Vestjyske akutbilslæger stopper efter fordobling af kørsler

Siden 2009 har anæstesilæger fra Holstebro Sygehus kørt akutlægebil i kombination med en boligvagt på anæstesiafdelingen. Det har fungeret fint. Men nu har fem ud af seks sagt op. Det sker efter at Region Midtjylland har indført et nyt disponeringssystem, der medført en fordobling i antallet af kørsler.

Præhospital overlæge for akutlægebilerne i Vest, Lars Blom forklarer:

"Der er kommet en kraftig øget belastning på lægebilen efter at regionen er begyndt at disponere efter Dansk Index. Den øgede belastning betyder, at lægerne ikke længere kan have vagt på lægebil og sygehus samtidig."

Region Midtjylland ændrede den 1. februar i år sit præhospitale system. Det betyder bl.a., at alle regionens akutkørsler bliver disponeret centralt af AMK-vagtcentralens sundhedsfaglige operatører efter en tjekliste, der hedder Dansk Indeks.

"Akutbilslægerne i Holstebro fik dermed pålagt dobbelt så mange kørsler som de plejer at have. De er blevet hængt ud i pressen. Men det er ikke fair. Lægerne har loyalt efterlevet de nye regler for præhospital disponering." siger Lars Blom. Han fortsætter:

"Sådan som Dansk Indeks anvendes, skal der i langt flere tilfælde end tidligere en læge med. Konsekvensen er, at der kommer akutlægebiler ud i situationer, som tidligere blev klaret af de af vores akutbiler, der er bemandet med anæstesisygeplejersker. Det betyder, at der er sket mere end fordobling i antallet af kørsler, hvor lægen skal med."

Ifølge Lars Blom har ændringen fået to konsekvenser. For det første kan akutbilslægerne i Holstebro ikke længere passe den kombinerede vagt. For det andet finder der efter lægernes mening et vist ressourcespil sted. Lægerne anfører, de bliver sendt ud til tilfælde, som anæstesisygeplejersken tidligere selv klarede.

Konsekvensen af lægernes opsigelse kan blive, at borgerne på Holstebro-egnen kommer til at stå uden akutlægebiler fra den 1. august.

Politisk sag

Ole Thomsen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland mener, at det sandsynligvis vil ske:

"Jeg er i tvivl, om vi kan skaffe læger til en døgndækkende akutlægebil i perioden fra i august og året ud."

Den uholdbare situation er blevet et politisk emne og på tirsdag i næste uge skal regionens forretningsudvalg diskutere, hvad der skal gøres.

Egentlig har det hele rødder i en gammel øst-vest- forskel i den midtjyske region. I vest hersker delvis gamle måder at organisere akuthjælpen på, som stammer fra dengang, der var amter til. Her har man bl.a. brugt akutbiler med anæstesisygeplejersker i akutdækningen. Og parallelt hermed altså akutlægebiler, hvor lægerne dækker den vagt samtidig med, at de har vagt på anæstesiafdelingen på sygehuset i Holstebro.

Ole Thomsen, skulle I ikke bare droppe den kombinerede vagt i Holstebro og så lade akutbilsvagten være selvstændig?

"Det kan vi godt. Vi har allerede droppet den i Herning. Når vi ikke har gjort det i Holstebro, er det fordi vi skønnede, at belastningen der var så lille, at vi kunne køre videre med kombiordningen. Men selvom vi dropper den i Holstebro, så har vi ikke læger nok. Vi har et problem med at rekruttere læger."

Ole Thomsen oplyser, at regionen har meddelt hospitalerne, der ligger i den østlige del af regionen, at de ikke må ansætte anæstesilæger, så de vestlige kan få dem, der evt. søger. Men der kommer næppe nogen effekt af det det første halve år, mener han.

Hvad er så løsningen?

"Det er på lang sigt et politisk spørgsmål. Vi må vente og se, hvad der sker på mødet på tirsdag," siger Ole Thomsen.