Vagtlæger og patientsikkerhed

Det er en veletableret kendsgerning, at alle gode argumenter og sund fornuft kommer til kort, når den første skadede patient eller sørgende efterladte bliver rullet ind foran tv-kameraerne. Denne gang ramte det så vagtlægesystemet, og stik imod en erklæret dansk tradition om ikke at gøre forskel, var det en ministers oplevelser, der udløste syndfloden.

Vi ved, at op mod hver tiende patient bliver udsat for mere eller mindre alvorlige uheld, utilsigtede hændelser, ved mødet med sundhedsvæsenet. På det punkt ser det umiddelbart ud til, at vagtlægesystemet er bedre end gennemsnittet, men statistik kan ikke bruges til meget i denne forbindelse. Det, der er brug for nu, er, at Lægevagten gives mulighed for at deltage i det patientsikkerhedsarbejde, som er i gang i det øvrige sundhedsvæsen.

Vagtlægesystemet blev etableret i starten af halvfemserne, hvor borgerne over hele landet fik adgang til altid at få kontakt med en læge. Tidligere blev telefonen i vagtsystemet taget af en sekretær. Det skulle forbedre kvaliteten af rådgivningen og nedbringe antallet af sygebesøg, der voksede uhæmmet og truede med at blokere for udviklingen af andre dele af sundhedsvæsenet. Det lykkedes, og uanset de sidste dages tummel, er der i de løbende målinger en høj grad af tilfredshed med vagtlægesystemet. Antallet af sygebesøg er i øvrigt nu lige så højt som før systemets etablering, og er større end i noget andet skandinavisk land. Det er også de færreste lande, der har et tilbud om at få en specialuddannet læge som telefonisk rådgiver i alle aften- og nattimer og weekender.

Lægevagten er vores allermest brugte akuttilbud. Der besvares årligt tre gange så mange henvendelser i forhold til det næstmest brugte, som er skadestuen. Antallet af klager over Lægevagten var nede på 88 sidste år. Men selvfølgelig var der mere end 88 kontakter, der ikke fungerede optimalt. Sådan er det, og der er intet, læger hellere vil end lære af fejlene. Et sted at starte er at lade Lægevagten være omfattet af indberetningen af utilsigtede hændelser. Desuden er der behov for et klagesystem, hvor patienterne kan få bedømt behandlingsforløb, hvor de ikke udelukkende skal gå efter manden. Det er præcis, hvad vi ved, at patienterne gerne vil. De vil sikre sig, at naboen ikke oplever det samme uhensigtsmæssige forløb som dem selv. Vi skal undgå, at patienterne ikke som Brian Mikkelsen undlader at videregive vigtig viden om et fejlslagent forløb.

Men vagtordningen kan godt tåle at blive set efter i søm-mene, som sundhedspolitikerne foreslår. Hvis der er honorarstrukturer, der kan opfattes som uhensigtsmæssige, kan det forhandles med PLO. Men vi afviser hårdnakket, at læger tilsidesætter hensynet til deres patienter for 49 kr., som er forskellen på at rådgive patienten i telefonen eller sende patienten videre til et sygebesøg eller en konsultation hos en anden læge. Grundlæggende må vi have antallet af dårlige kontaktforløb ned, og det gøres bedst ved, at vi lærer af vores fejl og sikrer, at de ikke bliver gentaget.

Tumulten omkring vagtlægesystemet må for vores skyld gerne være med til at fremskynde tidspunktet, hvor almen praksis gives mulighed for at indberette til Dansk Patient Sikkerheds Database, DPSB. De skrækhistorier, der for øje-blikket udmales, skal bruges til at forbedre patientsikkerheden i stedet for blot at blive brugt til at sælge formiddagsaviser.