Content area

|

Værdier skal værne os mod stråmandsklinikker og konflikter

Stråmandsklinikker er ikke et moralsk problem for den enkelte, som ønsker at sælge sin klinik, men er et strukturelt problem, som politikerne må tage ansvar for, siger lægeformand.
Formand for PLO Jørgen Skadborg, og DSAM-formand Bolette Friderichen talte mandag om det fælles værd-grundlag, der skal dæmme op for stråmandsklinikker. (Foto: Claus Boesen)
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

»Hvordan skal vi bruge værdierne til at generobre det tabte land?« spørger DSAM-formand Bolette Friderichsen og kigger på sin kollega Jørgen Skadborg, formand for PLO.

»Er det tabt?« spørger han tilbage.

»Nej, det er det nemlig ikke. Når muligheden er der, vælger patienterne os til.«

De to lægeformænd giver dobbeltinterview på Lægedage og taler om, hvordan et fælles værdigrundlag kan dæmme op for stråmandsklinikker eller koncernklinikker, som andre kalder dem.

Temaet på årets Lægedage er værdier, og det lyder blødt, men i virkeligheden er der tale om en redefinition eller en stadfæstelse af den tunge kernefaglighed.

Værdierne er en base, forklarer Jørgen Skadborg.

»Hvis man driver sin virksomhed på en måde, hvor man ikke leverer noget værdifuldt, er spørgsmålet, om man hører til i denne branche.«

Hvad er det for nogle situationer, hvor man kan komme på kant med værdierne?

»Nummer et er, at der skal være en læge til stede. Det står faktisk i vores aftale med det offentlige. Forskning viser, at kontinuitet giver bedre overlevelse,« siger Jørgen Skadborg.

Og basen er truet. Det er stadig 96 procent af danskerne, der har et lægehus med egen læge. Men 250.000 har ikke. Det bekymrer formændene.

»Det bliver svært at vende, og det bliver sværere at komme ind i de områder. Hvem skal uddanne de nye læger i de områder, når der ikke er tutorlæger? Det er en råddenskab, der breder sig,« siger Friderichsen.

Hvorfor kan koncernklinikkerne ikke træde ind i jeres værdigrundlag og tilslutte sig?

»Det kan de sikkert også på papiret, men de kender ikke patienterne. En ansat læge kan være en fin læge, man behøver ikke være praksisejer for at levere kontinuitet. Men praksisejere har i gennemsnit 15-16 år det samme sted. Ansatte læger er ikke forpligtet, de bliver der, så længe det er sjovt,« svarer hun.

Det er konsekvensen, hvis man siger, at en læge er en læge, en ydelse er en ydelse. Så er der mange ting, der ikke kan måles, som du først kan se værditabet af, når det er for sent, fortsætter DSAM-formanden.

Men der er ikke mange penge i værdier. Hvis man vil på pension og sælge sin praksis, men ikke kan finde køber, er det vel klart, at et tilbud fra en koncern er attraktivt?

»Vi skal ikke bebrejde den enkelte læge, der skal på pension og gerne vil have lidt til sin pensionsopsparing. Det er ikke et moralsk problem for den enkelte, men et strukturelt problem, som politikerne må tage ansvar for.«

Jørgen Skadborg bruger Region Nordjylland som eksempel. Her er de opmærksomme på problemet og ønsker som et parameter, når de tildeler ydernumre, at det faktisk er en læge, der leverer kontinuitet. Den indsats har hjulpet.

»Men det regulerer slet ikke handler mellem læger og andre. Hvis en læge går på pension, bliver kontaktet og skal vælge imellem at få nogle hundredtusinder kroner eller ingenting, vil de fleste nok være sig selv nærmest og tage pengene. Det kan vi ikke forsvare os imod med et værdigrundlag, og jeg forventer heller ikke, at den enkelte er så hellig, at de siger nej tak. Men jeg forventer, at de nye lever op til de paragraffer, der handler om kontinuitet og fast læge.«

Krise?

Hvis ikke en læge køber praksis, skal kapaciteten gå tilbage til regionen, men Skadborg savner, at regionerne er med til at håndhæve det.

Det handler om at undgå, at yngre læger i f.eks. Region Nord ikke kan købe praksis, fordi klinikkerne er købt af koncerner. Hvis regionen udmønter et ydernummer, kan de dog på sigt udkonkurrere de klinikker, siger Skadborg. Patienterne strømmer hen til et sted, hvor der er en fast læge.

Er jeres fokus på værdier og en redefinition et udtryk for, at almen praksis er i krise?

»Fra min side er det udtryk for et stærkt fagligt ønske om at pege på, hvad vi kan i almen praksis som generalister, som andre ikke kan. Vi har lært det, men er kommet til at aflære det, fordi der er så mange andre, der har dagsordener for, hvad der skal ske i det konsultationsrum,« svarer Bolette Friderichsen.

Værdier er især vigtige i de store klinikker, påpeger Skadborg.

»Jo større de er, jo mere skal man gøre for at bevare kontinuiteten. Patienterne skal vide, at kontinuitet er en værdi, og at de kan forvente at tale med den samme, hvis det handler om noget alvorligt, og med en ny, hvis det bare er halsbetændelse. Vi er et team omkring patienten, og sygeplejersken kan også give kontinuitet ved diabeteskontroller.«

Det er altså ikke kun til eget navlepillende brug, at fokus er på værdier, siger Skadborg.

»Det er en beskyttelse mod mismod,« tilføjer Bolette Friderichsen.

Som der er lidt rigeligt af for tiden?

»Ja, det har ikke lettet. Vi måler på trivslen hvert tredje år, og desværre ser vi et stort antal, der ikke trives i praksis. Det skal vi have vendt. Vi har et kollektiv at læne os ind i. Hvor vi er stolte af at være med,« slutter Skadborg.

Right side