Universitetsreformen og bachelorstrukturen

Efter en lang demokratisk proces er en universitetsreform ved at lande på politikernes bord. Den kommer til førstebehandling i Folketinget lige i starten af det nye år. Forliget indebærer blandt andet en økonomisk aftale, der sikrer univer-siteterne stabile økonomiske rammer i de næste tre år. Herudover er omdrejningspunktet i forliget en gennemgribende ændring af universiteternes interne demokrati, idet rektor, dekaner og institutledere ikke længere skal udpeges af et demokratisk valgt konsistorium, men ansættes af en bestyrelse med eksternt flertal.

Heldigvis skal de nye bestyrelser vælges af de siddende konsistorier, så universiteterne får selv en afgørende indflydelse på de nye bestyrelsers sammen-sætning. Set fra Lægeforeningen har processen været en rundbarbering, der har ændret det oprindelige uspiselige forslag fra regeringen til noget, der er betydeligt mere spiseligt. Hvis der ikke sker større politisk betingede ændringer af ingredienserne, er der udsigt til, at der også i fremtiden vil være fornuftige rammer for lægeuddannelsen og forskningsmiljøet på universiteterne. Dog finder Lægeforeningen, at der er behov for en justering af bestemmelserne for bachelorstrukturen.

Lægeforeningen har i særlig grad været optaget af, at universiteternes forskningsbaserede bacheloruddannelser fortsat skulle være overbygningsforberedende og ikke selvstændige, afrundede forløb, der gav erhvervskompetence. Det har i det hele taget været en grundlæggende ambition for lægerne, at en gennemgribende strukturændring ikke måtte ske ud fra et ønske om at skabe ensretning for ensretningens skyld, ved at en 3+2-struktur blev gennemført som et ufravigeligt princip med en forringelse af uddannelsen som konsekvens.

Det er derfor positivt, at der i den del af universitetsreformen, der drejer sig om de forskningsbaserede uddannelser, er inkluderet en undtagelsesbestemmelse for professionsuddannelserne, herunder lægeuddannelsen. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at visse autorisationsgivende uddannelser kan betinge en anden studielængde end den, der er fastsat i lovens bestemmelser om en 3+2-struktur. Det indebærer, at lægestudiet fortsat kan opretholde en uddannelsestid på samlet seks år. Vi mener imidlertid, at denne undtagelsesbestemmelse skal udvides til at gælde såvel studielængde som studiestruktur.

Som undtagelsesbestemmelsen nu er formuleret, gælder undtagelserne udelukkende for uddannelsernes længde og undtager altså ikke visse uddan-nelser fra at underlægge sig bachelorstrukturen. Lægestudiet har allerede en formel bachelorgrad, men til en reel indførelse af bachelorgraden knytter sig blandt andet problemer vedrørende meriteringen uddannelserne imellem. Det er vanskeligt at forestille sig muligheden for, at andre studieretninger skal kunne skifte til en lægekandidatuddannelse. I givet fald vil en afsluttet kandidatuddannelse selvsagt ikke kunne give adgang til turnusuddannelse og tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Samtidig skal Lægeforeningen påpege, at der er en tæt sammenhæng mellem bachelor- og kandidatniveau, som bør opretholdes. På den baggrund finder Lægeforeningen, at grundidéen i strukturomlægningen for lægestudiet nødvendigvis må følges af regler om begrænsning for tilgang til/udelukkelse fra den lægevidenskabelige kandidatuddannelse for kandidater, der ikke har en lægevidenskabelig bachelor. Derfor bør det i undtagelsesbestemmelsen præciseres, at undtagelsen gælder såvel studielængde som studiestruktur.