Vagten letter presset

Hvorfor skal jeg bruge tid på at lede efter dødsattesten, når den lige så godt kunne ligge her i fodenden af afdødes seng? Hvorfor skal jeg afbryde indlæggelsessamtalen med den akut syge patient for at svare en telefon om medicin til en allerede indlagt - kunne det ikke have været ordnet i dagtiden? Og hvorfor ligger der nu syv uskrevne journaler fra dagholdet, som skal skrives, imens akut syge patienter har behov for, at jeg tager stilling til diagnose og behandling?

Spørgsmål som disse har kørt rundt i hovedet på nattevagterne på Horsens Sygehus - i det omfang de har haft tid til at tænke - mens de har passet deres vagt på medicinsk afdeling.

I 14 dage registrerede mellemvagten sine opgaver på alle døgnets vagttimer. Registreringen viste en vagtbelastning på op imod 100 procent. Flere timer er belastningen endda over 100. Samtidig dokumenterede skemaerne en arbejdsperiode fuld af afbrydelser. Således er det ikke unormalt, at vagten bliver afbrudt tre gange af telefonopkald, mens hun er i gang med en indlæggelsessamtale.

»Måske er man lige blevet kaldt til en dårlig patient på stamafdelingen. Og mens man går derop, ved man, at der venter en patient på skadestuen, som man lige skulle til at indlægge. Så skal man tage stilling til en blodprøve, og midt i det hele ringer de fra afdelingen og spørger, om fru Jørgensen må få en Panodil,« siger reservelægerådsformand og fælles tillidsrepræsentant for reservelægerne på Horsens Sygehus, Margrethe Sehested.

Ny paragraf

Arbejdspresset på vagterne i Horsens er langtfra noget særsyn. »De sidste mange år har alle skreget op ved repræsentantskabsmøderne, fordi de yngste læger er for hårdt spændt for og skal arbejde 100 procent 16 timer i træk. Men det er ikke kun et arbejdsmiljøproblem. Det er også et kvalitetsproblem,« siger formanden for Yngre Lægers (YL) arbejdsmiljø- og organisationsudvalg, Steffen Helmer Kristensen.

Han fortæller om studie efter studie, der viser, at koncentrationsevnen falder, når man har arbejdet uafbrudt i over 12 timer. »Det går ud over ens evne til at træffe svære beslutninger,« siger Steffen Helmer Kristensen. Men undersøgelserne viser samtidig, at får man bare en halv times hvile, kan man lidt igen. Problemet er bare, hvis man ikke får mulighed for at hvile sig.

Ledende overlæge ved medicinsk afdeling i Horsens, Thomas Møller Jensen, hæfter sig både ved konsekvenserne for arbejdsmiljøet og for kvaliteten af lægernes indsats. »Vagterne bliver forstyrret hele tiden. Og jeg vil gerne have noget mere kontinuitet ind. Først og fremmest for patienternes skyld. Men også for at beskytte lægerne. Vi risikerer, at vi skræmmer dygtige mennesker væk fra jobbet. Min vurdering er, at de flygter væk fra især intern medicin, og det er ikke godt. Så jeg har i høj grad også et rekrutteringsmotiv,« siger han.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger har problemet været drøftet, og ved overenskomsten sidste år blev det så aftalt, at ledelsen og de yngre læger på en afdeling lokalt kan forhandle sig frem til en løsning, hvis vagterne er et arbejdsmiljømæssigt problem. Sådan en forhandling har de netop haft på medicinsk afdeling i Horsens, og både Thomas Møller Jensen og Margrethe Sehested ser det som en forbedring, at der er taget hul på problemet.

Nyttig registrering

Inden mødet med afdelingsledelsen registrerede de vagthavende deres arbejdsopgaver over en periode på 14 dage. Registreringen bekræftede det indtryk, både Thomas Møller Jensen og Margrethe Sehested havde af, at lægerne løber uacceptabelt stærkt.

Alligevel synes Margrethe Sehested, at skemaet har været uundværligt i arbejdet for at løse problemet. »Registreringen har gjort det mere synligt, hvad der er galt. Det står eksempelvis mere klart, hvilke opgaver der kan overtages af andre,« siger hun.

Registreringen viser, at vagtbelastningen kan blive mærkbart mindre ved at ændre på arbejdsrutiner og flytte nogle kompetencer. Efter registreringen skrev de yngre læger en ønskeseddel til, hvordan de mente, vagterne kunne organiseres anderledes, hvorefter de holdt et møde med afdelingsledelsen.

Indsatsen har allerede resulteret i konkrete ændringer.

Eksempelvis er afdelingen netop ved at sørge for, at dødsattesten nu følger afdøde, så lægen ikke skal rende rundt og lede efter den. Det er også allerede blevet indskærpet over for de læger, der arbejder i dagtiden, at de så vidt muligt selv indhenter svar på prøver og handler på svarene.

»Det skete faktisk allerede, efter at vi havde lavet skemaet - simpelthen fordi vi fik fokus på det. Så nu har vi ikke alle de opkald med medicin og blodprøver, og det betyder meget, at man ikke skal bruge to timer på en aftenstuegang,« fortæller Margrethe Sehested.

Thomas Møller Jensen lægger vægt på, at de vil arbejde for at få en opgaveglidning, så sygeplejerskerne på sigt kan overtage de mere rutineprægede opgaver. Eksempelvis at tage en A-punktur eller vurdere patienter ved en arbejds-EKG. »Måske kunne vi gå så langt, at vi havde visiterende sygeplejersker, der sørger for at få patienterne ind på de rette sengeafsnit. På den måde kunne der måske blive tid til mere regulært diagnostisk og behandlingsorienteret lægearbejde,« siger han.

De yngre læger ønskede også mere sekretærhjælp om natten og gerne mere overlap fra dagvagten. Begge ønsker, som afdelingen ikke har kunnet imødekomme fuldt, selvom Thomas Møller Jensen har forståelse for ønsket. Men det kræver flere ressourcer, end afdelingen råder over i øjeblikket.

Ændringen af vagtbelastningen er altså ikke optimal. Men både Margrethe Sehested og Thomas Møller Jensen understreger, at indsatsen er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Ændringer og ønsker til vagten på medicinsk afdeling, Horsens Sygehus

YL ønskede sekretærhjælpen udvidet i weekender og på helligdage

Trods forståelse for problemet er der ikke aktuelt nogen løsning, da det kræver øgede ressourcer til afdelingen.

Læger, der går stuegang, skal selv kontrollere og handle på de undersøgelser, de ordinerer

Problemet er stort set løst.

A-punktur kan overtages af sygeplejersker

Forslaget kræver opkvalificering af sygeplejerskerne. Afdelingen arbejder på det.

2-timers-EKG kan vurderes af kardiologisk sygeplejerske

Afdelingsledelsen er imødekommende, men løsningen skal diskuteres med sygeplejerskerne.

Telefonopkald til vagten skal begrænses

Afdelingsledelsen sender brev til alle afdelinger, der leverer telefonopkald om at begrænse dem til det absolut nødvendige og uopsættelige.

Bagvagten skal blive i huset til kl. 22.00

Det er ikke sikkert, at løsningen kan imødekommes, da overenskomsten for afdelingslægerne kan spærre for det.

Dødsattest bør følge afdøde til kapellet.

Forslaget er ved at blive eff ektueret.

Forlængelse af dagmellemvagten kl. 16-18, især for at skrive journaler færdige

Afdelingen arbejder i øjeblikket på at gennemføre løsningen, men det er ikke helt tænkt igennem.

Døgndæking af både for- og mellemvagt

Forslaget bliver opfyldt ved en kommende sammenlægning af Brædstrup og Horsens Sygehuse. Men det er ikke sikkert, at det løser problemet, da der samtidig kommer flere patienter.

Fakta om den nye paragraf

Paragraffen om lokale aftaler om vagtbelastning kom ind i overenskomsten i 2005. Det er § 21, stk. 5 (i H:S overenskomsten er det § 20, stk. 5). Teksten lyder: »For vagtlag, hvor Yngre Læger angiver, at vagtbelastningen i tidsrummet 20-08 udgør et arbejdsmiljømæssigt problem, skal der på begæring afholdes en lokal forhandling med henblik på initiativer til afdækning, forebyggelse og/eller afhjælpning af problemet. De centrale parter kan inddrages i de lokale forhandlinger.«
YL har nedsat en styregruppe til at understøtte det lokale arbejde og vurdere erfaringerne.
YL har udvalgt en række afdelinger som forsøgsprojekter for hurtigst muligt at få erfaringer med at bruge den nye bestemmelse i overenskomsten. Medicinsk afdeling i Horsens er en af de valgte afdelinger.
På www.laeger.dk under: Arbejdsliv, arbejdsforhold og vagt har YL udarbejdet en kogebog, der beskriver problemstillingen og giver råd til, hvordan man kan komme i gang med at bruge bestemmelsen på sin arbejdsplads.
I kogebogen har YL følgende forslag til initiativer, der eventuelt kan nedsætte vagtbelastningen:

Flyt natarbejde til dagarbejdstiden - hvis muligt.
Lukke-slukke«-funktioner, så der er ryddet op inden vagten.
Bedre visitation af patienterne, herunder lægevisiterede skadestuer og udskydelse af indlæggelse fra om natten til næste dag.
Bedre supervision i vagten eller dublering af hele eller dele af vagten.
Bedre ikkelægelig assistance - f.eks. laboranter, lægesekretærer, sygeplejersker og teknik.
Inddrag flere/alle læger - herunder også overlæger - i vagten.
Rationalisering i øvrigt af vagtarbejde.
Subakutte tider eller daghospitalstider til rådighed for vagtholdet.