Vellykket premiere på en forskningspolitik

»Et glimrende stykke papir«.

Roserne var højstilkede, da lægestandens første samlede bud på en forskningspolitik i mange år blev behandlet på Lægemødet i Herning.

Det overordnede synspunkt i oplægget er, at uddannelse, forskning og patientbehandling skal prioriteres på lige fod, og at forskningsledelse skal være en naturlig ledelsesopgave for afdelingsledelserne.

Mere konkret lægger oplægget bl.a. op til, at medicinalindustrien skal medfinansiere den offentlige grundforskning, at ph.d.-studierne skal strammes op og at Ny Løn skal bidrage til at honorere de læger, der vælger at forske.

Oplægget indeholder dels en række statements om betydningen af den sundhedsvidenskabelige forskning, dels forslag til en række tiltag til fremme af forskningen, hvoraf nogle kan integreres i den kliniske hverdag, mens andre har som forudsætning at der tilføres ekstra midler.

»Flere ressourcer til den offentlige sundhedsvidenskabelige forskning har høj prioritet i Lægeforeningen. Så høj, at foreningen tilbyder sig som fødselshjælper til et nærmere samarbejde mellem de offentlige og private sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer«, lød det, da formand for Lægeforeningens Uddannelsespolitiske Udvalg, Mette Siemsen, fremlagde oplægget.

»Det økonomiske efterslæb er så stort, at jeg tvivler på, at den nødvendige tilførsel af ressourcer realistisk alene kan klares af det offentlige.

Der er også behov for, at medicinindustrien spytter i kassen«, fastslog Mette Siemsen, der samtidig understregede, at et evt. nærmere økonomisk samarbejde mellem de offentlige forskningsmiljøer og medicinalindustrien skal være fuldt gennemsigtigt.

»Vi vil ikke pege på en bestemt model for et sådant nærmere samarbejde - for her kan uden tvivl være tale om flere forskellige modeller.

Det vigtigste for Lægeforeningen er, at der tilføres flere ressourcer til den offentlige sundhedsvidenskabelige forskning - og Lægeforeningen tilbyder sig gerne som en form for fødselshjælper til et nærmere samarbejde mellem de offentlige og private sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer.

Forskning er trendy

Nedsættelsen af en forskningskommission, der afgav betænkning sidste efterår, forskningens centrale placering ved finanslovsdrøftelserne for i år og det efterfølgende separate forskningsforlig om udmøntning af den såkaldte UMTS-pulje samt tanker om en særlig finanslov for forskningen var iblandt de eksempler, som Mette Siemsen fremhævede til at illustrere den bevågenhed, der er på forskningen. En bevågenhed, som Lægeforeningen nu også bidrager til.

Helle Aggernæs, FAS, efterlyste dog flere konkrete udmeldinger.

»Det ville være godt, hvis den samlede Lægeforening sammen formulerede en politik om, hvad der skal forskes i. Som det er nu uddeles pengene om ikke klatvis så i hvert fald spredt. Der er brug for en rapport, der fx tager højde for hvad de internationale rapporter foreskriver hvilke sygdomme der skal forskes i. Udfærdigede den samlede lægestand en sådan strategi, som vi kunne præsentere for regeringen og for medicinalindustrien, tror jeg vi ville have muligheder for at påvirke, hvordan forskningsmidlerne anvendes«.

Som repræsentant for »de meget uforsørgede« læger i FAS, kunne Jesper Brahm, FAS, og formand for Medicinske Universitetslæreres Forening berette, at han som universitetsforsker fra 1. januar råder over højest 20.000 kr. til dækning af den forskning der skal udføres i løbet af året.

»Det beløb skal dække udgifter til drift, rejser, telefon, frimærker, osv. Det betyder, at vi skal ud og skaffe penge, hvilket imidlertid bliver sværere og sværere. Bl.a. fordi industrien ikke er interesseret i at støtte den basalforskning, som vi laver«.

Flere lægelige undervisere

Ifølge oplægget skal det dels gøres mere attraktivt at lade sig ansætte som præklinisk underviser og forsker, dels skal der satses mere på at fastholde de bedste lægeuddannede forskere i en forskningskarriere. Begge dele for at afværge, at fremtidens studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i stigende grad vil blive undervist af ikke-lægeuddannede lærere og forskere. I dag er en tredjedel af de ph.d.-studerende ved de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter - hvorfra adjunkterne skal rekrutteres - ikke-lægevidenskabeligt uddannede.

Derudover plæderes der i oplægget for at stramme op på ph.d.-forløbene ved bl.a. at erstatte timetallene for de meget generelle kurser inden for den obligatoriske del med kurser af relevans for den enkelte studerendes ph.d.-projekt.

Jesper Brahm advarede mod at specialisere forskere på et for tidligt tidspunkt, idet de derved vil mangle den bredde, der er nødvendig for senere at kunne skifte forskningsfelt, hvilket »er ganske nødvendigt at man kan«.

»Vi har igennem årene været ukloge ved ikke at have sikret bredden blandt forskerne, hvorfor omskoling i dag stort set er umuligt.

Lektorer og professorer der forsker og underviser på universiteterne er blevet så højt specialiserede på deres felt, at de kun kan det og intet andet.

Vi støtter derfor forslaget om, at der skal arbejdes på at oprette langt flere kombinationsstillinger, således at forskeren har mulighed for at veksle mellem klinik og universitet. Skuer vi ti år ud i fremtiden, vil der - med den udvikling der er i øjeblikket - ikke være læger tilbage på universiteterne til at undervise læger. Det er vigtigt, at Lægeforeningen melder kraftigere ud - end det står i oplægget - at der er brug for, at læger skal undervise læger«.

Poul Jaszczak, FAS, understregede ligeledes nødvendigheden af, at læger tager del i at uddanne læger - også prægraduat.

»Vi er nødt til at have øjnene åbne for, at der skal skabes præmisser, således det bliver attraktivt for de meget underbetalte forskere at bære undervisningsforpligtelsen på fuld tid«.

Også oplæggets forslag til en større fleksibilitet for yngre læger til at forske ved siden af og i kombination med den almindelige videreuddannelse vandt gehør blandt flere.

Således roste Ulla Davidsen, FAYL, oplægget for at fremhæve nødvendigheden af at »kombinere det elitære med hverdagen ude på afdelingerne«: »Det kan ikke prioriteres højt nok. Vi kan lige så godt få en forskningsuddannelse, hvor vi producerer nogle ordentlige resultater fra start frem for, at vi skal lære at forske og derpå offentliggøre dårlige resultater. Dog savner jeg en ting: Udlandet. Vi bliver nødt til at understrege, at forskning i Danmark skal have en kontaktflade til udlandet - ellers bliver den vist lidt indelukket«.

Se også UFL nr. 18: »Væk med berøringsangsten«.