USA ruster sig mod kopper

Kopper er officielt udryddet, men alligevel opfattes sygdommen i USA som den største bioterror-trussel for den vestlige verden. Indtil den 11. september sidste år, arbejdede koppeudrydelsens fader D.A. Henderson forgæves på at få den amerikanske regering til at tage truslen om et bioterrorangreb med koppevirus alvorligt. Siden er der sket noget.

»Siden 11. september har USA's regering besluttet en beredskabsplan mod virusangreb, og den forløber tilfredsstillende. Jeg havde håbet, at verden moralsk ville udvikle sig, så et angreb med koppevirus, en forbrydelse mod menneskeheden, var utænkeligt. Sådan er det desværre ikke gået. Et angreb med koppevirus er en mulighed. Det er ikke det mest sandsynlige bioterrorangreb, det er et miltbrandangreb, men det er det mest katastrofale«, siger D.A. Henderson, der i dag er forskningsrådgiver i Office of Public Health Preparedness, som rådgiver staten om bioterror.

Donald Ainslie Henderson, i dag 73 år, er koppebekæmpelsens store mand. Han stod i spidsen for den WHO-aktion, som fra 1966 til verdens hidtil sidste udbrud af kopper i Somalia i 1977 slog sygdommen ned på verdensplan. I 1979 erklærede WHO sygdommen for udryddet.

Det værste scenarie er koppevirus i en international lufthavn. På en dag vil sygdommen være spredt til hele verden, og især Afrika og Asien vil have svært ved at inddæmme epidemien. Et sådant bioterrorangreb kan altså virke som en boomerang på terroristerne. Mere sandsynligt er derfor et angreb på eksempelvis en undergrundsstation i Washington eller New York. Den amerikanske regering vurderer, at en million amerikanere vil dø i løbet af tre måneder ved et udslip.

Om det er fordi præsident George W. Bush i øjeblikket planlægger et angreb mod Irak og Saddam Hussein , at beredskabet mod et terrorangreb med koppevirus intensiveres lige nu, vil D.A. Henderson ikke kommentere. Men i sidste måned besluttede den amerikanske regering i hvert fald at vaccinere en stor mængde offentligt ansatte. Det gælder medarbejdere, som er udpeget til at deltage i undersøgelserne efter et eventuelt angreb med koppevirus, samt personalet på udvalgte hospitaler, som er udpeget til at tage sig af de smittede.

George W. Bush har udtalt, at han vil styrte Saddam Hussein med angreb fra land, vand og luften, men det bekymrer den amerikanske regering, at Irak måske har et så frygteligt gengældelsesvåben som koppevirus. Også lande som Nordkorea, Indien, Syrien, Libyen, Kina, Pakistan og Iran kan ligge inde med koppevirus. Dermed er der risiko for, at også Osama Bin Ladens Al Qaeda-bevægelse og den japanske terrorbevægelse, Aum Shinrikyo, der allerede ni gange har forsøgt at sprede epidemier af botulisme og miltbrand, muligvis har adgang til det.

En indikation af et lands tanker om at bruge koppevirus som våben er, om dets egne borgere stadig bliver vaccinerede. Blot ti procent af de tilfangetagne irakiske soldater i Golf-krigen i 1990 var dog vaccinerede. Men langt de fleste af Nordkoreas afhoppere er effektivt koppeimmuniserede.

»Hvem, der er i besiddelse af koppevirus, ved vi ikke med sikkerhed. Men vi ved helt sikkert, at halvdelen af de russiske forskere, som tog sig af Sovjetunionens store koppevirusprogram indtil murens fald, er forsvundet. Nogle til Vesten og andre til lande som Iran og Irak. Forskerne har taget viden og research med sig, men om de også har taget koppevirus med, det ved vi ikke. Har de bragt koppevirus med sig, så er biovåben lette at producere. Det kræver hverken meget udstyr eller meget plads«, fortæller D.A. Henderson.

De russiske virusforskere får til stadighed tilbud om job i landene, som den amerikanske regering benævner »slyngelstater«. Så sent som sidste år var en rekrutteringsmission fra Iran i Rusland for at trække forskere med hjem.

»Det hører jeg fra russiske kolleger«, siger D.A. Henderson.

Officielt findes koppevirus kun to steder i verden. I 2000 besluttede daværende præsident Bill Clinton, at koppeviruslageret i Centers for Disease Control and Prevention i Atlanta skulle bevares. Det andet lager findes i det russiske virologiinstitut, Vektor, i Novosibirsk i Sibirien. Vektor er et gigantisk institut for udvikling af biovåben, men det prøver under store økonomiske problemer at konvertere til fredelig forskning. Men ingen ved, hvad russerne opbevarer andre steder.

For udviklingen i Rusland er den amerikanske regerings anden store bekymring på koppeområdet. Selv om Sovjetunionen i 1972 underskrev The Biological and Toxin Weapons Convention, der fordømmer al udvikling af biologiske og kemiske våben, oprettede landets militær blot året efter forskningsprojektet Biopreparat, som blandt andet udviklede våben med koppevirus. Ifølge russiske forskere stolede den sovjetiske regering nemlig aldrig på, at amerikanerne virkelig ville holde op med at udvikle biologiske våben.

Amerikanene har klassificeret bevis for, at russerne så sent som i 1992 havde mulighed for at indsætte koppevirus i SS-18-missiler rettet mod større amerikanske byer. Og de er nervøse for, at russerne har udviklet koppevirus, som er mere modstandsdygtig og mere smittefarlig, end den vi kender. D.A. Henderson er dybt skeptisk over for, hvad der sker i Rusland - også i øjeblikket.

Det er fortsat et mysterium, hvad russerne har foretaget sig siden begyndelsen af 1990'erne. De har institutioner, som er helt lukkede for folk udefra, og vi mistænker dem for stadig at forske i biovåben med koppevirus. Siden 1989, da vi fandt ud af, at de havde et stort biovåbenprogram, har vi virkelig mange gange forsøgt at få oplysninger om, hvad russerne foretager sig. Uden held. Hvis de ikke har noget at skjule, hvorfor åbner de så ikke op? Russernes forskning gør os nervøse«, siger D.A. Henderson, der ikke kan vurdere, i hvor høj grad det er den russiske regering eller det magtfulde russiske militær, som har snor i de hemmelige aktiviteter på bioområdet.

I 1989 aftalte Rusland og USA at åbne op for deres forskningsenheder på bioområdet, så begge parter kunne se, hvad der foregik. Men amerikanerne fik ikke lov til at se ret meget, og slet ikke de forskningsinstitutioner, som de mistænkte for at udvikle biologiske våben. Russerne sendte en delegation til USA under ledelse af en af deres førende forskere Dr. Kanatjan Alibekov.

»Den russiske delegation fik fuld adgang til alle vore biofaciliteter. Og først da opdagede Alibekov, at USA faktisk ikke har noget biovåbenprogram«, siger D.A. Henderson.

Kanatjan Alibekov var en af de forskere, som forlod Rusland efter murens fald. Han kom til USA i 1992 og hedder i dag Ken Alibek. I bogen Biohazard har han udleveret det russiske biovåbenprogram indtil 1992, og han er amerikanernes vigtigste informationskilde til de russiske aktiviteter. Men som D.A. Henderson siger:

»Desværre kan Ken Alibek ikke oplyse os om, hvad der er sket i de seneste ti år«.

WHO, der planlagde, at al kop pevirus ceremonielt skulle slås ihjel den 30. juni 1999, må nu sande, at organisationens næste deadline, den 31. december 2002, også er omsonst. Ingen har styr på, hvor meget koppevirus, der eksisterer i verden, og hvor det ligger gemt.

»Det paradoksale er, at den lykkelige udryddelse af kopper i 1979 har gjort os meget sårbare over for sygdommen i dag. For det første fordi ingen er vaccineret mere - effekten forsvinder efter ti til tyve år. For det andet fordi læger i Vesten efterhånden ikke har erfaringer med andre epidemier end influenza. Så det kræver virkelig meget ny forskning og arbejde at lære, hvordan man skal tage sig af koppe-tilfælde i tusindvis«, siger D.A. Henderson.

Verden ændrede sig den 11. september sidste år. De militære eksperter i de fleste lande vurderede indtil da, at følgerne af et angreb med koppevirus var så forfærdelige, at alle lande ville holde sig fra det. Det stoler de militære eksperter ikke på længere. Og hvor D.A. Henderson for et år siden var utilfreds med USA's og Europas forholdsregler over for et muligt bioterrorangreb, så er han glad for, hvad der sker i øjeblikket. USA bruger nu 23 milliarder kroner om året på at beskytte sig mod terrorangreb og har netop købt 300 millioner doser koppevaccine, der bliver leveret i år.

»Vi er nu langt mere forberedte på et terrorangreb, end vi var 11. september. Og planen mod et koppevirusangreb skrider frem tilfredsstillende, så vi forhåbentlig kan diagnosticere sygdommen med det samme - helst inden sygdommen bryder ud - og hurtigt distribuere masser af vaccine. Et angreb med koppevirus vil stadig være en katastrofe med uhyggelig mange dødsfald, men når vores beredskabsplan er på plads, så kan vi forhåbentlig stoppe en epidemi, inden den spreder sig i områder både i og uden for USA. Tænk på at i 1960'erne og 1970'erne rejste folk altså ikke i sejlbåde, de rejste også verden rundt, uden at den store import af infektionssygdomme fandt sted. Fordelen ved kopper er nemlig, at den ikke smitter, før sygdommen bryder ud efter cirka ti dage. Så du kan godt rejse et andet sted hen uden at smitte på din vej. Når så sygdommen bryder ud, og du begynder at smitte dine omgivelser, så må inddæmningen klares lokalt. Og heldigvis virker vaccinen i fire dage efter man er smittet. Men det betyder også, at hele verden må være klar til at imødegå sygdommen, lige meget hvor en epidemi begynder siger D.A. Henderson, der også er tilfreds med de forberedelser, som sker i Europa efter 11. september.

»For et år siden synes jeg ikke, at foranstaltningerne mod bioterrorangreb blev taget alvorligt. Men også i Europa har 11. september ændret det«, siger D.A. Henderson.

England og Grækenland har lige købt vacciner, Tyskland er ved det, og både lokalt i alle europæiske lande og i EU er regeringerne ved at udvikle et bioterrorberedskab. I Danmark fandt Statens Serum Institut 25 år gamle vacciner nok til at katastrofesikre befolkningen, og regeringen har nedsat Center for Biologisk Beredskab til at følge udviklingen nøje. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde dog nej til seruminstituttets ønske om et laboratorium, der havde udstyr til at spore de alvorligste kampstoffer som kopper, miltbrand og ebola. Derfor er Danmarks afhængig af hjælp fra store laboratorier i Hamburg, London eller Stockholm i tilfælde af et bioterrorangreb.