INTERVIEW – Lægeetisk Nævn, som på Lægemødet 2017 fik nye beføjelser, har fået ny formand: overlæge Carsten Hædersdal, der lige nu overvejer, hvornår og hvordan disse beføjelser skal bruges.
Når Carsten Hædersdal åbner den daglige avis, er det med en vis bæven: Nu er der forhåbentlig ikke en sag om en læge, der har optrådt groft uforsvarligt eller måske ligefrem taget af kassen.
Har Radioavisen noget – eller Infomedia, der overvåger hele den danske mediehorisont?
”Heldigvis har der indtil nu ikke været noget, der krævede behandling i nævnet”, siger den 62-årige overlæge på Frederiksberg Hospital, Carsten Hædersdal, som er den nye formand for Lægeforeningens Lægeetisk Nævn.
Nævnet, der behandler sager om brud på Lægeforeningens etiske eller kollegiale regler, blev på Lægemødet i april udstyret med ekstra beføjelser: Nu kan det tage sager op af egen drift – også sager, som verserer ved civile domstole, og som med de tidligere regler lå uden for nævnets jurisdiktion.
Kan du nævne sager fra nyere tid, hvor det havde været på sin plads at rejse sagen for Lægeetisk Nævn?
”I nogle af de sager, der kom frem om økonomiske uregelmæssigheder på Rigshospitalet, burde det have været muligt at sige klart fra. Læger må ikke misbruge deres status som forskere, der har fået betroet midler, til at bruge midlerne i privat øjemed. Det skal en læge ikke gøre, og hvis det sker, så er det undergravende for tilliden til lægestanden”, siger Carsten Hædersdal.
”Som læger skal vi selvfølgelig overholde lov og ret og almindelige etiske normer, og i den forbindelse har vi på det seneste Lægemøde indført et såkaldt værdighedskrav”, siger Carsten Hædersdal og forklarer:
”Værdighedskravet gælder primært, når lægen er på arbejde, men fordi lægers private handlinger også kan skade tilliden til os som stand, er det principielt et krav, som altid gælder for læger.
Det er er bredt krav, og det vil være krævende at anvende det i nævnets sager. Derfor må vi her i starten være forsigtige og løbende evaluere vores arbejde”.
Ifølge værdighedskravet skal en læge ”altid handle på en måde, som viser lægen værdig til den tillid fra patienter, kolleger og samfund, som varetagelse af lægerollen kræver”.
Betyder det, at hvis en læge dømmes for drab, så er det noget, som Lægeetisk Nævn nødvendigvis bør reagere på?
”Ikke nødvendigvis. Nævnet bestemmer selv, hvilke sager vi tager op. Selv et drab er ikke nødvendigvis relevant i forhold til værdighedskravet. Medmindre du udfører drabet på en måde, som kun er mulig i din egenskab af læge – f.eks. fordi du har adgang til dødelig medicin eller fejlmedicinerer et menneske med forsæt”, siger Carsten Hædersdal.
Heldigvis har der indtil nu ikke været noget, der krævede behandling i nævnet Overlæge Carsten Hædersdal, ny formand for Lægeetisk Nævn
Drabssager er ikke altid helt entydige, og han kan sagtens forestille sig vanskelighederne i at skulle vurdere en sag, hvor en kollega er dømt for at ”glemme” et glas phenobarbital på natbordet hos et svært sygt familiemedlem.
Hvornår har man krydset den tynde, røde streg?
”Dødsmåden kan jo tyde jo på, at man så har benyttet sig af, at man er læge, til at hjælpe en anden af dage”.
Og Lægeforeningen er modstander af eutanasi. Men det kan diskuteres, om handlingen er uetisk, hvis lægen har handlet af medfølelse?
”Man skal jo altid kende detaljerne i en sag, før man kan tage stilling til den. Og det er vigtigt at huske, at nævnet jo ikke har til opgave at være etisk overdommer, men alene skal tage stilling til, om Lægeforeningens etiske eller kollegiale regler er blevet overtrådt”, siger Carsten Hædersdal.
”I en sag om eutanasi vil jeg tro, at værdighedskravet kunne komme i spil. Men igen – det vil komme an på den konkrete sags detaljer”.
Lægeetisk Nævn har ikke beføjelser til at fratage retten til at virke som læge – det sorterer under tilsynsmyndigheden. Og skal et medlem ekskluderes, er det et anliggende for Lægeforeningens bestyrelse. Så vidt er det dog ikke kommet siden lægernes interne retsopgør for 70 år siden i årene efter besættelsen.
”Jeg håber heller ikke, at det nogen sinde kommer dertil, at det bliver nødvendigt”, siger Carsten Hædersdal.
Faktaboks
”Og jeg tror faktisk, at når Lægeetisk Nævn nu er styrket og selv kan tage sager op – og det, at vi nu har et værdighedskrav – kan det virke forebyggende, så det måske slet ikke bliver nødvendigt at ekskludere”.
”Det har man da i det mindste lov at håbe”, tilføjer Carsten Hædersdal.
Det er Carsten Hædersdals opfattelse, at Lægeetisk Nævn i sit arbejde ”også skal være rummeligt”:
”Vores fag er baseret på, og vi er uddannet til, at kunne klare det hele selv”, forklarer han.
”Og i mange tilfælde skal vi træffe beslutninger, som har vidtrækkende konsekvenser for et andet menneske. Det er en betydelig magt, man er betroet. Den skal man forvalte på en ordentlig måde og i bevidstheden om, at der er en ubalance”.
”På den anden side er vi også nødt til at være pragmatiske. Livet skal gå videre, og den, der ikke tager hænderne op af lommen, kommer aldrig til at begå fejl”.
”Jeg tror ikke, det bliver nemt. Men måske er det, jeg frygter allermest, at der slet ikke kommer nogen sager. For hvis vores kolleger bliver så bange for det her, at de slet ikke kommer med input …
… så kan I tage sager op af egen tilskyndelse. I læser om en grim sag i avisen og vil straks tage det op på førstkommende møde!
”Ja, og det skal vi have på dagsordenen på de fremtidige møder: input fra medlemmerne i Lægeetisk Nævn om sager, der kan have vores interesse. Medlemmerne sidder på mange områder: en fra almen praksis, en fra speciallægepraksis, en yngre læge, en overlæge eller to og en pensioneret læge. Vi har bredde, og vi følger ikke bare med i avisen og andre medier; vi hører også ting fra kolleger og andre medlemmer”, siger Carsten Hædersdal, der ikke vil undre sig, hvis nævnet i den kommende tid får henvendelser fra læger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der føler, at de på grund af problemer med Sundhedsplatformen presses til at handle på et etisk tvivlsomt grundlag”.
Efter en kort pause definerer Carsten Hædersdal sin og nævnets overordnede formål som ”at hjælpe med til, at patienter og offentlighed får tillid til lægerne, og at fastholde tilliden gennem en åben dialog”.
Carsten Hædersdal har endnu ingen forestilling om, hvor meget af hans tid arbejdet i Lægeetisk Nævn vil komme til at kræve. Det afhænger af, hvor mange sager der skal rejses – og det afhænger i høj grad også af nævnets egne skøn:
”Lige nu er jeg i en tænkepause. Hvad indebærer det, hvor mange aviser skal jeg bladre igennem, og hvor megen tid skal jeg bruge på det?”, siger Carsten Hædersdal.
Ja – og hvornår skal Lægeetisk Nævn for første gang benytte sig af sine nye beføjelser og selv tage en sag op?
