Skip to main content

Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis

Udvalget vedr. smitsomme sygdomme, Lægeforeningens Sundhedskomité

1. nov. 2005
3 min.

Den seneste udgave af Sundhedsstyrelsens hepatitisvejledning, der udkom midt i 2002, er betydelig udvidet i forhold til tidligere udgaver. Sundhedsstyrelsen har tidligere introduceret vejledningen i Ugeskriftet (1).

Udvalget vedr. smitsomme sygdomme, der er et udvalg under Lægeforeningens Sundhedskomité, har gennemgået hæftet og har følgende kommentarer:

Den nye udgave afløser den tidligere vejledning, der var fra 1996. Den foreligger dels som hæfte (44 sider), dels i fuldtekstudgave som kan hentes elektronisk fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside (2).

Hæftet har været ventet med tiltagende utålmodighed - specielt blandt læger, der var bekendt med, at revisionsarbejdet var vidt fremskredet allerede i 2000. Man kan derfor spørge, om ikke der frem-over bør være en henvisning til en art opdateringsservice på førnævnte hjemmeside, for at muliggøre en mere smidig, hurtig ajourføring af den type vejledninger?

Teksten er generelt grundig og læseværdig, og forfatterne - hvis identitet ikke afsløres i hæftet - fortjener ros for en grundig gennemgang. Det gælder både af rent kliniske og hygiejniske forhold, men denne gang også med indarbejdede afsnit om betalingsforhold og regler fra andre instanser (Arbejdstilsynet, Arbejdsministeriet) mv. Af skønhedsfejl kan anføres, at Tabel 3, s. 27 må læses, som om der er indikation for at hepatitis B-vaccinere alle seronegative personer, hvilket næppe er hensigten og heller ikke i overensstemmelse med teksten i øvrigt. Selv om hæftet er 1/3 længere end 1996-udgaven, har man nu udeladt et stikordsregister. Brugervenligheden ville øges, om den gode mulighed for download fra hjemmesiden (se ovenfor) anføres udtrykkeligt på hæftets bagside, hvor der nu kun omtales papirver-sionen a 40,- kr. ekskl. forsendelse.

Læger vil bemærke, at der i vejledningen fortsat anbefales en selektiv, forebyggende vaccination mod hepatitis B af »læger, der går ind i kirurgisk speciale«. Men »herudover kan der være grundlag for at vaccinere læger, der jævnligt anvender invasive procedurer«. Med andre ord fortsat - ifølge vejledningen - et krav om individuel vurdering af indikation for vaccination af læger. Denne vurdering falder forskelligt ud rundt om i landet. Således er der amter, der tilbyder systematisk vaccination af medicinstuderende under den kliniske uddan- nelse. Udvalget vedr. smitsomme sygdomme finder i øvrigt ud fra pragmatiske hensyn, at tiden er moden til en generel, forebyggende vaccination af alle læger/medicinstuderende.

Hvis man kun lægger vejledningen til grund, synes det som om man ved enhver potentiel blodeksposition (stikuheld mv.) skal give (mindst) én vaccineinjektion, også til de fuldt vaccinerede. Vil det også gælde, hvis der foreligger målte antistoffer, og disse er høje? Der anføres ikke noget maksimumantal for revaccinationer hos sådanne »ulykkesfugle« blandt sundhedspersonalet, hvilket kan undre.

Formuleringen for andre faggrupper: »laboranter, der ved daglig håndtering af blod skønnes at have en væsentlig risiko for uheld, der kan medføre eksposition for hepatitis B«. Eller »andet personale, der har en væsentlig risiko for smitteoverførsel og stiklæsioner, fx ved stik- eller skæreulykker med blodforurenede kanyler, knive m.v.« udmaler et sundhedsvæsen, der, taget for pålydende, ikke opfylder væsentlige, arbejdsmedicinske krav til personalesikkerhed mod smitte-overførsel i bred forstand (inkl. hepatitis C, hiv mv.). Og teksten demonstrerer dermed faktisk behovet for den grundlæggende, generelle profylakse mod blodoverførte sygdomme, hvoraf flertallet ikke kan forebygges ved vaccine.

Det anføres i vejledningen, at vaccination mod hepatitis B (tre doser) af raske personer giver en måske endog livslang beskyttelse. Det anføres også, at vaccinationsstatus forudsættes bekendt, når man - fx i en sygehusmodtagelse - håndterer personer efter eksposition, fx efter stikuheld. Det er i praksis ofte svært at få en sikker vaccinationsanamnese fra de pågældende. Det forekommer derfor oplagt at afklare, om man kan etablere en central, CPR-baseret database - på frivilligt grundlag - af de gennemførte vaccinationer? Danmark råder i Statens Serum Institut over en institution, der måske kunne huse et sådant register. Måske mens vi venter på en afgørelse af, hvorvidt også vaccinations-anamnese skal indlæses på alle sygesikringskort?

Hepatitisvejledningen bør være alle læger bekendt, og den bør være at finde i enhver almen praksis og skadestue mv.


Referencer

  1. Magnus Mv, Poulsen S. Ny hepatitisvejledning. Ugeskr Læger 2002; 164: 3672-3.
  2. http:// www.sst.dk/publ/Pub l2002/hepatitis/html/index.htm.