Vagtbelastning et stort problem for hver fjerde yngre læge

Der findes vagtlag, hvor belastningen ifølge både overlæger og yngre læger udgør et stort arbejdsmiljøproblem. Det bekræftes af en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), som organisationssociolog Christina Holm-Petersen har lavet for den såkaldte »vagtstyregruppe«.

Styregruppen blev nedsat i kølvandet på Yngre Lægers overenskomst 2005 for at gøre noget ved vagtbelastningen. I overenskomsten blev indføjet en ny bestemmelse, § 21, stk 5, som lyder:

»For vagtlag, hvor (den lokale repræsentant for) Yngre Læger angiver, at vagtbelastningen i tidsrummet kl. 20-08 udgør et arbejdsmiljømæssigt problem, skal der på begæring afholdes en lokal forhandling med henblik på initiativer til afdækning, forebyggelse og/eller afhjælpning af problemet. Overenskomstens parter kan inddrages i de lokale forhandlinger.«

I vagtstyregruppen er der enighed om, at der skal gøres noget ved vagtproblemerne, og med DSI-rapporten er der nu gjort forsøg på - gennem interviews med overlæger og yngre læger på en række afdelinger - at måle på, om nogle af de initiativer, der er taget i overenskomstperioden, har haft nogen virkning.

Varierende opfattelser

I den forbindelse peger rapporten på, at der endnu ikke er fundet nogen entydig indikator for at måle, hvornår en vagt er for belastet. I rapporten bruges den såkaldte 2/3-bestemmelse. Det er den bestemmelse i sygehusoverenskomsten, som siger, at man højst må være belastet 2/3 af tiden under en fællesvagt i tidsrummet 20-08.

Men - som nævnt - hvad er det lige, der udgør en belastning? Hvad skal man måle på? I styregruppen har man bl.a. overvejet, om »ventetid for akutte patienter«, »ventetider generelt« og »andre flaskehalse« i systemet kunne være egnede belastningsindikatorer.

Problemet med at finde konkrete måleindikatorer erkendes af begge parter, så her er i hvert fald ét område, som begge sider kan arbejde videre med.

På de undersøgte afdelinger mener 42 pct. af lederne og 53 pct. af tillidsrepræsentanterne, at vagterne gennemsnitligt er belastede mere end 2/3 af tiden. Belastningen varierer mellem specialerne, med anæstesiologi, pædiatri og medicin som de mest belastede.

Der er dog ikke enighed blandt de adspurgte om, hvorvidt belastningen udgør et arbejdsmiljøproblem: 58 pct. af lederne og 46 pct. af tillidsrepræsentanterne mener ikke, at det er tilfældet. Kun ni pct. af lederne og 24 pct. af tillidsrepræsentanterne mener, at det »i høj grad« eller »i meget høj grad« er tilfældet.

Disse forskelle tyder ifølge rapporten på, at der fra sted til sted er stærkt varierende opfattelser af, om, om belastningen udgør et arbejdsmiljøproblem. Danske Regioner vil formentlig pege på, at mange ikke mener, at det er tilfældet. Omvendt må Yngre Læger hæfte sig ved, at en fjerdedel af de adspurgte medlemmer mener, at problemet er stort, og at der skal gøres noget ved det.

Problemer og anbefalinger

På afdelingerne har lokale forhandlinger ifølge rapporten »haft varierende succes - fra konstruktivt samarbejde til konflikt og skænderier«.

På successiden kan opregnes, at der nogle steder er sket opnormeringer; andre steder er yngre læger gået på kompromis med vagthyppighedsreglerne og har fået økonomisk eller anden kompensation for det; andre steder er der sket ændringer i arbejdstilrettelæggelsen.

De interviewede er bl.a. blevet bedt om at udpege de største barrierer for ændringer. Her peges der især på lægemanglen som et problem, der gør det svært at skaffe ældre, erfarne læger til at deltage i aften- og weekendarbejde. Generelt har vagtarbejdet lav status, og for mange ældre overlæger er det fysisk hårdt.

Alle de yngre læger, og mange af de ledende overlæger, som er blevet interviewet, mener ikke, at det nuværende system garanterer de yngre læger ordentlige arbejdsvilkår i vagterne - men hvad skal man gøre ved det? Der peges på ændringer i overenskomstbestemmelserne, på ændring af kultur og traditioner, eller en kombination.

Hvis man fx ændrer overenskomstbestemmelsen (den ovennævnte § 21, stk. 5), så den mere konkret peger på et belastningsmål og foreskriver sanktioner, hvis bestemmelsen overtrædes, kan det have den fordel, at det tvinger parterne til at finde konkrete løsninger. På den anden side risikerer man også, at det skaber rigiditet og konflikter i stedet for at fremme samarbejde og helhedstænkning.

»Mere konkrete bestemmelser kan også medføre indskrænkninger i yngre lægers muligheder for at få hele fridage og lavere vagthyppighed«, tilføjes det. Og dertil kommer, at det åbner op for muligheden af at få de yngre læger til at gå endnu mere i vagt ved at give dem løntillæg, i stedet for at løse det egentlige belastningsproblem.

Blandt de mulige ændringer, rapporten nævner, er at lade andre faggrupper overtage en række funktioner, som ikke kræver lægelige kompetencer, fx at hente og skrive journaler, an lægge venflon og tage blodprøver.

Rapporten slutter med tre konkrete anbefalinger:

• at der tages højde for specialemæssige forskelle i det fremtidige arbejde med at sætte fokus på belastning i vagtarbejdet og forsøg på at ændre dette

• at det overvejes, hvordan der aktivt kan gøres tiltag for at finde frem til og afhjælpe problemerne på de afdelinger, hvor vagterne i høj eller i meget høj grad anses for at udgøre et arbejdsmiljømæssigt problem, og

• at der i den samlede løsning af vagtproblematikken sættes fokus på arbejdstilrettelæggelse af »den hele afdeling i alle døgnets 24 timer.«

Stof for OK-08

Rapporten fra Vagtstyregruppen er den foreløbige afslutning på det »vagtprojekt«, som blev søsat i fællesskab af Yngre Læger og Amtsrådsforeningen/H:S (nuv. Danske Regioner) i forbindelse med Overenskomst 2005. Formålet var at opnå et bedre arbejdsmiljø i vagtperioden. En bestemmelse i overenskomsten gav de yngre læger på et hospital mulighed for at kræve en lokal forhandling for vagtlag, hvor man mente, at vagtbelastningen udgør et arbejdsmiljømæssigt problem. For at understøtte arbejdet med den nye overenskomstbestemmelse blev der nedsat en vagtstyregruppe med repræsentanter for begge sider.

Yngre Læger udgav i den forbindelse en »vagtkogebog« med anvisninger på, hvordan man bl.a. ude på afdelingerne kan registrere det arbejde, man udfører i vagten. Registreringerne skulle bruges som dokumentation ved de lokale forhandlinger.

I juni 2006 afholdt styregruppen en »vagttemadag«, hvor otte afdelinger, som havde deltaget i et pilotprojekt om registrering af vagtarbejdet udvekslede erfaringer.

I januar 2007 afholdt Danske Regioner og Yngre Læger en konference om »positiv dominoeffekt«, som skulle belyse betydningen af god arbejdstilrettelæggelse, og i samme forbindelse blev der uddelt en »vagtpris til det bedste vagtlag« til en afdeling på anæstesiafdelingen på Sydvestjysk Sygehus (se artikel side 4192).

Den afsluttende aktivitet var udarbej delsen af Christina Holm-Petersens evalueringsrapport fra DSI. En del af det videre arbejde med vagtproblematikken, som helt eller delvist kan relateres til rapportens konklusioner, skal ske ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Rapporten kan læses i sin helhed på Læger.dk > arbejdsforhold > Vagt > Yngre læger på vagt.