Almindelige mennesker uden tilknytning til hverken bande- eller værtshusmiljø har ingen grund til at være nervøse for at blive overfaldet med kniv eller andet våben. Ulykkes Analyse Gruppen ved Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital har opgjort skader i Odense igennem perioden 1991-2009. Og konklusionen er, at hverken antallet af skader forårsaget af våben eller forekomsten af alvorlige skader er steget. Tallene baserer sig på data om cirka 3.000 ofre for våbenrelateret vold indhentet på skadestuen og på traumecentret samt data fra obduktioner foretaget på Retsmedicinsk Institut i Odense.
Således fremgår det af lederen på side 2269 i dette nummer af Ugeskrift for Læger, at 8,5 pr. 1.000 indbyggere stabilt hvert år i den undersøgte periode er blevet udsat for vold, hvor der er brugt skydevåben (3 pct.), kniv (24 pct.), flasker eller stumpe genstande (44,8 pct.). Og at mænd i alderen 15-24 år er mest udsat.
Opdaterede tal fra 2009-2015 viser, at der heller ikke her er tal, der bekræfter en stigning.
Politik og data
Michael Brix, uddannelsesansvarlig overlæge, Traumesektionen, Odense Universitetshospital, finder det overraskende, at den våbenrelaterede vold hverken er forværret eller eskaleret.
»Alene bedømt på medieomtale og politikernes reaktioner skulle man tro, at der havde været en massiv stigning. Men budskabet er altså, at det ikke er farligt at gå i byen i Danmark. Det kan indimellem virke som om, at politikerne ikke er interesserede i data, når de fører sig frem med synspunkter om, hvor farligt det er«, siger Michael Brix.
Peter Kofod Poulsen, retspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, føler sig ikke truffet. Han synes ikke, at politikere taler frygt for våbenrelateret vold op.
»Nej, det synes jeg ikke. Jeg glæder mig over undersøgelsens resultater. Og at det er dem, der knytter sig til bandemiljøet, der er i særlig risiko. Men jeg vil også sige, at vi har gjort os store anstrengelser for at nå hertil. Senest ved for eksempel at vedtage knivloven«, siger Peter Kofod Poulsen.
I april i år kunne Metroxpress under overskriften »Flere knive og skydevåben i sager om grov vold« referere en undersøgelse fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, der viste, at andelen af sager, hvor der har været anvendt kniv, er steget fra 33 pct. i 2003-2004 til 50 pct. i 2013-2014 – en stigning på 51,5 pct.
Ifølge samme undersøgelse er andelen af sager med skydevåben i samme periode steget fra 5 til 13 pct.
»Men hvor mange af de knive er reelt brugt mod og har penetreret en person? Og hvor alvorlig er personskaden? At koble data er en stor mangelvare«, siger Michael Brix.
Adspurgt, om ikke omfanget og arten af våbenrelateret vold kunne tænkes at se anderledes ud i København eller Aarhus, siger Michael Brix: »Jo, måske er det værre i København. Jeg har spurgt mig for, men det er der ikke noget, der tyder på«.
Flere undersøgelser understøtter da også konklusionen i undersøgelsen fra Odense.
Af Justitsministeriets offerundersøgelser fremgår det f.eks., at andelen af mere alvorlige skader forårsaget af våben siden 2013 har været signifikant lavere end for perioden forinden.
Flere kvinder dør
Af undersøgelsen fremgår det, at kvindelige ofre for vold med våben har en syv gange højere dødelighed end mandlige ofre. En forskel, som der ikke umiddelbart findes en forklaring på, og som Michael Brix også finder overraskende.
»Det vil jeg da gerne have en forklaring på. Men det fordrer bedre data. En større viden om sammenhænge kunne f.eks. bidrage til at forebygge den syv gange højere dødelighed blandt kvinder«, siger Michael Brix.
I dag kan der ikke på landsplan udtrækkes præcise data, der kombinerer vold med alvorlighed af personskade og våbentype. Og undersøgelsen er ifølge Michael Brix også et vink med en vognstang til det offentlige system og politikerne om at give landets øvrige skadestuer og traumecentre mulighed for at registrere data på samme niveau, som Ulykkes Analyse Gruppen i Odense gør. À
