Skip to main content

UVVU ser på Klarlunds sag igen

Sundhedsprofessor Bente Klarlund blev i december stemplet ’videnskabelig uredelig’. Efter kritik af afgørelsen tager Udvalgene Vedrørende Videnskabelige Uredelighed nu muligvis sagen op på ny.

22. jan. 2014
1 min.

UVVU – Udvalgene Vedrørende Videnskabelige Uredelighed – har valgt at kaste et nyt blik på deres egen afgørelse, der i december stemplede sundhedsprofessor Bente Klarlund som videnskabelig uredelig, skriver videnskab.dk.

Bente Klarlund lagde i starten af januar et seks sider langt respons ud på sin hjemmeside. Dokumentet indeholdt blandt andet beskyldninger om fejl i afgørelsen, og Klarlund fortalte, at UVVU ikke havde givet professoren mulighed for at forsvare sig mod alle kritikpunkterne.

UVVU har på den baggrund valgt at undersøge, om den oprindelige afgørelse måske skal laves om.

"Bente Klarlund udsendte jo nogle kommentarer til afgørelsen, som hun adresserede ’til hvem det måtte vedrøre’. Det ved vi selvfølgelig ikke, hvem er, men vi har fået dem, og nu vil vi se, om de indeholder nye oplysninger, der betyder, at vi skal genoptage sagen," siger formand for UVVU, landsretsdommer Henrik Gunst Andersen