Flere og flere unge er blevet afhængige af de nye nikotinprodukter på markedet. Læger og praksispersonale har en vigtig rolle at spille i at opdage de unge og få dem henvist videre til professionel hjælp.
I de seneste ti år har et stigende udbud af nyere nikotinprodukter katapulteret nikotinforbruget blandt teenagere og unge voksne.
Fra 2020 til 2023 er andelen af 15-29-årige, der bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt, steget med 18,5%, så det nu udgør 35,9% af aldersgruppen. Mens brugen af cigaretter er for nedadgående, har især nikotinprodukter som engangsvapes, e-cigaretter og nikotinposer fået de yngre aldersgrupper til at hoppe med på nikotinvognen.
Men rigtig mange af de unge vil gerne stoppe igen, og et af fælleskurserne på torsdagens lægedage handler om, hvordan almen praksis kan opspore de unge og støtte dem i processen mod nikotinfrihed.
Når de unge selv skal angive, hvorfor de vil stoppe, angiver de faktorer som f.eks. tanker om helbredet, ønsker om ikke at være afhængig samt økonomi. Opfordringer fra sundhedspersonale som læge og sygeplejerske havner derimod langt nede ad listen.
Det fremgår af den femte og seneste udgave af »§RØG«, en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU, der følger udviklingen i tobaks- og nikotinforbrug blandt 15-29-årige i Danmark i perioden fra 2020 til 2025.
Men Stopliniens leder, Nina Krogh Larsen, der er en af underviserne på kurset, mener ikke, at læger og personale skal være tilbageholdende af den grund. Tværtimod.
»Læger har en vigtig rolle at spille i forhold til at snakke nikotin med de unge. Man skal ikke tro, at de unge er ligeglade. Når en læge taler, bliver der lyttet på en anden måde, end hvis andre voksne siger noget«, siger hun.
Fakta
Men hvad kan den praktiserende læge gøre for at hjælpe de unge? Og hvad er det rigtige – og forkerte – at gøre i situationen?
Mange af de unge har en forestilling om, at de selv skal klare at kvitte vapes, nikotinposer eller andre produkter, som de er blevet afhængige af, siger Nina Krogh Larsen:
»De unge starter med at bruge nikotinprodukter i fællesskab; det er sjovt, og det er hyggeligt. Men de føler, at de skal stoppe alene. De har det lidt sådan: ,Der er ikke nogen hjælp at hente; det må jeg selv deale med’. Her har læger og praksispersonale en utroligt vigtig rolle at spille ved at fortælle de unge, at der faktisk ér hjælp at få – og at chancen for at blive nikotinfri er større, hvis man får professionel hjælp, end hvis man forsøger på egen hånd«.
Men hvordan opdager læger og personale de unge nikotinbrugere, hvis nu de ikke af sig selv siger det?
Skal læger og praksispersonale spørge til nikotinforbrug, hvis en ung patient f.eks. er kommet med en halsbetændelse eller for at få p-piller?
»Ja, det vil være en god idé. De kan spørge: Nu du er her, bruger du nikotin – har du overvejet at stoppe med det – har du erfaringer med at stoppe – jeg kender nogen, der kan hjælpe dig«, siger Nina Krogh Larsen.
Hvis den unge afviser at tale om sit nikotinforbrug, skal man ikke være bange for at tage det op igen. Ikke med løftede pegefingre, fagtermer og moralprædikener – for det kan skabe modstand – men med stilfærdige og neutrale spørgsmål til den unges forbrug og tanker om at stoppe.
»Det kan både være meget sårbart og skamfuldt for den unge«, påpeger Nina Krogh Larsen.
»Mange føler sig cool, når de bruger nikotin. Men det er yderst skamfuldt at erkende, at man er blevet afhængig – og det er især skamfuldt, hvis man har forsøgt at stoppe, og det ikke lykkedes. Derfor skal sundhedspersonalet heller ikke vente på, at den unge selv tager det op«.
Læger og praksispersonale skal især være opmærksomme på at spørge ind til nikotinforbrug hos unge, der kommer til læge med mistrivsel, påpeger Nina Krogh Larsen. For mistrivsel kan være tæt knyttet til nikotinforbrug, og nikotinforbrug forstærker symptomerne på mistrivsel.
»I starten oplever den unge, at nikotin kan dæmpe de symptomer på angst og stress, som måske har fået personen til at starte med at bruge nikotinprodukter. Men hen ad vejen i ,nikotinkarrieren’ reduceres de positive effekter, og så begynder abstinenserne at vise sig i form af bl.a. stress- og angstsymptomer«, siger hun.
Fakta
Hvis almen praksis har ressourcer til at indgå i rådgivningssamtaler med unge nikotinbrugere, kan de gøre det. Hvis de ikke har tid til det, kan de have den indledende samtale med den unge og så henvise til tilbud i kommunen eller Stoplinien.
Det er vigtigt at støtte de unge og indgyde dem en tro på, at de kan klare det, pointerer Nina Krogh Larsen – også selv om de før har forsøgt at stoppe og dumpede i igen efter to dage. Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof, og det er ikke unormalt, at det kræver mere end et forsøg at blive fri af sin afhængighed.
»Mange vil tænke, at de er en stor fiasko, hvis det kun holdt i to dage. Men i stedet for at se det som en fiasko kan man prøve at få den unge til at fokusere på det, der gjorde, at det rent faktisk lykkedes dem at være nikotinfri i to dage, og så forsøge at bygge videre på det«, siger Nina Krogh Larsen.
Er der forskel på unge og voksnes udfordringer, når de skal stoppe med nikotinprodukter?
»Rigtig meget er det samme. Men voksne har generelt flere erfaringer med at ændre adfærd og få hjælp til det. De unge har færre erfaringer at bygge på, og de kan have lidt sværere ved at holde fast i den langsigtede motivation om at blive nikotinfri – for festen og abstinenserne er her lige nu!«
Anna Mette Nathan er praktiserende læge på Frederiksberg og kursusleder på kurset om almen praksis’ rolle og handlemuligheder i forhold til unge nikotinbrugere.
»Vi har meget viden om skadevirkningerne ved traditionelle røg- og tobaksprodukter, men der er generelt brug for mere viden om, hvordan de nyere nikotinprodukter kan skade de unge – især deres hjerne«, siger hun.
Hvad er det for en viden, du tænker, især er relevant i almen praksis?
»Nikotinen påvirker bl.a. hjernens belønningssystem, så de unge senere i livet får nemmere ved at blive afhængige og tage andre stoffer. Der er også undersøgelser, der tyder på, at nikotinen gør det sværere for de unge at håndtere stress og angst, og at de generelt får problemer med at regulere følelser«, siger Anna Mette Nathan.
Nikotin er særligt skadeligt for den unge hjerne, fordi det har en negativ indflydelse på udviklingen af hjernen.
Umiddelbart ser Anna Mette Nathan ikke almen praksis som den primære udbyder af selve behandlingen af de unge nikotinbrugere.
»Mit take på det som kursusleder er, at vi først og fremmest skal opdage de unge nikotinbrugere og henvise dem, der ønsker at stoppe, videre til hjælp hos Stoplinien eller kommunen. Der er selvfølgelig forskel på geografi og lægepraksis, og nogle praksis vil måske selv stå for behandlingen og rådgivningssamtalerne, så jeg vil ikke fuldstændig afskrive almen praksis som behandler. Men det er ikke en hovedopgave for os – det er det at opdage de unge og henvise dem til den relevante hjælp«.
Anna Mette Nathan siger, at hun ikke selv har den store erfaring i at tale med unge nikotinbrugere fra sin egen praksis.
»Men jeg er nysgerrig på, hvordan vi kan blive bedre til at spotte de unge nikotinbrugere, og på kurset vil jeg få gode råd til, hvordan vi kan hjælpe dem og tale med dem«, siger hun.
Med på kurset er en 22-årig rygestopkonsulent, som selv er tidligere nikotinbruger. Han begyndte at bruge snus, fordi han syntes, at det var sejt, men blev afhængig og havde meget svært ved at komme ud af det igen. Han vil på kurset fortælle om sin vej ind i og ud af nikotinafhængigheden og give deltagerne råd om, hvad almen praksis kan gøre for at hjælpe de unge.
Fakta
