Skip to main content

Vær venlig

Med »Tryghed og tilknytning – samfundets glemte grundsten« har Pernille Darling begået en velskreven og levende bog, der både introducerer teorier og viden om tilknytningsrelationen og gennem en række tankevækkende eksempler viser, hvorfor vi er havnet i en mistrivselskrise blandt børn og unge.

Cover: Press To.

Claus Rendtorff, specialæge i almen medicin. Interessekonflikter ingen

5. jun. 2026
4 min.

Fakta og vurdering

Tryghed og tilknytning – samfundets glemte grundsten

At være venlig over for patienten bør være et mantra for alle, der arbejder i sundhedssektoren. Når vi som læger eller andet sundhedspersonel møder patienten, er det uomgængeligt vigtigt, at vi i mødet skaber tryghed og tillid. Disse elementer er grundlaget for den gode behandlingsrelation. Uden den vil vi ikke have succes med vores hjælp. Menneskers tryghed eller mangel på samme i relationen til andre mennesker er betinget af udviklingen af deres tilknytningsreaktion, som et lille barn sammen med sine forældre.

Pernille Darlings bog handler om tilknytningsrelationen og om den forskning, der ligger bag ved den viden, vi i dag har om emnet. Vores viden om trygge og utrygge personligheder har betydning for den kommunikation og relationsdannelse, som udspiller sig mellem os og vores patienter i en travl klinisk hverdag. Forfatteren er psykiater, men hendes budskab rækker langt videre end den psykiatriske kontekst, hvilket gør bogen interessant for et bredt publikum, der interesserer sig for kommunikation, pædagogik og samfundsdebat.

Hun har et sikkert greb om sit stof. Hendes egen forskning drejer sig bl.a. om forholdet mellem forældre og deres børn. Bogen har en klar struktur, hvilket gør, at man er engageret i emnet fra start til slut. Indledningsvis får vi præsenteret en historisk gennemgang af de dominerende forskere og teoretikere inden for vidensfeltet om det lille barns tilknytningsudvikling. Det er interessant læsning, da man fornemmer, at det har været pionerer og forskere, der med nysgerrighed og skarp iagttagelsesevne skabte et helt nyt forskningsfelt. Nogle af dem var drevet af oplevelser fra deres egen traumatiserede opvækst, og de havde derfor et personligt behov for at afdække årsagerne til deres udfordringer i voksenlivet. En historie, der skaber en god dybde i stoffet.

En introduktion til udviklingen af teorierne om de fire tilknytningstyper er et godt grundlag til at forstå de adfærds- og kommunikationsproblemer, som udfordrer mange mennesker i deres relationer til andre – og i særdeleshed hvis disse mennesker kommer under personligt pres, f.eks. ved sygdom. Forhold, der kræver, at vi som sundhedspersonale får en grundlæggende uddannelse og træning i »den vanskelige kommunikation«.

De ændringer, der er sket gennem de senere år i danske børns muligheder for en tryg tilknytningsudvikling, beskrives med flere gode eksempler. Væsentlige ændringer i forhold på arbejdsmarkedet har svækket børns muligheder for at udvikle et trygt tilknytningsforhold til de voksne, der omgiver dem. Det skaber utrygge relationer mellem unge mennesker og er en medvirkende årsag til den mistrivsel, der er konstateret blandt unge voksne.

(U)tryghedens betydning for de forskellige livsfaser beskrives med gode personlige eksempler. Forfatteren bruger oplevelser fra sit eget liv, familie og nære relationer som eksempler på forhold, der kan udfordre mennesker med utrygt tilknytningsmønster. Det gør indholdet særdeles levende og øger bogens læseværdighed. Eksemplerne viser også, hvorledes menneskers tilknytningsudvikling og utryghed har indflydelse på vores børneopdragelse, parforhold, skolevæsen samt arbejdspladser og kan påvirke væsentlige politiske beslutninger.

Utryghed i relation til omgivelserne indeholder flere paradokser. Mennesker kan komme i situationer, hvor en vis grad af utryghed kan være den faktor, der gør, at man har den nødvendige årvågenhed i forhold til den situation, man befinder sig i, og reagerer i tide i forhold til potentielle trusler. Hos nogle mennesker kan man undre sig over, at de i partnervalget indgår i forhold, der gør dem utrygge. Men hvis man er vokset op med forældre, der var uberegnelige, er utrygheden det, man er vant til. »Det kendte er det trygge«.

Bogen kan på det varmeste anbefales til alle, der interesserer sig for børns opvækst og retten til et trygt liv. Den aktuelle debat om bortadopterede småbørns vilkår gør bogens tema højrelevant. Vores viden om tilknytningsrelationen bærer argumenter for en kras kritik af myndighedernes ufølsomme og sendrægtige behandling af disse udsatte børn. Herudover kan alle, der interesserer sig for kommunikation og samfundsudvikling, have gavn af at læse denne velskrevne bog.