Umoderne arbejdsstruktur knækker kvindelige læger

Mange kvindelige læger oplever mobning på de svenske universitetssygehuse. De er så pressede af det, at de drives ud i uro og isolation og i hver femte kvindes tilfælde selvmordstanker. I modsætning til andre erhvervsgrupper kan der ikke blandt læger påvises en sammenhæng mellem ensomhed i familielivet og selvmordstanker. Det er ofte kolleger eller overordnede, der står for den krænkende handling. Det forklarer Ann Fridner, der er psykolog og koordinator for det europæiske HOUPE-projekt, der står bag undersøgelsen, som har produceret det opsigtsvækkende resultat.

Projektet har foretaget en enquete på Karolinska Universitetssjukhuset og universitetssygehuset i Padua. På Karolinska Universitetssjukhuset svarede 1.092 læger, der på det tidspunkt havde været ansat mindst et år, svarende til 60 procent af samtlige læger. Resultaterne fra de to sygehuse er forskellige på en del punkter. Selv om de svenske kvindelige læger oplever færre chikanerier, er sammenhængen mellem chikane og selvmordstanker stærkere i Sverige end i Italien.

»En forklaring kan være, at de italienske kvinder pr. tradition er mere forberedte på en sådan behandling. De svenske kvinder går i større udstrækning ud fra, at der er ligestilling på arbejdspladsen,« siger Ann Fridner.

Risikofyldt vej

Social og økonomisk baggrund og aldersfaktorer har ingen større indflydelse på forekomsten af selvmordstanker blandt de kvindelige svenske læger. Det er selve arbejdssituationen, der er den stærkt dominerende og styrende faktor.

En anden urovækkende faktor er ifølge Ann Fridner, at lægerne i stor udstrækning på egen hånd forsøger at komme ud af den alvorlige situation.

»Kvindelige læger søger ofte ikke hjælp, men medicinerer sig selv. De, som udelukkende benytter sig af selvbehandling, har også flere selvmordstanker. De vil ikke ses som ofre, og det fører til en endnu mere negativ spiral. Selvbehandling er mere udbredt i Sverige end i Italien,« siger Ann Fridner og fortsætter:

»Jeg har forsket i lægers arbejdsvilkår siden 1992, og de kvindelige læger, jeg har mødt på andre sygehuse, fortæller historier, som ikke adskiller sig mærkbart fra resultaterne af undersøgelsen på Karolinska.«

Forskning tynger

Situationen med chikane og selvmordstanker er derfor sandsynligvis generel for kvinder i det svenske sundhedsvæsen, selvom sygehuse, der er med i forskningsræset og dermed stiller tungere forskningskrav til lægerne, er hårdest ramt.

Ann Fridner mener, at grunden til, at chikane overhovedet forekommer, for en stor del skal findes i stive og gamle hierarkier. En del af forklaringen er også kravet om altid at kunne fremvise resultater, hvilket er en gammel vedtagen adfærdsnorm.

»Man fortsætter ganske enkelt i gamle hjulspor på trods af, at forudsætningerne er anderledes, og det lider arbejdsorganisationen under. Allerede under uddannelsen vokser de studerende ind i en vis adfærd, som på forskellig vis præmieres. Det handler mange gange om ubevidste processer og et meget indgroet mandligt magtmønster.«

Uvilje

Ifølge Ann Fridner er det nødvendigt at indse, at årsagen til selvmordstanker oftest er chikane.

»Men emnet berøres sjældent. Lægestanden er i den forstand meget indesluttet. Der findes en misforstået loyalitet, ikke mindst fordi lægerne i forskellige forskningssammenhænge er afhængige af hinanden,« siger Ann Fridner.

En måde at forbedre arbejdsmiljøet på er gruppesamtaler og en konklusion i undersøgelsen er, at den slags samtaler bør være en del af hverdagen. I dag er de sjældne.

»Men det skal selvfølgelig gøres på en gennemtænkt måde, så man er i en uformel gruppe, hvor man føler tillid. Det er meget udleverende for den enkelte at tage problemer op. Og det er organisationens strukturer, der skal bearbejdes. Der må være tilstrækkelig luft i systemet til at gøre det muligt at mødes uformelt og diskutere vanskeligheder, også når det er den nærmeste chef, der mobber og chikanerer. Dette er et meget alvorligt emne for det svenske sygehusvæsen. Hvis man ikke gør noget, risikerer vi, at det går ud over behandlingskvaliteten. Det skal prioriteres højt af ledelsen, og det bliver det ikke i dag«, mener hun.

Attitudeændring

Hvad kan man gøre for at få et bedre arbejdsmiljø og mindske selvmordstanker blandt lægerne?

»Bliv bedre til at støtte hinanden. Få kontakt med andre udsatte læger. Find på måder at starte diskussioner om fornedring på arbejdspladsen. Vær opmærksom på risikoen ved at behandle sig selv og søg i stedet professionel hjælp,« foreslår Ann Fridner, der i sin egenskab af psykolog mener, at lægerne kan lære af, hvordan psykologer forholder sig til hinanden.

»En psykolog er parat til at vise svaghed. Læger er derimod ofte i arbejdssituationen tvunget til at træffe hurtige og rationelle beslutninger. Der er ikke plads til personlige følelser og refleksioner. Der skal en attitudeændring til, hvis det skal være muligt at diskutere personlige relationer og problemer.«

HOUPE

HOUPE - Health and Organisation among University Hospital Physicians in Europe - er et internationalt forskningsprojekt, der har til formål at forebygge arbejdsrelaterede gener og sygdomme blandt læger på universitetssygehuse. Sverige, Norge, Island og Italien deltager i projektet.