Vagtbelastning - nu sker der noget

Vagtarbejde og vagtproblemer fyldte godt i beretninger og diskussioner.

Men nu er der kommet skred i tingene: Efter at løsningen af vagtproblemer ved de seneste mange overenskomster har været et hovedkrav for Yngre Læger, lykkedes det i år at forhandle en paragraf hjem, der giver adgang til at kræve en lokal forhandling, hvis vagtbelastningen opfattes som et arbejdsmiljøproblem, og evt. inddrage deres organisation.

Nu skal den nye overenskomstbestemmelse tages i brug, og derfor har Yngre Læger taget fat på arbejdet med at gøre det noget flygtige begreb »vagtbelastning« synligt og konkret. Hvornår vagtbelastningen er for høj, kan naturligvis altid diskuteres. Konkret siger Yngre Læger, at belastningen er for høj, når vagten er belastet mere end 2/3 af tiden.

For at kortlægge belastningen, er medlemmer på 18 udvalgte afdelinger nu i gang med et forsøgsprojekt, hvor de dagen igennem i et skema registrerer deres arbejdsopgaver på klokkeslæt. Disse evalueringer vil blive en uovertruffen dokumentation i forhandlinger med arbejdsgiverne, sagde Overenskomst- og Aftaleudvalgets formand, Lisbeth Lintz.

På baggrund af evalueringerne fra de udvalgte afdelinger skal der laves en plan for vagtbelastningerne for de resterende højt belastede vagtlag i resten af landet. Erfaringerne vil også indgå i en »Vagtkogebog«, en lille tryksag på 14 sider, som allerede kan fås i Yngre Lægers sekretariat, og som er en manual i forhandling om at nedsætte vagtbelastningen.

Belastning kortlægges

Peter Bernhard, 1. reservelæge på Helsingør Sygehus, kan som en af de første fortælle om konkrete erfaringer med vagtbelastningsskemaet på den afdeling, hvor han er tillidsmand.

»Folk opfatter vagtbelastningen som et problem i hverdagen, der trænger til at blive løst. Da vi holdt et møde om skemaerne, mødte alle, der var på arbejde i afdelingen. Vi gennemgik skemaet og fik konkretiseret, hvordan det skulle se ud for at passe til vores arbejdssituation«, forklarede han.

Da skemaet var klar midt i november, tog alle det med og registrerede i de næste to uger samtlige arbejdsopgaver i løbet af vagterne - og insisterede endog på også at registrere opgaverne i dagarbejdstiden. Det vil ifølge Peter Bernhard give endnu bedre muligheder.

»På den måde vil registreringen være et godt redskab, når vi skal forhandle med ledelsen om eventuelle omlægninger«, siger Peter Bernhard.

Skemaerne er detaljerede, så man hvert kvarter kan afkrydse udførte arbejdsopgaver. I en særlig kolonne kan man sætte kryds, hvis man »har mere travlt end godt er«. Dette høje stressniveau er defineret som »over 100 procent. belastning«.

Nu skal Peter Bernhard analysere skemaerne - og fordi de er tilpasset afdelingens egne forhold, kan de kommende forhandlinger med ledelsen blive meget konkrete, hvilket vil forstærke muligheden for at nå resultater på vagtområdet.

Ikke flere bortforklaringer

Mette Worsøe understreger, at arbejdsgiverne ikke behøver opfatte arbejdet med at kortlægge vagtproblemerne som en trussel; i virkeligheden er det en hjælpende hånd:

»Yngre Læger vil gerne tage del i både det overordnede og det mere detaljerede arbejde med at planlægge og tilrettelægge det akutte arbejde og vagterne«, siger hun.

»Yngre læger er en kæmpe ressource! Vi kender overenskomsten, afdelingerne og arbejdstilrettelæggelsen. Vi er forandringsvante og -parate, og vi har mange ideer til at forbedre arbejdsmiljøet og videreuddannelsen.

At inddrage de yngre læger ville i hvert fald være både bedre og ofte billigere end de hovsaløsninger, manglende varslinger og direkte overenskomstovertrædelser, som der jævnligt bliver ,sager` ud af«.

Nu bliver problemerne kortlagt og synliggjort - og så vil der ikke være basis for flere dårlige undskyldninger om manglende ressourcer som forklaring på, at de yngste læger udsættes for ukollegial behandling og dårlig lægekultur i forbindelse med vagtarbejdet. Det er et spørgsmål om ledelse, organisation, vilje - og almindelig, kollegial anstændighed«, siger Mette Worsøe.