Skip to main content

Undersøgelse: graverende mangel på speciallæger

Hvert 12. job som speciallæge er ubesat, og værst står det til i psykiatrien, viser ny undersøgelse fra Overlægeforeningen – »en bombe under sundhedsvæsenet«, siger overlægernes formand – det kalder på politiske prioriteringer, mener to speciallæger.
 Foto: Palle Peter Skov
Foto: Palle Peter Skov

Jens Nielsen, jen@dadl.dk

26. jun. 2022
6 min.

Mens en stor del af offentligheden og mediernes opmærksomhed er rettet mod den udbredte mangel på sygeplejersker på landets hospitaler, viser ny undersøgelse fra Overlægeforeningen, at der tillige er markant og stigende mangel på speciallæger. Hver 12. speciallægestilling er ubesat, viser undersøgelsen, og særligt psykiatrien er hårdt ramt. Her er det hver femte speciallægestilling, der ikke er besat.

Det har meget store konsekvenser, advarer Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen. Det betyder, at flere og flere afdelinger på sygehuse og hospitaler har svært ved at opretholde normalt drift – og det kan ikke undgå at gå ud over patienterne, påpeger hun:

»Fødeafdelingen i Roskilde mangler seks ud af ti speciallæger, og det betyder, at afdelingen balancerer på randen af et kollaps. I Region Midtjylland er manglen på speciallæger en vigtig faktor i sagen om for mange amputationer på de karkirurgiske afdelinger. Og i psykiatrien kæmper overlægerne overalt med at opretholde selv de mest basale behandlingstilbud«, siger Susanne Wammen i en kommentar til undersøgelsen.

I undersøgelsen har Overlægeforeningen spurgt de ledende overlæger på alle landets afdelinger, hvordan det så ud med ubesatte stillinger i fjerde kvartal af 2021. Undersøgelsen har en svarprocent på 41,8 og omfatter dermed ikke alle afdelinger i landet, men svarene fra de 174 ledende overlæger viser, at ud af de 3.159 normerede stillinger, de råder over, er 243 ubesatte. Det svarer til 7,7 procent – altså hver 12. overlægestilling. Ganger man op, svarer det til, at der på landsplan mangler mindst 773 speciallæger.

Som nævnt er psykiatrien hårdest ramt med 20,4 procent ubesatte stillinger, men også det parakliniske område har med mere end hver tiende stilling – 10,4 procent – et markant antal ubesatte poster. Det betyder, at afgørende skanninger og undersøgelser ikke kan laves, og at f.eks. mange kvinder ikke er blevet undersøgt for brystkræft inden for de tidsfrister, der ellers er fastsat. På det medicinske og kirurgiske område er andelen af ubesatte speciallægestillinger i undersøgelsen på henholdsvis 6,5 og 6,1 procent.

Store regionale forskelle

Også regionalt er der store forskelle. Ikke overraskende går det bedst med at få besat speciallægestillingerne i Region Hovedstaden, der i undersøgelsen har 3,7 procent ubesatte stillinger, mens Region Nordjylland i den anden ende af spektret har 13,8 procent, og tallet for Region Sjælland er 11,3 procent.

Landsgennemsnittet for ubesatte speciallægestillinger ligger som nævnt omkring 8 procent, og tættest på det gennemsnit ligger Region Midtjylland med 8,7 procent ubesatte stillinger. Og netop Region Midtjylland lavede ultimo 2021 en såkaldt vakanceopgørelse over de ubesatte i regionens regi. Her fylder sundhedsvæsenet indlysende nok det meste, og tallene for Region Midtjylland viser, at her er manglen på speciallæger lige så stor eller endda større end manglen på sygeplejersker. 6,9 procent af afdelings- og 7,7 procent af overlægestillingerne stod ubesatte pr. 1. november 2021. Til sammenligning var der 5,3 procent ubesatte anæstesisygeplejerskestillinger, 1,2 procent ubesatte intensivsygeplejerskestillinger og 8,8 procent ubesatte psykiatrisygeplejerskestillinger.

Også internt i Region Midtjylland er der store forskelle på, hvor mange stillinger der er ubesatte. Mens det på Aarhus Universitetshospital kun drejer sig om 1,2 procent af speciallægestillingerne, er det på Hospitalsenheden Vest (Nu regionshospitalet i Gødstrup) 12,3 procent.

Også i Region Midtjylland er det psykiatrien, der er hårdest ramt – ikke kun når det gælder sygeplejerske-, men også speciallægestillingerne: Her var i alt 45 stillinger – herunder 30 overlægestillinger – vakante 1. november. I perioden fra 2015 til 2021 faldt antallet speciallæger i psykiatrien i regionen med 10,1 procent. Psykiatrien er den eneste enhed i regionen, der har oplevet et fald i antallet af speciallæger.

Andre områder med markant mange ubesatte stillinger er diagnostisk radiologi med 28 og akutområdet med 15 ubesatte stillinger.

Den markante mangel på overlæger i regionen betyder også, at der 1. november var 24 ubesatte lederstillinger i regionen.

Politisk prioritering

I Psykiatrien i Region Nordjylland oplever ledende overlæge Inger Brødsgaard hver dag manglen på speciallæger:

»I og med, at det nu har stået på i så lang tid, så er det, det niveau vi har – det er derfra vores arbejde foregår. Men vi ville kunne så meget mere, hvis vi havde fastansatte kolleger«, siger Inger Brødsgaard, der advarer om, at det kan vise sig mere end svært at indfri ambitionerne inden for psykiatrien.

»Der er altså et clash, når man hører om de store ønsker til psykiatrien. Der må man sige til politikerne, at ,I er nødt til at se på, hvad vi realistisk kan’. Det forventningspres, der er fra patienter og pårørende, men søreme også fra politikerne er fuldstændigt ude af proportioner og ude af trit med, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre«, siger Inger Brødsgaard.

På Sygehus Sønderjylland er cheflæge for Røntgen og Skanning Henrik Skjellerup Struckmann bekymret for en selvforstærkende effekt ude på de enkelte afdelinger, der yderligere forværres af manglen på speciallæger.

»Hvis kravene og arbejdspresset bare stiger, så ryger motivationen, og så har vi en negativ spiral, hvor vi får et arbejdsmiljø, der ikke er til at være i. Hvis man ryger under den barre, som nogle afdelinger i Danmark er røget under, så er det også rigtig svært at få rekrutteret ind, for der er simpelthen for få kræfter til bare at få dagligdagen til bare nødtørftigt at hænge sammen. Og lige nu ser vi generelt, at udbud og efterspørgsel er sådan, at der er afdelinger i Danmark, hvor man kan tage sit eget job til den dobbelte løn via et vikarbureau og så slippe for alt bøvlet. Og det er svært at komme ud af den klemme igen, hvis man som afdeling først er havnet i den situation«, siger Henrik Skjellerup Struckmann, der dog påpeger, at Røntgen og Skanning i Sygehus Sønderjylland ikke er i den situation.

Men den overordnede udvikling er alarmerende, mener han:

»Jeg bliver mere og mere overbevist om, at vi står på kanten af en sundhedskrise. Vi kigger ind i at arbejdsstyrken bliver mindre, og den ældre del af befolkningen, der er den, der kommer til at belaste sundhedsvæsenet, vokser, så kommer der en større og større diskrepans mellem de to ting. Det kalder i mit hoved på én ting: politisk prioritering«, siger Henrik Skjellerup Struckmann.

Bedre rekrutteringsindsats

I Overlægeforeningen understreger Susanne Wammen, at der er brug for »en langt stærkere indsats for at rekruttere og uddanne specialister til sygehusene« – ellers kan det gå ud over patienternes sikkerhed, når der mangler specialister inden for f.eks. paraklinik, neurologi, lungemedicin, psykiatri og geriatri.

»Det medfører alt for lange ventelister og giver sygehusene problemer med at levere en behandling af en tilstrækkelig høj kvalitet. Derfor er der brug for en langt stærkere indsats for at få uddannet flere speciallæger inden for de hårdest ramte områder«, siger Susanne Wammen.

Hun opfordrer også både regioner og sygehusledelser til at »intensivere indsatsen for en bedre fordeling af arbejdsopgaverne, så speciallægerne kan fokusere på deres kerneopgaver: behandling, ledelse, forskning og uddannelse af nye medarbejdere«.

Ugeskriftet har uden held forsøgt at få en kommentar til undersøgelsen fra Danske Regioners formand Anders Kühnau.