Valgkamp om de socialt udsatte

Uligheden har mange ansigter. Nogle af dem furede, ældede før tid, slidte og vejrbidte. De ansigter sidder måske på nogle af de mange 3F'ere, der hvert år må forlade arbejdsmarkedet i utide.

Men uligheden spores selv i et barneansigt.

Fagforbundet 3F, Fælles Fagligt Forbund, har her i efteråret sat de ulige børn på plakaten i det offentlige rum. Børn i forskellige situationer skal minde os om, at uligheden starter i børnehøjde, fortsætter i klasseværelset og påvirker sundhedstilstanden for resten af livet.

»Dem, der forlader arbejdsmarkedet pga. nedslidning, er dem, med den korteste uddannelse. En stor del af uligheden opstår hos de unge, der dropper ud af skolen uden eksamen og ender som ufaglærte med de dårligste og mest nedslidende jobs. De jobs, hvor man ikke har kontrol over sin egen arbejdssituation, og det giver stress og et kortere liv. Derfor er uddannelse uddannelse og uddannelse nøglen til at udradere ulighed i sundhed i fremtiden,« siger 3F's formand Poul Erik Skov Christensen. »Hvis politikerne mener det alvorligt med, at de vil uligheden i sundhed til livs her og nu, må de sørge for, at folk kan blive screenet for de livstruende livsstilssygdomme, før de bliver alvorligt syge eller måske ligefrem dør af blodpropper, KOL og diabetes,« siger forbundsformanden. Hans mål er - inden år 2020 - dels at halvere antallet af danskere, der dør før pensionsalderen, dels at halvere antallet af lønmodtagere, der tvinges ud af arbejdsmarkedet på grund af sygdom.

På Christiansborg er der over sommeren og efteråret blevet bejlet til de socialt udsatte fra begge sider af folketingssalen, som om politikerne tog forskud på valgkampen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen bebudede således i sin åbningstale ved starten på det ny folketingsår et opgør med den sociale ulighed og den sociale arv.

På den anden side prøver Socialdemokratiet med sit store velfærdsudspil at holde fast på rollen, som de svages vogter. Velfærdsstatens skaber er ved at blive udmanøvreret af sin egen succes i en tid, hvor middelklassen bliver større og større, og arbejderklassen mindre og mindre. Socialdemokratiet har brug for at komme tilbage til ulighedsproblematikken, hvor der var forskel på høj og lav. Og her er de socialt udsatte en oplagt målgruppe, fortæller valgforskeren, lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitetscenter.

»Men det hele har mest karakter af hensigtserklæringer. Både Venstre og Socialdemokratiet er bundet af skattestoppet, og ingen af partierne har p.t. bundet sig til konkrete initiativer, der koster penge, og som for alvor kunne gøre op med uligheden i sundhed,« siger Johannes Andersen.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) påpeger, at den siddende regering har afsat næsten 250 mio. kr. til at bekæmpe ulighed i sundhed i perioden 2005-2010.

»Pengene bruges bl.a. til en målrettet indsats mod svær overvægt blandt lavt uddannede befolkningsgrupper, overvægtige børn og unge med særligt fokus på udsatte familier og sundhedsfremmende indsats over for unge uden for uddannelsessystemet,« fortæller Lars Løkke Rasmussen og fortsætter: »Med det udvidede frie sygehusvalg har vi givet alle danskere mulighed for at blive behandlet på privathospital, hvis ventetiden i det offentlige overstiger en måned uanset pengepung. Selv om vi allerede har gjort meget, er vi ikke i mål endnu, og derfor vil regeringen med kvalitetsreformen sætte endnu flere initiativer i gang for at mindske uligheden i sundhed. En forebyggelseskommission skal udarbejde anbefalinger til handlingsplan for, hvordan vi effektivt forebygger sygdomme, og et særligt fokuspunkt i arbejdet bliver ulighed i sundhed,« fortæller sundhedsministeren.

Hos De Radikale arbejdes der lige nu hårdt på at skabe partiets eget bud på en national folkesundhedsstrategi, der sigter på at komme uligheden i sundhed til livs.

De Radikale regner med at komme med et færdigt udspil inden jul, fortæller partiets sundhedspolitiske ordfører Charlotte Fischer.

»Vi skal helt ned i børnehøjde, hvis vores indsats skal have nogen effekt. Kun ved at satse markant på børnene, kan vi forebygge den ulighed, der viser sig i voksenlivet i form af forskelle i helbred og livslængde. Derfor er det helt afgørende, hvordan vi indretter vore daginstitutioner og skoler,« siger Charlotte Fischer.

Hun mener også, at der skal øget fokus på de vordende mødre og på sundhedsplejerskerne, der følger vore nyfødte samfundsborgere.

Helt overordnet handler det for De Radikale om at indrette samfundet, så det lægger op til en god og en sund livsstil.

»Tvang og forbud er ikke vejen frem i forhold til befolkningen. Derimod skal det gode sunde valg gøres billigt og let tilgængeligt, mens det usunde skal gøres mere besværligt og dyrt. Vi vil hverken forbyde folk at ryge eller drikke. Det skal bare være dyrt,« siger Charlotte Fischer.

Står det til De Radikale, skal sundhedskonsekvenserne af alle lovforslag, der fremsættes i det danske folketing, fremover analyseres. »Vil dette forslag være godt eller skidt for folkesundheden?«

»Havde vi haft en sådan praksis, var det f.eks. aldrig lykkedes regeringen at sænke afgifterne på alkohol og sodavand,« siger Charlotte Fischer.

For Socialdemokratiets sundhedsordfører, Jens Peter Vernersen, står et årligt gratis helbredstjek til alle voksne danskere højt på ønskesedlen. Partiet har endnu ikke helt sat sig fast på aldersgruppen, men Jens Peter Vernersen så gerne, at det blev de 35-55-årige. »Alt for mange danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det, og alt for mange dropper behandlingen med blodtrykssænkende medicin. Hvis vi kunne tilbyde danskerne et årligt helbredstjek, kunne vi forebygge både blodpropper og en lang række øvrige livsstilssygdomme,« siger Jens Peter Vernersen.

»Vi ved, at livsstilssygdommene slår særligt hårdt i de laveste socialgrupper. Selvom vi på papiret har lige adgang til sundhedsydelser, er der nogen i det danske samfund, der kan betale sig til en hurtigere behandling på et privathospital. Omkring 600.000 danskere har i dag tegnet en privat sundhedsforsikring. Det er ikke de laveste socialgrupper, der benytter sig af retten til at komme på privathospital, hvis behandlingsgarantien ikke bliver overholdt,« siger Jens Peter Vernersen.

Seks kommuner arbejder på at skabe lighed i sundhed

Hvordan kan de danske kommuner skabe et sundhedsfremmende miljø, der kan understøtte socialt udsatte borgere i en sund livsstil?

Svaret på det spørgsmål er kommunerne forhåbentlig kommet meget tættere på ved udgangen af 2009. Til den tid vil seks modelkommuner nemlig i samarbejde med Sundhedsstyrelsen have gennemført projektet: »Lighed i sundhed«.

Regeringen har i sit sundhedsprogram »Sund hele livet« sat det som et erklæret mål at reducere social ulighed i sundhed. I forlængelse heraf blev der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2007 bevilget sammenlagt 24 mio. kr. over en fireårig periode til et modelprojekt om lighed i sundhed. Pengene er taget fra de såkaldte satspuljemidler, der er øremærket særligt udsatte borgere.

Projektet retter sig m od: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse faglærte og ufaglærte. Baggrunden er, at disse socialt udsatte samfundsgrupper har markant højere sygelighed og dødelighed end andre grupper i det danske samfund.

Projektleder Kirsten Nielsen fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse fortæller, at hele 29 kommuner var interesserede i at deltage i projektet, men at valget faldt på seks modelkommuner. Nemlig: Greve Kommune, Jammerbugt Kommune, Københavns Kommune og Odense Kommune, som alle arbejder med kontanthjælpsmodtagere som målgruppe.

Gladsaxe Kommune, som målretter indsatsen mod førtidspensionisterne og Ny Vordingborg Kommune, som har fokus på arbejdsløse faglærte og ufaglærte.