ingen tvivl om, at vores medlemmer mange steder er pressede. Mange er ansat i akutafdelinger, som mange steder ikke er velfungerende, og hvor de yngre læger er efterladt mere eller mindre alene«.

Hvad skal man gribe til for at komme travlheden til livs?

»Som læger har vi et ansvar for, at vi, hver gang vi ordinerer en prøve, tænker os godt om og f.eks. ophører med at behandle kræftpatienter, når det ikke længere giver mening, og så er der politikere, der skal være parate til at vælge ting fra. Vi skal alle ,vælge klogt’«.


Læs mere:
Travlhed og underbemanding fører til forværring af tilstand for patienter og utilsigtede hændelser – oktober 2021

Arbejdsvilkårsundersøgelsen del IV: Travlhed og personalemangel betyder for tidlig udskrivning, aflysninger og genindlæggelser af patienter – oktober 2021

Right side