Fakta
Kvalitet & patientsikkerhed er på 687 sider og skrevet og sammensat af Mainz og Paaske Johnsen i samarbejde med en lang række medforfattere, hvoraf de fleste har stor erfaring inden for kvalitetsområdet.
Bogen fremstår velskrevet og ambitiøs med 31 kapitler, der meget bredt dækker kvalitets- og patientsikkerhedsområdet f.eks. »Kvalitet og patientsikkerhed i det moderne sundhedsvæsen«, »Patientforløb«, »Kvalitetsledelse« og »Transparens – offentliggørelse af kvalitetsdata«.
Bogen lægger ud med en god overordnet introduktion til det danske sundhedsvæsen, hvor kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet sættes ind i en international og aktuel sammenhæng. Bogen gør brug af et tilpas antal velvalgte referencer, så læseren selv kan søge yderligere viden.
Bogen giver både begynderen og den mere erfarne kvalitetsperson ny viden. F.eks. er praksissektoren relativt sent kommet med i kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet, og på ti korte sider opridses feltet, så man oplever at have et overblik.
Med så omfattende et værk i 1. udgave kan det ikke undgås, at der er skønhedspletter:
I kapitlet om Klage og erstatningssager beskrives klage- og erstatningsmulighederne stort set, som det fremgår af de relevante hjemmesider. Det beskrives, at sagerne er en vigtig kilde til at identificere systemsvagheder. Desværre uden at der angives eksempler på, hvordan regioner eller kommuner håndterer opgaven. Her er det desuden uheldigt, at det i beskrivelsen af forløbsklager (styrelsesklager) fremgår, at det ikke er muligt efter en afgørelse at indsende en disciplinærklage. Men det er fuldt ud muligt – mens det omvendte ikke er muligt. Netop dette område har Lægeforeningen stor opmærksomhed på, idet der argumenteres for, at alle klager burde starte som forløbsklager.
Læser man på tværs, virker det uhensigtsmæssigt, at de forskellige tilgange til brug af PDSA-cirklen i f.eks. akkreditering og improvement ikke kommenteres, da det kan give anledning til forvirring.
Andre kapitler er grundigt beskrevet, f.eks. kapitlet om akkreditering – om end der også her helt mangler en forklaring på, hvorfor akkreditering blev helt udfaset.
Et andet kapitel, vi kunne ønske os var foldet noget mere ud, er kapitlet om patientsikkerhed: Der gives en fin introduktion til udviklingen og forståelsen af området. Men på trods af, at det er et af bogens længere kapitler, behandles håndtering af utilsigtede hændelser kortfattet. Her kunne vi have ønsket, at der var suppleret med konkrete eksempler på, hvordan regioner og kommuner med succes analyserer og reagerer på hændelserne, så målgruppen – der i forordet beskrives som alle faggrupper, studerende og undervisere med interesse for sundhedsvæsenet – bedre kan forstå teorien.
Der har længe været et stort behov for en mere grundig og teoretisk bog på området, og det har redaktionen leveret. Men det betyder, at læsere, der har behov for en mere praktisk tilgang til det kliniske kvalitetsarbejde, skal søge denne andetsteds.
Desuden kunne vi have ønsket os en mere overordnet afrunding af værket om, hvor kvalitets- og patientsikkerhedsindsatsen i Danmark skal hen de kommende år.
Men tilbage står, at forfatterne og redaktionen har leveret et grundigt værk, der bør være obligatorisk læsning for alle med et ønske om at forstå kvalitets- og patientsikkerhedsområdet i Danmark.
