UVVU stækkes

Mens offentligt ansatte forskere må leve med frygten for at blive kaldt uhæderlig af Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), er forskere i private medicinalselskaber som udgangspunkt fri for at blive set efter i sømmene, hvis de tryller med tallene i kliniske forsøg.

»Det er stærkt betænkeligt og særdeles uheldigt, at de private virksomheders videnskab ikke medtages i loven«, siger professor, dr.med og tidligere næstformand i UVVU, Daniel Andersen.

Også professor Torben V. Schroeder, som er videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger, er stærkt kritisk over for ændringen.

»Det er helt ude i hampen, at forskning i privat regi er undtaget, for det er lige præcis på det private område, at de største problemer ligger. Der er flere penge på spil; mange gange afhænger et firmas fremtid jo af de forskningsresultater, så det er kolossalt betydningsfuldt. Det er sjældent, at en offentligt ansat forsker direkte kan tjene penge på sin resultater«, siger han.

Reaktionen kommer, fordi videnskabsminister Helge Sander (V) er kommet med en ny bekendtgørelse, som danner rammerne om udvalgets arbejde.

Hvor der tidligere ikke stod noget om forskning i privat regi, har videnskabsministeriet valgt at sætte en formulering ind om, at »for så vidt angår videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi forudsætter sagens behandling, at den private virksomhed eller lignende har ønsket at være omfattet af udvalgenes kompetence eller ønsker at medvirke til sagens oplysning«.

En »tydeliggørelse«

Kontorchef i Videnskabsministeriet Thorkild Meedom forstår ikke kritikken. Ministeriet har blot valgt at »tydeliggøre« det, der hele tiden har været gældende retstilstand.

»Det ville kræve en lovhjemmel at tvinge private til at udlevere dokumenter. Det er der ikke, og det var der heller ikke under den gamle bekendtgørelse. Vi har bare tydeliggjort det, der hele tiden har været gældende«, siger han.

Det medfører følgende reaktion fra professor Mogens N. Pedersen:

»At den politiske vilje har manglet, det er helt sikkert, og nu har man tydeliggjort det. Det er jo det virkelig centrale i hele sagen«, siger han.

Ifølge Thorkild Meedom har virksomheder, som UVVU har undersøgt, altid deltaget i at få sagen opklaret. Det bekræfter Daniel Andersen, som også oplyser, at klageren ikke altid fik ret. Men i andre sager fik virksomheden kritik.

»For os i det ,gamle` UVVU var det utænkeligt, at UVVU ikke skulle kunne behandle sager om forskning i private virksomheder. Jeg kan ikke forestille mig, hvorledes ministeriet kan være kommet på den tanke, at et så stort og vigtigt område ikke skulle være ubetinget omfattet af UVVU«, siger han.

Daniel Andersen mener også, at det i praksis vil blive vanskeligt at skelne mellem privat og offentlig forskning:

»Sundhedsvidenskabelig forskning forener i et stort - og fra politisk hold ønskeligt - omfang offentlige og private forskere i fælles projekter. Sager af denne karakter har UVVU haft adskillige af. Det er ikke i industriens interesse at indtage en særstilling, og det vil kun tjene til at reducere dens troværdighed i den offentlige mening«, siger han.

Fra ministeriet lyder, at hvis der er offentlige midler i et offentligt/privat forskningsprojekt, vil den private part være omfattet af UVVU's kompetence.

Ændringerne i bekendtgørelsen er kulminationen på et arbejde, som ministeren tog initiativ til efter hele Bjørn Lomborg-sagen, og som skulle se på reglerne for UVVU. Formanden for arbejdsgruppen professor Mogens N. Pedersen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, kalder de nye regler for »bedrøvelige«. Han mener, at ministeriet har ignoreret flere af anbefalingerne og kommet med ændringer, som gruppen ikke havde foreslået.

»Hvad angår formuleringen med de private firmaer, så er det jo netop der, svindlerierne foregår. Og jeg har da aldrig hørt om et firma, der frivilligt har underkastet sig en sådan undersøgelse, der jo kun kan føre til negativ presseomtale«.

Videnskabsminister Helge Sander mener, at den nye formulering sender et vigtigt signal om, at både offentlig og privat forskning skal have redelighed som et varemærke, og at det gerne skulle være sådan, at »man opfattes som dømt ude af ,det gode selskab`, hvis ikke man er villig til at underlægge sig udvalgenes kompetence«. Det skriver han i et brev til Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi.

At formuleringen sender et andet signal, er Helle Bødker Madsen enig i. Hun er lektor, cand.jur. på Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

»Formuleringen af den nye bestemmelse i bekendtgørelsen betyder, at private virksomheder ikke er forpligtede til at underlægge sig udvalgenes kompetence. Det fremgår udtrykkeligt, at sagens behandling forudsætter, at den private virksomhed har ønsket at være omfattet af udvalgenes kompetence eller ønsker at medvirke til sagens oplysning. Det betyder til gengæld ikke, at ingen private virksomheder fremover vil medvirke i praksis. Private virksomheder kan af andre grunde, for eksempel hensynet til omdømmet, se en fordel i at medvirke. På den anden side kan den nye bestemmelse jo også få denne betydning, at visse virksomheder netop vælger at sige, og det ønsker vi ikke at deltage i«, siger hun.

Lægemiddelindustriforeningen, som er en paraplyorganisation for virksomhederne, er trætte af læger, som i pressen beskylder foreningens medlemmer for blandt andet at forvride forskningsresultater.

Det mener LiF er helt forkert, og at publicering i øvrigt er lægens ansvar. Da en påstand om uredelighed er en alvorlig sag, opfordrer LiF udvalget til at tage sagerne op af egen drift.

I øvrigt vil foreningen gerne medvirke til at få sine medlemsvirksomheder til kollektivt at tilslutte sig UVVU's virke. Hvis det skal ske, skal DADL samtidig sige ja til at indbringe læger, der kritiserer forsøg i navngivne virksomheder, til UVVU.

I dag er der intet til hinder for, at medicinalvirksomhederne selv klager over lægerne til UVVU, hvilket en faktisk gjorde sidste år. Men ikke desto mindre ønsker LiF at gøre kritiske læger til et kollektivt spørgsmål for DADL.

Ud over kritikken af forskningen i privat regi er der massiv kritik vedrørende andre ændringer i reglerne for UVVU. Blandt andet at UVVU's virke er blevet meget begrænset. Både fordi der er sat strammere regler op for, hvem man kan klage over, og fordi der er nye regler for, hvem der er part i en sag.

Ifølge et svar til Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi, er det udelukkende for at forhindre chikanesager.

Forskningsordfører Anne Grethe Holmsgaard (SF) tager nu sagen op i Folketinget. Så vidt hun husker, var der ikke en politisk diskussion om, at forskning i privat regi var udelukket.

»Selvfølgelig skal private virksomh eder inkluderes«, siger hun og vil stille spørgsmål til ministeren.

Fakta om UVVU

Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) undersøger klager om videnskabeligt snyd og luskeri. Det består af tre udvalg for henholdsvis sundhedsvidenskabelig, kultur- og samfundsvidenskabelig og natur- teknologi- og produktionsvidenskabelig forskning. Hvert udvalg har en formand og seks medlemmer, som er anerkendte forskere. Den fælles formand er landsdommer Henrik Waaben, som er udpeget af ministeren.

Videnskabelig uredelighed er i bekendtgørelsen om UVVU beskrevet som »forsætlig eller grov uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende, der indebærer en utilbørlig vildledning om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater«. Man kan klage over andre, men man kan også bede om at blive renset for et rygte, der verserer.