Valget skal ikke stoppe kampen for bedre retssikkerhed

Når statsministeren udskriver folketingsvalg, går alt politisk arbejde i ministerierne i stå. Processerne fryser og står bomstille, og forslag til ændringer af love og regler, som ellers var på vej ud i virkeligheden, bliver forsinket eller – i nogle tilfælde – ikke til noget, fordi det politiske flertal skifter.

For os som læger er der grund til at holde skarpt øje med, hvad der sker med de politiske forslag, som kan få afgørende betydning for vores retssikkerhed. Her tænker jeg bl.a. på det forslag om et ankenævn for visse tilsynsafgørelser, som den afgående regering var på vej med efter langvarigt pres fra lægeside. En tilsynssag er meget alvorlig. Der er tale om afgørelser, som kan få dramatiske konsekvenser for de involverede læger. Afgørelserne kan vælte et liv omkuld – både fagligt og personligt – og derfor er det så afgørende, at de er korrekte og fair. Et ankenævn vil bidrage til større sikkerhed for, at det bliver tilfældet. For mig er det betryggende i dette nummer af Ugeskrift for Læger at se, at et meget stort flertal af Folketingets partier bakker op om et ankenævn. Vi vil i Lægeforeningen presse på efter valget for, at det bliver til virkelighed hurtigst muligt.

I kølvandet på Svendborgsagen har der været stort fokus på reglerne for journalføring. Sundhedsministeren har nedsat et udvalg til at komme med forslag til nye regler. Det haster med tydeligere regler for, hvordan man som læge kan både passe et arbejde under pres og vide, at man har journalført på en måde, så man ikke ofres i en klage- eller tilsynssag. Udvalgets arbejde har i forvejen været forsinket, og derfor er det ærgerligt, at afrapporteringen ikke kom i hus inden valget. Også her vil vi presse på, for at der kommer skub i processen efter den 5. juni.

Folketingsvalget har også sat en stopper for den planlagte evaluering af de stramninger i tilsynet med læger og andre sundhedsprofessionelle, som regeringen indførte i 2016. Efter et par meget omtalte enkeltsager kom den såkaldte »strammerpakke«, som bl.a. har betydet, at det er blevet nemmere at fratage læger deres autorisation, og i en periode steg antallet af både individuelle tilsynssager og politianmeldelser mod læger markant. Sundhedsministeren meldte – i kølvandet på Svendborgsagen – ud, at hun ville fremrykke en planlagt evaluering af disse stramninger. Det har dog trukket ud, og nu er det uvist, hvad det hele ender med.

For Lægeforeningen er det vigtigt, at evalueringen føres til ende. Vi har brug for at kende konsekvenserne af »strammerpakken«, herunder om skrappe sanktioner og ikke mindst frygten for dem giver et bedre sundhedsvæsen. Forhåbentlig vil evalueringen have et bredere perspektiv end de helt oplagte sager, hvor en sundhedsperson klart er til fare for patientsikkerheden. Tilsynet fungerer ikke som en ø i sundhedsvæsenet. Det har betydning for den måde, vi arbejder på – hver eneste dag. Hvis man som læge oplever, at en presset kollega på en underbemandet afdeling skal tage hele skraldet, når straffen falder i Styrelsen for Patientsikkerhed, så tilskynder det ikke til fortælle sin chef, at »Jeg har måske begået en fejl«. Åbenhed er en forudsætning for læring og et mere sikkert sundhedsvæsen, og det vil jeg opfordre det kommende Folketing til at huske. Læger begår ikke fejl med vilje, og vi har som alle andre også krav på retssikkerhed.