Underholdende tv-serie om livet på en travl fødegang i Danmark

Efter at have set samtlige afsnit af TV2’s serie »Dag og Nat« om livet på en travl fødegang i Danmark, melder spørgsmålet sig: Hvad er det, instruktør Lone Scherfig har ønsket at formidle?

Er det socialrealisme?

Er det tv-drama?

Er det et indlæg i den verserende debat om fortravlede fødegange, mangel på jordemødre og overbelastede jordemødre?

Det er en flot filmet serie med gode skuespillerpræstationer, gode billeder og god lyd, og som tv-drama virker de indimellem uhyrlige historier, der toner frem stærkt på skærmen. Det er uhyrlige historier både fra patienternes og personalets.

Man er godt underholdt og kan ikke undgå at blive grebet både af nogle af patienthistorierne og af nogle af de private udfordringer, som jordemødre, sosu’er, bioanalytikere og læger står med, men der mangler en modpol af velfungerende familier og sundhedsprofessionelle.

Nok er fødegangen et sted, hvor de mest livsomvæltende begivenheder finder sted, og hvor der også til tider foregår dramatiske ting, men en fremstilling af, at det ene drama afløses af det næste, er i min optik, efter mere end 30 års professionelt virke på danske fødegange, lidt grotesk.

Mere end 75% af fødslerne i Danmark foregår objektivt set stille og roligt – en opfattelse, som den kvinde og hendes partner, der gennemlevede den fødsel, ikke altid helt deler.

Der er elementer i serien, der giver et rigtig godt indblik i arbejdet på en fødegang som:

• roen, selvom der er travlt
• afdelingsjordemoderens suveræne overblik
• jordemødrenes engagement og omsorg for den enkelte
• sammenholdet mellem jordemødrene indbyrdes, men også mellem jordemødrene og alle andre faggrupper
• jordemoderens suveræne »magt« på den enkelte fødestue.
• Og så er der andre elementer, der er så langt fra virkeligheden, at det indimellem nærmest er komisk.

Overordnet set er den værste misforståelse det indtryk, man får af, at alvorlige problemer med hensyn til misbrug, partnervold, social kontrol m.m. afdækkes under fødslen. I Danmark har vi en udbygget og solid svangreomsorg, hvor alle disse forhold stort set vil være afdækket under graviditeten:

• De blå mærker, der var set ved flere lejligheder hos en gravid, ville længe før fødslen have givet anledning til afdækning af partnervold:
• Den unge kvinde, der hellere vil have »en lille en« end en kanelsnegl, havde vi også fundet og hjulpet
• Den unge kvinde, der har en totalt dominerende mor, var også blevet fundet og hjulpet
• Kvinden i et heteroseksuelt forhold, som har været seksuelt forulempet, uden at manden ved det, ville efter al sandsynlighed også været blevet fundet i graviditeten og hjulpet
• Det romantiske par fra kollektivet, der brændende ønskede sig en normal fødsel, ville konsultationsmoderen have haft en samtale med om, hvor uforudsigeligt et fødselsforløb er.

Det er lidt en hån mod den gode svangreprofylakse, jordemødrene udfører at fremstille det som om, alle disse ting dukker op ved fødslen. Men som drama virker det godt.

Og så er der de ting, som helt konkret støder en som fagperson:

1. Man forsøger ikke vending på en tvilling A, der ikke har hovedet nedad (udvendig vending er indgreb, der er forbeholdt kvinder med ét barn i maven)
2. Anæstesilægen går ikke i bad i sin vagt og forlader sin personsøger
3. Neonatologen deltager ikke i fødslen af et dødfødt barn
4. Yngste mand i form af en jordemoderstuderende udfører ikke nakkefoldskanning på den erfarne afdelingsjordemoder
5. Alle læger (obstetriker, anæstesilæge, neonatolog) på en fødegang er ikke mænd med massive privatlivsproblemer
6. En 46-årig erfaren jordemoder, der skal have sit første barn, ville aldrig nægte at få kejsersnit, når moderkagen er ved at gå løs
7. .Den lægelige chef for fødegangen ville aldrig stjæle graviditetstests på fødegangen (hvor de i øvrigt ikke forefindes, idet kvinder, der kommer der, godt ved, at de er gravide) eller lade sin kone føde et andet sted på grund af forholdene der, hvor vedkommende er chef. Og forholdene ville ikke blive forbedret på en dansk fødegang, fordi chefens partner er gravid
8. Familien kommer ikke rendende til de sundhedsprofessionelle, der er på arbejde for at tale om religion, parforhold eller helbred (de fanatisk religiøse far og søn til neonatologen, den ensomme mor (og bioanalytiker) til afdelingsjordemoderen).

Der er nogle gode personhistorier:

1. Den meget erfarne sosu er en klassisk karakter. Hun har set tusindvis af fødsler og har dermed langt mere erfaring end de fleste jordemødre og læger, som hun er på stue med. Men hun holder mund med sin kunnen og viden, for det kræver hendes plads
2. Jordemoderen, der på baggrund af sine egne »dårlige« erfaringer (seksuelt overgreb) er i stand til at håndtere en fødende kvinde med lignende oplevelse
3. Accepten af den mandlige jordemoderstuderende, der trods sin noget kluntede facon har adskillige fine pointer og iagttagelser.
4. Den unge dygtige, engagerede og ambitiøse jordemoder, der kun kender fødsler på et teoretisk plan, der i sin iver efter at gøre det allerbedste ender med at negligere kvindernes mulighed for valg og patientsikkerheden.

Konklusion: En velproduceret tv-serie, der engagerer, underholder, rører og fascinerer, men også skurrer, irriterer og provokerer med de mange stereotyperinger og faktuelle misinformationer.

Hovedkaraktererne er perfekt castet med Sofie Gråbøl strålende over dem alle.

Læs flere anmeldelser her.