Vacciner: »Det er ikke for at være lyseslukker, men …«

»Nu kommer der et lille prik«.

En stor del af verdens befolkning har tørstet efter at høre denne lille sætning. En sætning, som kan bringe et første og længe ventet vidnesbyrd om en snarlig tilbagevenden til det liv, vi levede før corona.

Derfor var lettelsen da også stor, da Pzizer/BioNTech og Moderna med blot en uges mellemrum i starten af november kunne sende pressemeddelelser ud med lovende resultater af deres test af vacciner mod COVID-19. Effektivitetsrater på 90-95 procent fik nyhedsmedier verden over til at speedsnakke og gå i breaking-gult.

Men den første eufori er nu blevet afløst af en higen efter yderligere informationer. For ét er pressemeddelelser, noget andet er detaljerede forsøgsdata, der kan give os en mere detaljeret forståelse af vaccinernes effektivitet, bivirkninger og profil.

Ugeskrift for Læger har spurgt to eksperter, hvilke spørgsmål de er mest interesserede i at få besvaret. For der er et stykke vej, fra forskerne i laboratoriet gjalder »heureka« og klasker hinanden i hænderne, til en vaccine kan udrulles og sikre modtagerne immunitet.

Responset på den lange bane

På Center for Medicinsk Parasitologi under det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet fanger vi biolog og professor Ali Salanti, netop som den vaccinekandidat, som hans forskerhold står bag, er blevet hældt i rør og har fået sat label på. Produktionen er afsluttet, og fase 1-forsøg kan begynde.

Ali Salanti har interesseret fulgt den seneste udvikling, og han savner især svar på, hvordan forsøgspersonernes antistofniveau udvikler sig over en længere periode:

»Pressemeddelelser er kun halve historier, og det er jo ikke så interessant, hvor god beskyttelse man har en uge efter, man har fået den anden dosis. Jeg håber, at vi snart får set en followup fra deres fase 1-studier, så vi kan se, hvordan det går med forsøgspersonernes antistofniveau, fire måneder efter de påbegyndte fase 1-forsøgene. Ud fra et sundhedsfagligt synspunkt er dette langt det mest relevante«.

EU-Kommissionen har på nuværende tidspunkt indgået forhåndsaftaler med seks vaccineproducenter, og de aftaler sikrer, at Danmark i teorien kan købe vacciner til cirka 16 millioner borgere. Vaccinerne er baseret på forskellige teknologier, som der kan være fordele og ulemper ved. På forhånd har der været knyttet særligt store forhåbninger til teknologien, der bygger på messenger-RNA, og som anvendes i både Modernas og Pfizer/BioNTechs vaccine.

Men hidtil har denne teknologi ikke kunnet sikre et særlig holdbart antistofrespons, pointerer Ali Salanti.

»mRNA er uprøvet i stor skala og har ikke været på markedet før, men den har været anvendt til kliniske afprøvninger af både influenzavaccine og vaccine mod rabies. Man har fulgt forsøgspersoner gennem et år, og den hidtidige erfaring viser, at responset forsvinder ret hurtigt. RNA er ret ustabilt, og de vaccineteknologier, som er blevet patenteret, går netop ud på at stabilisere RNA, så det ikke bliver nedbrudt så hurtigt. Derfor er jeg ret spændt på, hvordan disse vacciner klarer sig på den lidt længere bane«, siger han.

Ali Salanti fortæller, at også de øvrige vaccineteknologier tidligere er løbet ind i problemer med at give et tilstrækkeligt stærkt og langvarigt respons. Han advarer derfor mod at tro, at vaccinen gør det muligt fluks at vende tilbage til præcoronalivet med gruppekram, julemarkeder og musikfestivaler.

»Det er ikke for at være lyseslukker, men min største bekymring går på, at man ruller nogle vacciner ud, og folk så tror, at de har opnået 90-95 procents beskyttelse mod sygdom, hvorefter de holder op med at passe på. Det kan ende galt. Når det er sagt, så har jeg fuld tiltro til, at myndighederne her i landet med Lægemiddelstyrelsen i spidsen vil stå for en tilstrækkeligt god oplysningskampagne, så befolkningen ved, hvad de kan forvente af vaccinerne«, siger Ali Salanti.

Bivirkninger

Men selv om vaccinerne skulle vise sig ikke at være helt så langtidsholdbare, som man kunne ønske, er alt håb dog ikke ude. For det kan være, at COVID-19 er en sygdom, der ikke behøver et helt så stærkt respons som andre sygdomme.

»Vi kan håbe, at threshold – det niveau af beskyttende antistoffer, der er nødvendigt for at opnå beskyttelse mod sygdommen – ligger lavere for COVID-19, end det gør for andre sygdomme. Threshold kan være forskelligt fra sygdom til sygdom, og derfor er der stadig håb, og derfor bliver vi selvfølgelig også begejstrede, når de melder 90-95 procents beskyttelse ud. Det betyder jo, at selv om de bruger teknologier, som ikke er supergode, så kan de give en kortvarig beskyttelse, som måske kan vise sig at være tilstrækkelig, når det handler om COVID-19«, siger Ali Salanti.

Endelig er der sammenhængen mellem vacciners effektivitet og patientens alder. Jo ældre en patient, des lavere effektivitet – og det er særligt problematisk med en sygdom som COVID-19, der rammer den ældste del af befolkningen særligt hårdt.

»Det er jeg lidt spændt på, for der vil være kæmpestore forskelle på, hvor godt folk responderer på vaccinen. Det ser vi også med influenzavaccine, hvor ældre er helt nede på kun at have cirka 30 procent af den beskyttelse, som unge mennesker har. Derfor kan det ende med, at vi vaccinerer nogle mennesker, som alligevel ender med at blive syge, fordi de ikke har responderet godt nok på vaccinen«.

Bivirkninger har fyldt en del i debatten, men det er til gengæld ikke det, som holder Ali Salanti vågen om natten. Heller ikke selv om sporene skræmmer efter vaccinationen mod svineinfluenza i 2009, hvor hundredvis af børn i de øvrige nordiske lande fik narkolepsi.

»Safety er nok min mindste bekymring. mRNA har været testet længe nok i influenza- og rabiestrials til, at man ville vide, hvis der var væsentlige langtidsbivirkninger. Og efter svineinfluenzaen holder man ekstra øje med, hvilke komponenter der tilsættes vacciner og kan medvirke til uhensigtsmæssige autoimmunreaktioner. Så det er der også styr på«.

Usikkerhed om beskyttelse

Professor Thomas Benfield fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital går også og venter spændt på flere data. Han er især interesseret i data fra de endelige opgørelser over fase 3-studierne på de to mRNA-vacciner fra Moderna og Pfizer/BioNTech.

»Det vil være rart lige at få bekræftet de første meldinger fra pressemeddelelserne«, siger han.

De manglende data kan nemlig skabe en usikkerhed om den reelle beskyttelse fra vaccinen, når de første danskere forventeligt begynder at blive vaccineret i januar.

»Jeg forventer, at vi kommer til at stå i en situation, hvor vi ikke har mange data på målgruppen af ældre, når vi går i gang med at vaccinere dem. Vel vidende, at vi risikerer, at de formentlig har et mindre respons på vaccinen og dermed en kortere tid, hvor de er beskyttet. Derfor vil de formentlig have behov for at blive revaccineret hyppigere. Men hvis det viser sig at holde vand med de 90-95 procents effektivitet, ligger effektiviteten på et noget højere niveau, end vi er vant til ved for eksempel influenzavaccination, og så kan vi også håbe på en tilsvarende højere effekt hos de ældre«, siger Thomas Benfield.

Vaccinerne er blevet afprøvet og godkendt på rekordtid. Er der tiltag i den hurtigere proces, der gør dig betænkelig?

»Man skal selvfølgelig altid være opmærksom på, at man ikke overser noget i skyndingen. Men ved COVID-19 har vi set, at ting kan gå meget hurtigt, hvis man poster tilstrækkeligt mange ressourcer i dem. Der er primært sparet tid ved, at man kører de forskellige processer sideløbende, så man har undgået de lange pauser, der sædvanligvis er mellem de forskellige faser. Desuden vil vaccinerne i første omgang blive betinget godkendt, og der vil være krav om mere detaljeret followup«, siger Thomas Benfield.

Vaccinemodstand

For at opnå flokimmunitet skal 60-80 procent af befolkningen være immune, siger Benfield. Derfor er befolkningens vilje til at lade sig vaccinere central og med det følger fokus på eventuelle bivirkninger.

»De data, vi foreløbig har set, tyder på, at der har været lidt ubehag ved første stik og lidt influenzalignende symptomer ved andet stik. Det er rart at vide, hvad lægerne skal informere om, for alle, der får vaccinen, skal vide, hvad de kan have i vente. Det værste, der kan ske, er, hvis bivirkninger kommer som en overraskelse, men jeg synes, vi har fået klarlagt de umiddelbare reaktioner forholdsvis godt. De meget sjældne bivirkninger er der selvfølgelig lidt usikkerhed om«, siger Thomas Benfield, der tilføjer:

»Vaccinemodstanderne findes mange steder – også blandt læger. Der er ikke andet at gøre end at oplyse og forsøge at indgå i en dialog med dem«, siger han.

En ny undersøgelse fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet viser i øvrigt, at danskerne er de mest villige til at lade sig vaccinere blandt de otte undersøgte lande. Udover Danmark drejer det sig om Tyskland, Storbritannien, Sverige, Italien, Frankrig, Ungarn og USA. 78 procent af danskerne vil lade sig vaccinere, hvis sundhedsmyndighederne opfordrer til det.

Professor Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet oplyser, at deres undersøgelser viser, at vaccineskeptikere typisk er yngre lavtuddannede mænd, som ikke støtter restriktionerne, og som har lav tillid til sundhedsmyndighederne. Vaccineskeptikerne er i højere grad bekymrede for deres demokratiske rettigheder, og de tror i højere grad, at regeringen skjuler oplysninger om COVID-19 for dem.

Efter redaktionenens slutning er dette studie blevet offentliggjort.