Skip to main content

Velkommen til tryghedshotellet

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

8. mar. 2013
4 min.

Randers Kommune oprettede som den første i Danmark for to år siden et »tryghedshotel« – for øvrigt kopieret efter et lignende tiltag i svenske Malmö.

For ganske nylig er Lemvig Kommune fulgt trop, og centerleder Jesper Hermann fortæller, at mange kommuner har været på besøg op til flere gange og overvejer at oprette noget tilsvarende.

Det inspirerer tydeligvis andre. Men hvad er et tryghedshotel for en størrelse?

Var det nu en anmeldelse på Tripadvisor, ville en gæst nok hæfte sig ved beliggenheden på første sal oven på et plejehjem (med elevator). Måske også de rene linjer og klare farver. Den ernæringsrigtige mad. Og nok først og fremmest de mange sygeplejersker og andet plejepersonale hele døgnet.

Og så er Tryghedshotellet et billigt overnatningssted. Det koster 120 kr. pr. døgn at bo her, og dermed er »hotellet« et af Danmarks få eksempler på brugerbetaling i det offentlige sundhedsvæsen.

Tryghedshotellet er en version af de mellemstationer mellem patienternes hjem og sygehuset, som mange kommuner opretter i disse år som en af hovedstenene i »det nære sundhedsvæsen«.

Men det adskiller sig fra de mere almindelige akut- eller aflastningspladser ved at samle en række pladser under ét tag og med øget servicering – det vil først og fremmest sige sundhedsfaglig observation og pleje døgnet rundt.

Der er således pladser til selvindlæggere, som stedet selv visiterer; forebyggelsespladser, som de praktiserende læger, hjemmesygeplejerskerne eller sygehuset kan visitere til, og som har til formål at forebygge (gen)indlæggelser; såkaldt decentrale pladser beregnet til patienter i nærområdet, som hjemmeplejen visiterer til; og endelig såkaldt centrale aflastningspladser, som Regionshospitalet Randers har hånd- og halsret over. Der er 15 pladser i alt fordelt på disse fire grupper.

Ifølge Jesper Heilmann er belægningsprocenten tæt på 100, og dermed siger han også, at »hotellet« allerede er for lille. Hvad angår såvel forebyggelsespladserne som sygehusets pladser, overstiger efterspørgslen stedets kapacitet. De pladser, der engang imellem står tomme, er typisk de værelser, der er øremærket til selvindlæggerne.

Han kan sagtens se en fremtid, hvor »hotellet« ikke blot udvider men til dels skifter klientel.

»Selvindskriverne kræver måske en sygeplejerske en gang imellem, men social- og sundhedsasssistenter og egen læge kan gøre rigtig meget. Jeg tror, det er dem, der bliver flyttet, hvis det var. Det er forebyggelsespladser, vi mangler«, siger han.

Om ganske kort tid går kommunen i gang med en analyse af efterspørgslen på Tryghedshotellet, og en sådan omrokering kan udmærket blive resultatet. På sigt kunne Jesper Heilmann også forestille sig at gøre noget særligt for flere patientgrupper.

»Jeg tænker, at mange af de KOL-patienter, vi har – og Randers har rigtig mange – dem kunne vi godt holde væk fra sygehuset«, siger han.

Så det lykkes altså at forebygge (gen)indlæggelser?

»Sidste år havde vi 288 gæster på hotellet, og min hurtige beregning er, at nok ca. 100 af dem godt kunne være endt på sygehuset. Men jeg tror, tallet reelt er højere«, siger Jesper Heilmann.

Kommunen har dog ikke foretaget nogen egentlig cost-benefit-beregning, kun en audit på 20 patienter og kan på den baggrund ikke dokumentere, at Tryghedshotellet kan betale sig. Omvendt kan det modsatte heller ikke dokumenteres.

Fra skepsis til opbakning

Initiativet blev fra lægeside oprindelig set på med en vis skepsis. Lægerne forudså, at det ville blive en slags minisygehus, som de skulle indforskrives til at betjene.

»De var lidt bange for, om det nu ville betyde en ny arbejdsopgave for dem – skulle de ud at gå stuegang her? «, siger sygeplejerske og koordinator på Tryghedshotellet, Mette Bech.

Men i dag er »hotellets« forhold til byens praktiserende læger godt.

»Egen læge er kontaktpersonen og den, vi samarbejder med f.eks. omkring udredning. Det er ikke altid, borgerne er diagnosticerede, når de kommer her – det kan f.eks. være, de er konfuse, så vi skal finde ud af, hvad det skyldes. Vi kan tage blodprøver, måle blodprocent, infektionstal og blodsukker, som kan fortælle os, i hvad retning der kunne være problemer. Og vi kan observere hele døgnet rundt og evt. sende til ambulante undersøgelser på sygehuset«, siger hun.

Praksiskonsulent i Randers, Svend Kier, bekræfter lægernes velvilje.

»Generelt synes vi, det er en rigtig god foranstaltning og en forbedring i forhold til før. Det er velbemandet med sygeplejersker«, siger han om »hotellet«.

Han ville gerne have nogle flere pladser. For sygehuset benytter sig flittigt af muligheden for at udskrive til »hotellet«, og hjemmeplejen melder sig også. Der er med andre ord rift om værelserne.

»Det ville være godt, om vi som praktiserende læger havde nogle pladser at henvise til især op til weekenden. For eksempel i Lægevagten. Lægevagten mangler også, at kommunen har et overblik over samtlige pladser. Vi kan godt stå og skulle have placeret fru Petersen, og så er pladserne på Tryghedshotellet blevet brugt. Så står vi der. Hvad skal vi gøre? Så kan vi kun indlægge«, siger han.

Se også »Jeg en bro mig bygge vil«.