Ups! Patientombuddet sjusker med gabestok

Lørdag den 13. oktober dumpede der hos ca. 40 læger et brev ind fra Patientombuddet. Heri fik de at vide, at de nu var blevet hængt til tørre i Patientombuddets »gabestok«. Vel at mærke for klagesager, der var afgjort op til halvandet år tidligere.

Ifølge lovgivningen skal en afgørelse fra Disciplinærnævnet offentliggøres på sundhed.dk og på Patientombuddets hjemmeside, »umiddelbart efter at den er truffet«. Her skal afgørelsen med lægens navn, titel og autorisations-ID hænge til offentligt skue i to år.

»Det glippede desværre«

Desværre havde Patientombuddet ved en fejl aldrig fået offentliggjort afgørelserne. Det forsøgte man så at råde bod på med en hovsaløsning: I enslydende breve til en række læger beklagede Patientombuddet, at de i lang tid havde gået rundt og troet, at afgørelserne var blevet offentliggjort, når det alligevel ikke var tilfældet:

»Dette er desværre glippet«, skriver Patientombuddet og fortsætter: »Vi har derfor nu offentliggjort afgørelsen, som vil forblive tilgængelig i to år«.

Lægeforeningens jurister har siden oktober modtaget flere skriftlige henvendelser - og endnu flere opringninger - fra rystede og ulykkelige læger.

I nogle tilfælde var der gået halvandet år, siden sagerne var afgjort, og lægerne havde siden talt månederne, indtil de to år i »gabestokken« var gået. Nu kunne de så begynde at tælle forfra. For nogles tilfælde frem til efteråret 2014.

I de tilfælde, hvor klagesagen har været forsinket - som det ofte var tilfældet i det patientklagesystem, der behandlede de pågældende sager - kan selve den begivenhed, der udløste klagen, endda være af endnu ældre dato.

Sager fra 2006

På Patientombuddets hjemmeside er der den 12. oktober 2012 offentliggjort usædvanligt mange afgørelser: Blandt de over 40 afgørelser denne dag stammer mange klager fra behandlinger, som blev foretaget i 2009 og 2010 og i flere tilfælde helt tilbage i 2006.

Lægen, som klagen omhandler, vil dermed være at finde i gabestokken otte år efter. Hvis en patient eller kommende arbejdsgiver googler den pågældende læges navn, vil overskriften for det øverste søgeresultat være »Kritik af behandling ...« fulgt af lægens navn.

»Hvor retvisende eller relevant er det at offentliggøre en gammel afgørelse om en læge, som måske slet ikke arbejder på afdelingen længere, eller har en helt anden funktion?«, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen. Han har forståelse for patientklagesystemet - herunder også, at en kritisk afgørelse offentliggøres.

»Men ligesom en lægefejl er alvorlig for patienten, er en klage og en kritik fra Patientombuddet noget, enhver læge tager meget alvorligt. Det går meget tæt ind på lægens faglige virke, og derfor skal reglerne omkring det følges meget omhyggeligt«, siger Mads Koch Hansen

En klagesag og en efterfølgende kritisk afgørelse er derfor i sig selv en straf. Og når straffen derefter, for at bøde på en bureaukratisk fejl, eksekveres med halvandet års forsinkelse, forlænges den og bliver derved til en dobbelt straf.

»Ifølge loven skal afgørelsen i en klagesag mod en læge offentliggøres straks. Derefter skal den være tilgængelig i to år - og så skal den fjernes«, siger Mads Koch Hansen og fortsætter:

»Vi mener, at det både er ulovligt og krænkende for lægers retssikkerhed, når afgørelsen på grund af en fejl først offentliggøres efter halvandet år, og lægen derefter står på listen i to år, længe efter afgørelsen og flere år efter den sag, der gav anledning til klagen«.

»Umiddelbart« er ikke »halvandet år«

»Lægeforeningen har en god sag«, siger Karin Mette Thomsen. I Lægeforeningens brev til Folketingets Ombudsmand henviser hun til de forarbejder, der forklarer, hvordan lovbestemmelsen skal tolkes. Heri hedder det uden omsvøb, at afgørelsen skal offentliggøres, »umiddelbart efter at den er truffet og forbliver offentlig i to år, hvorefter den fjernes fra siden«.

»Halvandet år kan man vist ikke kalde ,umiddelbart efter`, og det gjorde vi opmærksom på i et brev til Patientombuddet«, siger Karin Mette Thomsen.

»Vi bad derfor om, at de pågældende læger blev fjernet fra

listerne inden for en måned. Men vi har aldrig fået svar fra Patientombuddet, og derfor har vi nu indklaget Patientombuddet for Folketingets Ombudsmand«.

Karin Mette Thomsen håber, at Folketingets Ombudsmand fremskynder sagen, som hun mener handler om »et alvorligt brud på retssikkerheden«.

»Jeg regner med, at Ombudsmanden vil sige, at Patientombuddet har handlet i strid med loven, og at lægerne hurtigt bliver taget af ,gabestokken`, for de har virkelig været berørt af det«, siger hun.

Vi kunne ikke handle anderledes - undskyld

Kontorchef i Patientombuddet Thomas Anker-Møller erkender, at Patientombuddet begik »en alvorlig fejl«.

»Og det er frygteligt, at sundhedspersoner skal bære byrden for den«, siger han. Men han mener ikke, at Patientombuddet havde lovhjemmel til at lade fejlen tælle til fordel for de berørte læger.

Fejlen skyldtes ifølge Thomas Anker-Møller, at kontrolsystemet svigtede, da det nyetablerede Patientombuddet skulle overgå fra det gamle Patientklagenævnets hjemmeside og it-system til noget nyt. Kontrolprocedurerne er nu strammet op, og der dobbelttjekkes manuelt, forsikrer kontorchefen.

»Som vi læser bekendtgørelsen, er vi forpligtet til at lægge afgørelserne ud på vores hjemmeside og på sundhed.dk, hvor de skal ligge i to år«, siger Thomas Anker-Møller.

Og sådan, som Patientombuddet forstår bekendtgørelsen, giver fejlen ikke mulighed for at begrænse offentliggørelsen til ét eller et halvt år; fristen hedder to år.

»Vi er slet ikke uenige i, at offentliggørelsen skal ske ,umiddelbart efter`. Det juridiske spørgsmål her er: Når vi begår en fejl, skal det så komme de sundhedspersoner til gode, som skal offentliggøres? Og på det tidspunkt vurderede vi, at det havde vi ikke lovhjemmel til«, siger kontorchefen og tilføjer:

»Skulle det ske, at Ombudsmanden siger, at det var en fejl, skal vi være de første til at beklage og undskylde«.