Væsentligt og længe savnet værk

Hvordan støtter vi børn og unge gennem medicinske procedurer, så de oplever mindre frygt og mere tryghed i mødet med sundhedsvæsenet? Og hvordan guider vi forældre, så de bedst muligt kan støtte deres barn? »Medicinske procedurer til børn og unge – hvad vi ved, og hvad vi kan gøre bedre« giver et omfattende og praksisnært svar på netop disse spørgsmål og udfylder et længe savnet hul i den danske pædiatriske litteratur.

Bogen er inddelt i 20 kapitler, der spænder fra grundlæggende definitioner af smerte, aldersbetinget angst og ufrivillig fastholdelse til mere generelle temaer som forberedelse, alderssvarende kommunikation, angst- og smertereduktion samt forældresamarbejde. Herefter følger kapitler om specifikke målgrupper og situationer, herunder nyfødte, neuroatypiske børn, billeddiagnostik, praksissektoren og børnetandplejen. Hvert kapitel afsluttes med en opsummering og referenceliste, hvilket gør bogen velegnet både til fordybelse og som opslagsværk.

En af bogens store styrker er dens brede spændvidde: fra gennemgang af sederende medicin og procedurer til konkrete, anvendelige værktøjer til alderssvarende kommunikation, distraktion, forberedelse og forældreinvolvering. Det gør bogen relevant ikke kun for børnelæger, men også for sygeplejersker, bioanalytikere, praktiserende læger og andre specialer og faggrupper, der møder børn i klinikken. Den er skrevet af et bredt fagligt panel, hvilket man tydeligt mærker. Bogen er forankret i praksis og evidens og formår at kombinere pædiatrisk faglighed med psykologiske og kommunikative perspektiver. QR‑koder med korte videoklip og interviews med eksperter samt vejledninger til forældre og personale giver et ekstra lag af anvendelighed og gør stoffet levende.

Formatet som kittelbog kan diskuteres. Den passer faktisk i en kittellomme, men de 328 sider er teksttunge, og ved kronologisk læsning kan nogle temaer opleves som gentagelser. Til gengæld fungerer strukturen fremragende, når bogen bruges som opslagsværk, hvor hvert kapitel står stærkt alene.

Samlet set er bogen et væsentligt og længe savnet værk, som bør ligge overalt, hvor børn behandles. Bogen minder os om, at procedurer ikke kun handler om teknisk kunnen, men om måden vi udfører dem på: Hvordan vi minimerer ufrivillig fastholdelse og forebygger traumatiske oplevelser, og hvordan vi samtidig styrker barnet og den unges tryghed, medinddragelse og tillid til sundhedsvæsenet. Det er et budskab, der fortjener at blive taget alvorligt – og omsat til praksis – i hele sundhedsvæsenet.