Verdens ældste lægetidsskrift tager tilløb til genfødsel

»Vi står i et vadested. Læger er travle og mediekræsne som aldrig før, og vi må forholde os til, at tidsskrifter på papir generelt er på vej ud. Konsekvensen kan blive, at vi fremover må satse mere på det virtuelle, men der er i sagens natur en del sentimentalitet knyttet til et 200 år gammelt tidsskrift. Det er ingen let beslutning.«

Redaktør Christian Graugaard er klar over, at hans og verdens ældste, endnu eksisterende lægefaglige tidsskrift Bibliotek for Læger befinder sig i en overgangsfase.

Det store jubilæumsnummer, som netop er udkommet, markerer tidsskriftets 200-års-fødselsdag, men fremtiden er usikker for Ugeskriftets storesøster, som Graugaard kalder Lægeforeningens kvartalsmagasin.

»Vores største udfordring er at rekruttere yngre læsere. Vores nuværende læsere tilhører overvejende det grå guld - overlæger og pensionerede læger, og de har det med at uddø. Derfor eksperimenterer vi meget med formen for tiden,« siger Christian Graugaard.

Biblioteket har dog været på vej i graven adskillige gange, men er hver gang blevet genoplivet, lige før redaktørerne bankede kistelåget i. Tidsskriftet har vist sig usædvanlig sejlivet.

»I 1811-1812 regnede alle med, at det døde, men det overlevede. For hundrede år siden blev tidsskriftet igen erklæret dødt, men blev reddet i sidste sekund. Og i 1920'erne betalte redaktøren, den karismatiske kirurg Thorkild Rovsing, selv for udgivelsen. Under besættelsen var alle enige om at dreje nøglen om, men så fik Ugeskriftets redaktør Mogens Fog på mirakuløs vis rejst penge.

Vi har overlevet lidt af hvert,« forklarer Christian Graugaard.

200-årig på nettet

Midlerne, der gerne skal fordoble Bibliotekets abonnentskare fra de nuværende godt 1.000, hedder ifølge Graugard: vedkommende stof, god formidling og internettet.

Han forklarer, at Biblioteket i år lancerer en ny og mere funktionel hjemmeside. En nyskabelse kunne være, at redaktørerne begyndte at blogge. Men allerede nu leger Biblioteket med nye former.

Jubilæumsnummeret rummer foruden store artikler om lægefaglig formidling også en mini-enquete om det gode fagtidsskrift, en tidslinje, hilsner fra sundhedsministeren og fra alle nulevende eksredaktører, en mailsamtale med lederen af Medicinsk Museion i Bredgade og en masse billeder.

»Vi gør et stort nummer ud af form, indhold og formidling. Indholdet er i dag så aktuelt og relevant som nogensinde, men vi skal gøre os mere sexede for at fange nutidens læger, siger redaktøren, der selv er læge, forsker ved Københavns Universitetsbibliotek og ph.d. på en seksualhistorisk afhandling.

Biblioteket kridter lægefagets bane af

Redaktøren mener, at lægers travlhed berettiger et kvartalsskrift, der beskæftiger sig med de mere bløde og humanistiske aspekter af lægegerningen. Bibliotek for Læger har siden 1950'erne defineret sig som et tidsskrift for medicinens historie, kultur, filosofi og metode.

»Vi løfter os over dagligt vande og giver læger mulighed for at kigge deres fag kritisk efter i sømmene. Vi tager os tid til at reflektere og sætte i relief. Historie fylder en del i bladet, men vi har også artikler om videnskabsteori, etik og medicinsk metode. Vi lægger kort sagt vægt på medicinens humanistiske aspekter, som er stærkt underprioriteret i lægers hverdag og på studiet,« siger Christian Graugaard, der overtog redaktørposten i 2006.

Han mener, at Biblioteket kan medvirke til at udbygge lægers faglighed.

»Vi kalder os uden ironi for en horisontudvider. Læger bliver mere og mere specialiserede, men vi er en modvægt til dippedutologien. Vi ser kritisk på metoderne og viser, at man som læge befinder sig i et foranderligt fag, som har en historie, en kultur og en kontekst,« siger Christian Graugaard.

Modvægt til overfladisk journalistik

Biblioteket er en nødvendig modvægt til al den overfladiske sundhedsjournalistik, der bedrives af især de elektroniske medier. Og Biblioteket skal perspektivere bløde, men fundamentale emner inden for lægefaget. Den holdning står lægeformidlingens grand old man, Povl Riis bag.

83-årige Riis var redaktør for Ugeskrift for Læger i 1967-1991 og for Bibliotek for Læger i 1977-1990. Han har været redaktør for det hedengangne Nordisk Medicin og det nordiske gastroenterologiske tidsskrift, og i dag sidder han i redaktionen for JAMA, Journal of the American Medical Association. Han taler med årtiers erfaring fra international, lægevidenskabelig formidling.

»Et lands sundhedsfaglige tidsskrifter må ikke blive nutidige kioskbaskere. De skal huske det lange perspektiv, så de ikke bliver selvovervurderende. De elektroniske medier elsker i dag historier, der siger, at det går ad helvede til, og at vi bare skal tage til Kina,« siger Povl Riis, der understreger, at han elsker det frie ord.

»Jeg vil bare gerne have løftet sundhedsjournalistikken lidt. Vi har næsten ingen journalister med videnskabelig baggrund, og derfor kan danske journalister ikke kildekritisk vurdere forskning,« siger Povl Riis, der mener, at i den bedste videnskabelige litteratur påpeger forskerne selv svagheder.

»Det er befriende og etisk rigtigt at indrømme, når man ikke er sikker på tingene. Når man tør sige, hvad der er og ikke er sikkert. Lægevidenskabens historie er også vigtig, fordi den giver os perspektivet bagud, så vi kan se forskningens svagheder. Vi kan ikke undvære historien,« siger Povl Riis, der i et par årtier var formand for den Centrale Videnskabsetiske Komité og fik en afgørende rolle for udviklingen af dobbeltblindede, kontrollerede undersøgelser i Danmark.

Ugeskriftets storesøster

• I 1809 lancerer Det Classenske Litteraturselskab Bibliothek for Læger, og det gør tidsskriftet til verdens ældste, nulevende lægetidsskrift - tre år ældre end New England Journal of Medicine.

• I 1839 danner en gruppe læger Ugeskrift for Læger i protest mod Bibliotekets redaktør Carl Ottos anekdotemedicinske tilgang.

• I 1909 fusionerer Bibliotek for Læger og Hospitals-Tidende, og Bibliotekets redaktør Thorkild Rovsing betaler i 1920'erne af egen lomme for udgivelsen.

• I 1930'erne får biblioteket finansiel førstehjælp igen, og i 1940 lykkes det redaktøren Mogens Fog at rejse kapital fra blandt andre Lægeforeningen, der udgiver rivalen Ugeskrift for Læger.

• I 1955 overtager Lægeforeningen endegyldigt udgivelsen af Bibliotek for Læger. Redaktørteamet Mogens Fog og Poul Bonnevie lægger den nuværende redaktionelle linje med fokus på sundhedsvidenskabens humanistiske aspekter.