Ventegodt-dommen udstikker rammer

Lægen Søren Ventegodt har fået en sjælden fængselsdom på 30 dage for at have overtrådt autorisationsloven ved sine alternative, holistiske behandlingsmetoder på Forskningscenter for Livskvalitet i København.

Ganske vist skal Ventegodt ikke i fængsel - straffen bortfalder efter to år, hvis Ventegodt "ikke begår strafbart forhold i prøvetiden", som der står i det domsresumé, som Københavns Byret har udsendt om sagen.

Men Ventegodt frakendes samtidig retten til at udøve lægegerning. Og ikke mindst fradømmes Ventegodt retten til at beskæftige sig med "invasive behandlinger af personer" - defineret som behandlinger af "gynækologisk, fysioterapeutisk, sexologisk eller anden karakter". Så selv om Ventegodt lader være med at kalde sig læge og nedsætter sig som f.eks. healer, kan han ikke foretage disse behandlinger.

Disse dele gælder "indtil videre", hvilket indebærer, at Ventegodt kan søge om at få sagen genoptaget og forsøge at få retten til at udøve lægegerning tilbage.

Det er dermed en særdeles vidtrækkende dom for Ventegodt selv. Men den udstikker også nogle rammer, som kan være vigtige at kende for andre læger med interesse for alternativ behandling. Hovedpointen er, at uanset hvor "alternative", læger er, så skal deres virke være fast forankret i faglighed.

"Man kan sige, at det, han gennemgående erklæres skyldig i, er ikke at have optrådt tilstrækkeligt fagligt", siger professor i sundhedsjura på Københavns Universitet, Mette Hartlev, om Søren Ventegodt sagen.

"Der skal optages sygehistorie, foretages en grundig udredning og opstilles en behandlingsplan med klare mål, som løbende overvejes, så man kan se, om der sker en udvikling, der giver anledning til ændringer", siger hun.

"Dommen sætter en bundlinje for, hvordan en læge må agere. Det er interessant, at man så klart går ind og identificerer nogle rammer".

Repræsenterer dommen også det etablerede systems sejr over det alternative?

"Dommen siger, at det, at man bruger sin lægebetegnelse - det forpligter. Man skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Og hvad vil det så sige? Det vurderer Retslægerådet og andre eksperter - og i sidste ende domstolene. Eksperternes vurdering er naturligt baseret på the establishment og opfattelsen af, hvilke grundlæggende krav læger altid skal efterleve".

Der står bl.a. i dommen, at holistisk medicin ifølge Retslægerådet ikke er et anerkendt speciale. Er det et kernepunkt?

"At noget ikke er et anerkendt speciale er ikke afgørende i sig selv - det ville forhindre enhver fornyelse. De siger, at han bruger nogle begreber, som vi kan genkende, men han bruger dem på sin helt egen måde".

Og det må man ikke?

"Jo, men man skal agere inden for et lægefagligt grundparadigme, når man som læge udfører alternativ behandling. Læger har større spillerum end andre, som udfører alternativ behandling, og dermed er de også forpligtede til at anvende et grundparadigme".

Normalt er der bødestraf i sager om autorisationsloven - signalerer dommen en skærpet kurs?

"Nej, denne sag er så speciel, at man ikke kan sige, at nu skærper man praksis i forhold til noget tidligere".

Fakta:

Dommen er faldet i en sag, som Sundhedsstyrelsen overgav til politiet i 2005 efter medieomtale af Søren Ventegodts behandlinger. Politiet besluttede i 2006 ikke at rejse en sag om overtrædelse af straffeloven. Det havde været muligt, hvis der havde været tale om f.eks. en seksualforbrydelse.

Sagen er rejst i henhold til autorisationsloven. Strafferammen for overtrædelse er fængsel i fire måneder.

Sagen er således ikke udsprunget af en patientklage. Men tre patienter har rejst civile sager mod Søren Ventegodt for at få erstatning for tort - dvs. krænkelse af "frihed, fred, ære eller person".

Ligeledes verserer der to andre sager mellem Ventegodt og hhv. Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet vedrørende hhv. midlertidig og permanent fratagelse af hans autorisation som læge.

Kilde: Københavns Byrets domsresumé.