Fortællingerne om læger
Lægers forbehold mod at blive leder skyldes både en kultur med nogle bestemte fortællinger, som hun kalder det, og nogle mere konkrete forhold. Begge dele er ved at ændre sig, mener hun.
Grundlæggende har lederrollen ikke været attraktiv nok.
»Inden for det lægefaglige er den gode kliniker i fokus. Der findes mange historier om gode klinikere – fortællinger om, hvad de præsterer. Det er stadig vigtigt. Men historier om gode lægelige ledere er ikke nær så udbredte«, siger Line Hvilsted Hansen.
Og hvad kan man gøre ved det?
»Vi prøver at gøre tingene anderledes for på den måde at begynde at tænke anderledes«, siger Line Hvilsted Hansen.
Et konkret eksempel er, at regionen vil slå mere på tromme for de ledende stillinger, f.eks. når der skal ansættes en ny lægelig leder. Det gør man traditionelt meget lidt ud af, siger hun:
»Det har mange steder været noget med, at man så rundt i overlægegruppen – hvem er der lige – og så siger én, nåja, jeg kan godt tage den. Så er der kun en, der søger stillingen, når den slås op«.
Der er ingen tydelige forventninger til den lægelige leders funktion og ledelse i stillingsopslaget. Det bliver der nu lavet om på.
»Vi vil gøre alt det, man normalt gør ved ansættelser, med åbne opslag og markering af, at nu er der en stilling, hvilken rolle og funktion det er, og hvilken ledelsesfunktion vi efterspørger. Og når der er ansat en ny leder, er der i dag nogle gange bare en orientering pr. mail. Det skal markeres fremover. Det hele er egentlig helt normalt, men vi har været nødt til at skrive det ind som et indsatsområde – for at ændre kulturen«, forklarer Line Hvilsted Hansen.
New Public Management
En anden historie om lægelig ledelse hænger sammen med new public management – det meget produktions- og kontrolorienterede styringssystem.
»Der har været barrierer, der hed, at ledelse er at administrere, men det er en del af new public management-modellen, som vi er på vej væk fra. Sundhedsvæsenet er ved at ændre sig væk fra den produktionsorienterede styring, og den danske kvalitetsmodel er ved at blive udfaset. I stedet får vi en mere kvalitets- og værdibaseret styring«.
Bliver der mindre administration i ledelsesrollen?
»Ja, jeg tror, at der bliver mindre administration, der ikke giver mening. I stedet bliver der mere fokus på kvalitetsforbedringer. Det er jo et område, som lægerne brænder for, fordi de kan se, hvilken forskel det gør for patienterne«.
Ledere skal have hjælp
Der er forskel på den ledende læges opgaver alt efter afdelingens størrelse.
Et led i Region Midtjyllands strategi er, at de enkelte hospitalsledelser skal gå sig selv efter i sømmene for at se, om de ledende læger får hjælp nok – fra HR, personalejura, økonomiafdeling osv.
»På nogle hospitaler bliver de ledende overlæger tilknyttet disse funktioner, så de ved, hvem de skal henvende sig til. Andre steder aner de det ikke, og så bliver det hele uoverskueligt«.
Ny kultur – ny type ledere
Det kan ikke dokumenteres, men Line Hvilsted Hansen fornemmer, at synet på ledelse er ændret blandt unge og yngre læger:
»Vi ved, at der på de obligatoriske SOL-kurser for få år siden sad en hel del, der tænkte: Hvorfor sidder jeg egentlig her? Men de sidste par år får vi helt anderledes meldinger fra deltagerne. De tænker: Det her er interessant, det har jeg brug for at vide, og hvorfor har jeg ikke fået det at vide noget før«.
Line Hvilsted oplyser, at hun i forbindelse med strategien har interviewet bl.a. sygepleje- og lægelige direktører, der siger det samme. Det nye syn på ledelse hænger sammen med en ny generation af læger:
»De er flasket op på studiet med, at kontakten til patienten er vigtig, de er mere i dialog. Der er med andre ord en kultur hos den yngre generation, som er mere dialogbaseret, mere relationel, og idealbilledet af lederrollen er mindre autoritært«.
Den vil fremtidens ledere være præget af, mener Line Hvilsted Hansen:
»Den gode læge er ikke længere superhelten, der træffer beslutninger. Der er en ny måde at være leder på, som er mere dialogisk og involverende. Med involverende ledelse er det ikke sådan, at ledelsen er uddelegeret, eller det er en kollektiv ledelse. Snarere er det, at den ledende overlæge og oversygeplejersken sammen ser ledelsestalenterne på afdelingen og giver dem ledelsesopgaver. Det bliver et fælles projekt i stedet for at der er én stærk mand, der bestemmer«.
"DET VIGTIGSTE ER AT HJÆLPE ANDRE TIL AT BLIVE DYGTIGE"
Toke Ravn, 39 år, har valgt at blive uddannelsesansvarlig overlæge. Det betyder, at han må sætte tempoet ned i sin personlige faglige udvikling.