Unge forlader skolen uden et grundigt lægetjek

Han er 17 år, netop færdig med folkeskolens 9. klasse og på vej mod teknisk skole. Han er stor og stærk og drømmer om en fremtid som tømrer.

Hvis han på sin vej ud i livet var kommet en tur forbi skolens børne- og ungelæge, kunne hun have fortalt ham, at han skulle passe på sin ryg. Hun kunne have bladret i sin journal og fundet anmærkningerne om en svag ryg og de mange rygsmerter, han har haft gennem skoleforløbet. Og på den baggrund kunne hun have fortalt ham, hvordan han fremover kunne forebygge yderligere rygproblemer. Måske ville det være bedre for ham at vælge en helt anden uddannelse.

Børne- og ungelæge i Helsingør Kommune, Annette Storr-Paulsen, har gennem 25 år fulgt tusindvis af børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Og det bekymrer hende, at de unge forlader skolen uden et grundigt lægetjek.

»Det er problematisk, at de unge ved udskolingen ikke generelt får et tilbud om helbredsundersøgelse i relation til deres erhvervsplan. For her finder man en del erhvervsbegrænsende helbredsgener. Som f.eks. allergier, astma, eksemer og rygsmerter«, fortæller Annette Storr-Paulsen.

Tilbuddet til børn og unge i danske folkeskoler lyder i dag de fleste steder på en indskolingsundersøgelse ved skolestart samt en helbredsundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse i starten af 9. klasse, hvor der især spørges om motion, kost, tobak , alkohol og stoffer.

Der er mangel på børne- og ungelæger i hele landet også i Helsingør Kommune. De har hidtil været to børne- og ungelæger til 7.000 elever. Men Annette Storr-Paulsens yngre kollega har netop taget et års orlov, og Annette Storr-Paulsen benytter alle sine ledige stunder til at fundere over, hvordan hun nu skal prioritere sine ressourcer bedst muligt i samarbejde med sundhedsplejerskerne. Hun har foreløbig valgt at prioritere sin indsats på de tre af kommunens 16 skoler, som har flest socialt udsatte børn.

»Vi ved, at mellem 20 og 30 pct. af alle danske børn ikke kommer til børneundersøgelserne hos egen læge. Der er derfor et stort behov for, at vi som børne- og ungelæger kan følge de udsatte børn gennem deres skoleforløb,« fortæller Annette Storr-Paulsen.

En ny lov, der giver kommunerne mulighed for at vælge at lade en sundhedsplejerske - og ikke som hidtil en læge - foretage indskolingsundersøgelsen, er netop trådt i kraft.

Det er også o.k., mener Annette Storr-Paulsen, for mange steder kan man slet ikke skaffe læger til jobbet som kommunallæger. I dag er det ikke længere attraktivt for unge læger at slå sig ned som det, der nu kaldes børne- og ungelæger. Dels er der ikke så mange penge i det, dels har man i mange kommuner skåret så kraftigt ned, at der ikke er tid til andet end helbredsundersøgelser. Der er ingen tid til tværfaglige projekter og en særlig indsats over for de børn, der har det svært.

Men den optimale situation er stadig, at have et team, der omfatter både sundhedsplejersker og læger.

»Vi har jo ikke de samme faglige kvalifikationer og er eksperter på hvert vores felt,« siger Annette Storr-Paulsen, der gerne vil se børne-og ungelægen som et bindeled mellem de forskellige sundhedsfaglige instanser. Sundhedsplejersken beskæftiger sig med børnenes sundhedsadfærd: Søvn, kost, motion, trivsel o.lign. Mens lægen har det faglige overblik til at følge op på evt. helbredsproblemer og sende børnene videre i systemet, når der er behov for det.

Lægen er stadig den eneste fagperson, der ser børnene uden tøj på, lytter på deres lunger og undersøger hele deres krop.

»Det er her vi fanger det dårlige syn, astmaen, rygdeformiteterne, de hypermobile led m.m.,« fortæller Annette Storr-Poulsen. Hun har i løbet af sine 25 år som skolelæge også fanget en håndfuld hjertefejl, der var så alvorlige, at de krævede operation.

En lang række psykiske lidelser som f.eks. ADHD, DAMP, autisme og sociale problemer fanges typisk ved indskolingsundersøgelsen. Pædagogerne i børnehaven har måske nok observeret, at et barn var meget uroligt, men det er typisk først, når barnet skal begå sig i en klassesammenhæng, det bliver erkendt, at her er tale om en behandlingskrævende tilstand.

Sunde forældre får sunde børn

Ved indskolingsundersøgelsen er det ikke kun børnenes helbred, der fokuseres på, men også forældrenes sundhedstilstand.

»Jeg bruger meget tid på at tale med forældrene om deres helbred, dagligliv og vaner. Nogle sygdomme går i arv, og det er vigtigt at vide, om der er symptomer hos børnene, man skal være på vagt over for. Er forældrene overvægtige smitter vægtproblemerne typisk af på børnene.

Familier med store sociale problemer dukker ofte ikke op til indskolingsundersøgelsen. I de tilfælde går børne- og ungelægen på hjemmebesøg.

I Helsingør, som er en gammel arbejderkommune, har børne- og ungelægen igennem alle årene haft høj prioritet. For Annette Storr-Paulsen er det et ekstra incitament at gøre en indsats, hvor der virkelig er et behov som f.eks. på Skolen ved Rønnebær Allé. Skolen ligger midt i bebyggelsen Vapnagård, der er præget af store sociale problemer.

Hun har gennem hele sin lange karriere set det som et mål at tage konsekvensen af de helbredsproblemer, børnene præsenterede hende for. Bl.a. har hun igen og igen påpeget børnenes behov for sund kost og motion.

Et af de initiativer, hun i dag kan trække lidt på skuldrene af, var projekt nye skolemøbler. »I slutningen af 1980'erne troede vi, det var skolemøblernes skyld, at så mange børn havde ondt i ryggen. Derfor afprøvede vi igennem et helt år en hel række forskellige møbeltyper her i Helsingør Kommune. Men børnene havde ondt i ryggen uanset, hvilke stole og borde de fik.

De dårlige rygge skyldtes for det meste mangel på bevægelse.«

Ideen med at få mere bevægelse ind i skoledagen holder heldigvis stadig vand. I projekt »Fit for Fight« i 2003 fokuserede Skolen ved Rønnebær Allé specielt på de overvægtige, fysisk inaktive, meget klodsede og motorisk usikre børn. Målgruppen blev trænet en time om dagen hver dag i ti uger, og resultatet var opmuntrende: Øget trivsel, øget selvværd, øget koncentration og bedre forhold til kammeraterne.

Resultatet gav på skolen anledning til en total ændring af skoledagen og indførelse af projekt: »Hele kroppen med i skolen«. I dag har eleverne idræt hver dag, korte undervisningssessioner og mange pauser. Desuden er der tilbud om gratis morgenmad til alle. Et initiativ der har betydet, at eleverne bliver mere rolige og mere modtagelige for undervisning.

De psykisk syge forældre udgør en særlig problemstilling. De er svære at få kontakt til, og der er ikke ressourcer nok til at gøre en effektiv opsøgende indsats over for dem. Annette Storr-Paulsen husker stadig den lille pige i første klasse, der fortæller, at hendes (skizofrene) mor er træt kl. syv om aftenen. »Nej, vi går ikke ud. Det er bedre, vi bliver hjemme, så kan jeg også klippe hendes tånegle,« fortalte pigen.

»Man bliver syg om hjertet ved tanken på de små børn, der må agere de voksne og passe på deres forældre, som de typisk er alene med. Vi skal være langt bedre til at fange børnene. De bliver selv syge på sigt, fordi de bliver opdraget i en psykisk syg verden,« fortæller Annette Storr-Paulsen, som mener, at der er for lidt viden om, hvor belastende det er for et barn at leve med en psykisk syg forælder.

»Sagsbehandlerne er ofte usikre over for, om de overholder lovens kriterier for en tvangsfjernelse. Derfor er de ofte tilbageholdende med at gribe ind. Hvis du anmelder, at et barn misrøgtes, kvitterer kommunen pr. automatik for henvendelsen. Der kan gå månedsvis, ja, år, uden der sker noget radikalt fra socialforvaltningens side,« fortæller børne- og ungelæge Annette Storr-Paulsen.

Hun nævner et eksempel med en psykisk syg mor, der bor alene med sin datter.

Pigen har svære vægtproblemer, hun er urolig i klassen, klager over hovedpine og ondt i maven, er ofte fraværende og konstant i konflikt med de andre børn. Hun forlader sjældent sin og morens lejlighed i fritiden. Problemerne har stået på siden 1. klasse, og Annette Storr-Paulsen har troligt henvendt sig til kommunens socialforvaltning med en skriftlig indberetning en gang om året.

Moren dukker tit op på datterens skole og skælder ud. Hun er åbenlyst psykotisk og føler sig forfulgt. Bl.a. fordi naboerne banker på rørene til hendes lejlighed.

»Først da pigen går i femte klasse, begynder kommunen at tage action og taler om tvangsfjernelse. Men da er det for sent,« fortæller Annette Storr-Paulsen. Moren har nemlig skyndt sig at flytte til en anden kommune. Der sker ikke mere i sagen, med mindre socialforvaltningen i den ny kommune får en indberetning fra pigens nye skole/pædagoger/læge, sundhedsplejerske etc. og beslutter sig for at gøre noget ved sagen ...

Sundhedsplejersker opkvalificeres

Loven der giver kommunerne mulighed for at lade sundhedsplejersker varetage ind- og udskolingsundersøgelserne trådte i kraft 1. august i år.

For at ruste sundhedsplejerskerne til at varetage ind- og udskolingsundersøgelserne skal de opkvalificeres. Ifølge en vejledning fra Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse kan det klares med et kursus af fem dages varighed - samlet eller opsplittet.

Af vejledningen fremgår det at uddannelsen som minimum skal indeholde undervisning vedrørende:

• de mest almindelige forekommende sygdomme i skolealderen

• kroniske sygdomme, der kræver særlig opmærksomhed

• vurdering af højde- og vægtudvikling

• funktionsneurologisk undersøgelse med henblik på at kunne vurdere barnets fin.- og grovmotorik, balance og reflekser

• tale- og høre problemer

• vurdering af børn og unge med psykiske forstyrrelser

• det lokale samarbejde med den praktiserende læe og embedslægen

• vurdering af hygiejne på institutioner

Vejledningen indeholder også bestemmelser om, hvilken kompetence, underviseren skal have.

Foreningen af Speciallæger (FAS) har i et brev til Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker, kritiseret vejledningen. Foreningen skriver bl.a. at indholdet »ikke er i overensstemmelse med de præmisser, der blev fremlagt, da der blev argumenteret for lovforslagets gennemførelse.«

Endvidere skriver foreningen, at det er »helt utilstrækkeligt at opstille et efteruddannelseskrav af en sådan varighed og med det angivne indhold.«

Hele vejledning kan læses på: www.retsinformation.dk søg: VEJ nr 9531 af 14/07/2008

Fakta

Børne- og ungelægerne i Helsingør indførte i 2007 en sundhedsprofil på samtlige 9. klasser.

Sundhedsprofilen skabes dels på baggrund af individuelle spørgeskemaundersøgelser af samtlige 9. klasses-elever i starten af skoleåret dels på baggrund af sundhedsprofiler på de enkelte 9. klasser. Følgende faktorer indgår bl.a. i sundhedsprofilen: Morgenmad, rygning, vandpibe, hash og stoffer i øvrigt, alkohol, motion og fritidsjob, trivsel og selvrapporteret helbred.