Veje væk fra fedtefadet

Fedme en folkesygdom, som specielt fænotypisk udtrykt i abdominalform udgør en kardiovaskulær risikotilstand. Sygdommens omfang, mange også psykiske komplikationer og samfundsmæssige omkostning samt de meget beskedne primære, sekundære og tertiære behandlingsresultater, er dokumenteret i flere nationale rapporter og planer [1, 2].

Folkesygdommen er skabt af en enorm velstandsstigning. Diætetisk manifesteret ved et konstant presserende billigt kalorietilbud kombineret med en teknologisk overflødiggørelse af den helsefremmende daglige fysiske aktivitet. Ætiologien er korreleret med miljøet helt fra undfangelsen i kombination med polygen arv. Dog har monogene mutationer i leptin og melanocortin 4-hormon og receptorerne på trods af en meget lav prævalens påkaldt sig opmærksomhed. Blandt de diætetiske faktorer er der alene belæg for en positiv sammenhæng mellem indtaget af fedt, energitætte fødevarer og vandige sukkeropløsninger [3]. Afdækning af de psykologiske årsagssammenhænge er stadig i sin vorden.

Endnu eksisterer der ikke videnskabelig dokumentation for, at tilsigtet vægttab hos adipøse er livsforlængende, men ved et igangværende multicenterstudie med deltagelse af 10.000 kardiovaskulære risikopatienter vil man måske inden for 3-4 år kunne bekræfte denne antagelse. De sekundære behandlingsresultater efter et års hypokalorisk fedtreduceret fiberrig kost er et vægttab på 2-6 kg, maksimum opnås efter ca. seks måneders behandling. Vægttabet øges med 2,5 til 4,5 kg, såfremt en receptpligtig medicin adderes [4]. Anvendelsen af farmakologien påvirkes af en dagsdosispris på 20-25 kr. og begrænsede muligheder for offentligt tilskud. Igennem de senere år har organisationer som De Danske Vægtkonsulenter ved at motivere og fastholde medlemmerne opnået stor kommerciel succes baseret på angiveligt op til 50.000 medlemskontakter ugentligt. Dog mangler der publiceret dokumentation for såvel kort- som langtidsresultater fra organisationer som Vægtvogterne og Slankedoktoren.

Fremtiden vil byde på nye farmakologiske virkningsmekanismer, som i kombination med en optimeret individuel patientbehandling vil kunne forbedre vægttabsresultaterne. Det er dog tvivlsomt, om resultaterne af den konventionelle behandling kommer til at matche den kirurgiske behandling. I forhold til diætetisk behandling fremviser kirurgien et tiårs bevaret vægttab på 20-25 kg med en reduktion i incidensen af type 2-diabetes på 70%, mens incidensen af hypertension er uændret. Vægttabet er størst efter ventrikelbypass, der dog også har flere bivirkninger end den mere simple ventrikel-banding [5]. Det totale årlige antal fedmeoperationer er for tiden begrænset til under 100 på 2-3 hospitaler i Danmark.

På samfundsniveau er løsningen primært forebyggelse fra børnealderen varetaget af forældrene og understøttet i institutioner. I England har undervisningsministeren initieret eller provokeret af den kendte tv-kok Jamie Oliver netop fremsat et lovforslag om forbud mod usund mad og slikautomater i skolerne.

De seneste 15 års store fald i prævalensen af rygere i Danmark blev udløst af en kombination af øget folkelig helseindsigt, social stigmatisering af rygning, lovgivningsmæssige begrænsninger i såvel rygemuligheder som markedsføring og beskatning. I modsætning hertil har man fra politisk hold indtil videre holdt fedmeproblematikken ud i armslængde og kaldt på det individuelle ansvar.

For at knække fedmekurvens forsatte epidemiske stigningstakt er det nødvendigt at bryde eksisterende vaner ved at betræde nye veje. Dette kan kun ske ved hjælp af en bred forebyggelsesindsats eksemplificeret ved: 1) centralpolitiske tiltag i form af øget beskatning af sukkertilsætningen til drikkevarer, differentieret fødevaremoms, fødevarereklamebegrænsninger og skattefradrag for fedmebehandling, 2) lokalpolitiske tiltag, som fremmer den lette trafik, eventuelt brug af bompenge, 3) opgradering af folkeskolens undervisning i ernæringsfysiologi, fysisk aktivitet og praktisk madlavning og begrænsning af adgang til underlødig kost, 4) at arbejdsmarkedets parter inkluderer kost og motion i overenskomsterne, og 5) at dansk fødevareindustri udvikler og efterlever retningslinjer for corporate marketing af fødevarer.

Forslagene udfordres af voksende stigmatisering, fordømmelse og diskrimination af fede. Dette sammen med en stor social slagside gør det umiddelbart vanskeligt at forstå, at sygdommen ikke kan danne basis for en politisk platform her i Grundtvigs fædreland, hvor status er at »alt for mange har for meget og for få for lidt - fedt«.

Korrespondance: Søren Toubro , Afdeling 225, H:S Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. E-mail: st@kvl.dk

Interessekonflikter: Forfatteren har arbejdet som konsulent for De Danske Vægtkonsulenter, Sanofi-Aventis A/S, Roche A/S og Abbott A/S