Skip to main content

Ultralyd kan forebygge hjertesygdomme

Software analyserer pixels i ultralydsbilleder. »Vi kan skanne hjertepatienter og få et mere fyldestgørende billede af hjertets tilstand, så vi kan lave en bedre behandling«, siger læge Tor Biering-Sørensen, Havard Medical School.

Søren Frandsen, sfr@redaktionen.dk

26. sep. 2014
3 min.

Hvad forsker du i?

»Jeg forsker i avancerede ultralydsskanninger af hjertet. Skanneren minder om den, vi bruger til ultralydsskanninger af fostre – jeg bruger den bare på brystet. Tidligere satte lægen transduceren på brystet, og sagde: ”Dit hjerte slår, og det ser jo fint ud”. Det er bare ikke altid tilfældet, så nogle ingeniører udviklede en software, der kan måle, hvordan skærmbilledets pixels bevæger sig, når hjertet slår. Mere konkret forsker jeg i, om man kan bruge softwaren til at finde tidlige tegn på hjertesygdomme hos folk, der ellers ikke har haft hjerteproblemer, og om dette software kan bruges til at forbedre diagnostik og behandlingen hos patienter, der allerede har fået en hjertesygdom«.

Hvad er du kommet frem til i din forskning?

»Da en pixel på skærmen svarer til et punkt i hjertemusklen, giver softwaren os et objektivt mål på, hvordan hjertet bevæger sig. Dermed kan du både se, hvordan små dele af hjertet bevæger sig, og få et billede af, hvordan hjertet gennemsnitligt fungerer. Hvis skanneren for eksempel viser, at din hjertefunktion er på 20, fungerer dit hjerte godt. Er tallet 0, bevæger hjertet sig ikke. Forskningen tyder på, at tallet er lavere hos folk, der har begyndende hjerteproblemer«.

Hvad kan resultaterne bruges til?

»Vi har blandt andet taget udgangspunkt i Østerbro-undersøgelsen, hvor vi har set, hvordan folk med lave værdier på hjertet ofte fik blodpropper i hjertet eller hjernen. Med en ultralydsskanner og softwaren kan vi finde frem til folk med lave værdier og sende dem i behandling, før de bliver ramt. Vi kan også skanne hjertepatienter og få et mere fyldestgørende billede af hjertets tilstand, så vi kan lave en bedre behandling«.

Hvordan er du havnet på Harvard?

»Jeg havde ikke overvejet at tage til udlandet i forbindelse med min ph.d., men for to år siden bad en kollega og ven, der allerede forskede i Rochester USA, mig om at komme med et forslag til, hvordan de kunne undersøge nogle ekkodata fra hjertet. Det endte med, at professoren i spidsen for programmet skrev, at jeg hellere måtte komme over til ham. Derovre vil de have alt det bedste, så forskerne får et stort råderum og adgang til alle de nyeste trials – i mit tilfælde for eksempel pacemakerbehandling for en bedre hjertemuskel. Størrelsesforholdet er også helt anderledes. Du kan teste dine hypoteser på ekstremt mange mennesker, hvilket giver dine konklusioner en helt anden vægt. Og så er forskningen ikke begrænset af penge. Hvis vi har brug for noget nyt materiale, får vi det«.