Vi efterlyser mere præcise regler om lægers samarbejde med industrien

Formand for Lægeforeningen

Læger og organisationer kritiseres for dobbeltrolle.

Sådan lød en af overskrifterne sidste weekend, hvor lægers samarbejde med medicinalindustrien igen trak overskrifter.

At lægers forhold til industrien bliver ved med at være interessant for offentligheden er desværre udtryk for, at der helt generelt ikke er den nødvendige tillid til den rådgivning, som lægelige eksperter leverer til myndigheder og driftsherrer.

Det er vi nødt til at gøre noget ved, og det er baggrunden for, at Lægeforeningen kræver, at sundhedsministeren tager fat i problemet, så vi kan få præcise og deltaljerede regler. De skal sikre den nødvendige tillid i offentligheden og forhindre, at læger skal hænges ud, selv om de følger alle regler.

Erfaringen viser, at de nuværende regler ikke fungerer, som de skal. Sundhedsstyrelsen har f.eks. en vejledning om habilitet, som er langt mere stormasket end de regler, som f.eks. National Institute for Health and Clinical Excellence i Storbritannien bruger. De formår at sikre habiliteten uden at afskære myndighederne fra at få de nødvendige ekspertråd ved at være meget præcise i deres formuleringer. Der er forskel på, om man som medlem af et rådgivende udvalg har holdt et foredrag i et firma for tre år siden, eller om man som formand for et udvalg samtidig sidder i et advisory board for et firma inden for det område, som man rådgiver om. De forskelle bør også afspejle sig i reglerne herhjemme.

Lægeforeningen har forsøgt at skabe forståelse for dette i det års tid, som vi har haft sæde i ministeriets arbejdsgruppe om samarbejde mellem læger og industri. Denne problematik får større og større betydning, fordi beslutninger om indkøb og vejledning om anvendelse i stigende omfang foregår i landsdækkende eller regionale udvalg. Men vi har ikke fornemmet nogen stor lydhørhed hos Astrid Krags ministerium.

Hun valgte i stedet i sin første udmelding om arbejdsgruppens rapport at lægge op til et totalforbud mod, at læger kan eje aktier i industrien. Et budskab med stor signalværdi, men uden reel betydning for udskrivningen af lægemidler. Lægeforeningen er helt med på, at der kan være tilfælde, hvor en aktiepost i en medicinalvirksomhed kan være problematisk, men det problem kan klares ved en individuel vurdering hos f.eks. Sundhedsstyrelsen. Der er ingen grund til forbud, som er ude af proportion, som bidrager til en useriøs mistro til læger, og som kan få den urimelige konsekvens, at læger ikke kan sætte deres opsparing i en meget stor del af erhvervslivet – også selv om der ingen som helst sammenhæng er til deres arbejde.

Lige så perspektivløst er et forslag om, at læger kun må opretholde deres ejerskab i virksomheder to år efter, at disse virksomheder har markedsført deres produkter. Det svarer til at indbygge en bremse i lægers incitament til at starte egen virksomhed inden for f.eks. medikoteknik. Ærgerligt for de patienter, som kunne have gavn af nye produkter, og i modstrid med ånden i et udspil, som regeringens Vækstteam for Sundheds- og Velfærdsløsninger netop har udsendt. Her lægges netop op til et tættere samarbejde mellem forskere og erhvervsliv.

Det er positivt i sig selv, at ministeren har taget fat om forholdet mellem læger og industri. For der er behov for både en åben diskussion og for ændringer, der kan bidrage til større tillid til, at læger altid har patienternes bedste for øje – og kun det. Lægeforeningen vil gerne fortsætte dialogen og bidrage til, at kommende regler tager fat i de reelle problemstillinger og leverer løsninger, der fungerer i hverdagen.