»Vi er ikke idioter«

Hvad er det egentlig, du skal lave som epj-direktør?

»Man bør nok omdøbe det til det bredere tema, der hedder it i sundhedsvæsenet. Jeg er ikke kun ansat som direktør for epj-organisationen. Jeg har også ansvaret for den afdeling i Sundhedsstyrelsen, der har med forløbsregistrering, drg-systemet, statistiksystemerne, standardiseringsarbejdet på patientdata, it osv. at gøre«.

Hvad indebærer det?

»Det er en meget kompleks opgave, som rummer flere hovedområder: Hvordan sikrer du dig en fælles arkitektur i disse it-systemer, så de kan snakke fornuftigt sammen? Hvordan sikrer du en fornuftig kommunikation mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner, der tilgodeser borgernes berettigede krav om sikker kommunikation? Hvordan får du lavet et effektivt sikkerhedssystem i driften?

Vi skal have et fælles sprog, der overholder nationale og internationale standarder. Og hvad er det for et ambitionsniveau, vi skal have - hvad skal detaljeringsgraden være? Hvilke informationer skal videregives, hvornår og hvordan. Hvad skal samles nationalt, og hvad kan man med sindsro udvikle og drive regionalt og kommunalt?«

Forestiller du dig, at I skal ind og udvælge bestemte firmaer, bestemte teknologier osv.?

»Det er der nogen, der forestiller sig, men sådan er min forestillingsevne ikke. Uanset om man kan lide det eller ej, bliver man nødt til at anerkende, at vi lever i en åben økonomi. Vi lever i et åbent samfund, hvor vi ikke er i stand til at vide nok om, hvad der egentlig er den rigtige løsning på software- og på hardwaresiden, fordi teknologiskiftene kommer hurtigt. Og vi lever ikke i en verden, hvor den nuværende teknologi - de nuværende produkter - er tilstrækkeligt modne. Så vi skal udvikle et digitalt miljø, der i videst muligt omfang baseres på internationale, markedsudviklede, åbne, fælles, offentlige standarder«.

Vi skal altså ikke have nogen »dansk« epj eller andre it-løsninger?

»Selvfølgelig skal der være en vis na-tional tilpasning, som skal lægges oven på de internationale standarder. Men at tro, at vi skal opfinde vores egen nomenklatur og forlange, at internationale virksomheder så skulle interessere sig for Danmark, det er altså naivt. Og hvis vi holder os helt nationalt, så bliver det alt for dyrt. Der skal tænkes i det internationale marked«.

Det lyder som industripolitik?

»Vi må gerne være ambitiøse og tænke på, om vi kan sælge det i udlandet. Der ligger et kolossalt marked foran os internationalt, som det vil være tudedumt ikke at tænke i. Hvis vi er for navlebeskuende og tror, at vi skal opfinde den dybe tallerken for alting selv, så tror jeg altså, at det går galt. Så får du i hvert tilfælde ikke nogen flerleverandørstrategi - så får du monopol.«

Men man kan vel godt stille krav til industrien?

»Der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet har stor interesse i at få samarbejde med medicinalindustrien og medikoindustrien om afprøvning af forskellige ting, men der er meget store begrænsninger i, hvordan det offentlige sundhedsvæsen kan deltage i videresalg. Men man kan godt opfatte udviklingen af nationale krav og forsøg som en anlægsomkostning - bare virtuelt. Det kræver et vist offentligt - statsligt og regionalt - engagement og medansvar og en nødvendig risikovillig investering, som markedet ikke kan forventes at ville afholde. Det er en form for infrastruktur, som det danske samfund nu stiller til rådighed for industrien.«

Du udviser stor forståelse for den understøttende rolle, som et offentligt/privat samarbejde har for industriens vilkår?

»Det offentlige er et hele. Du må ikke tænke i, at nu skal jeg bare have løst min lille sundhedsproblematik eller bare mit lille socialproblem, eller nu skal jeg bare have løst min lille vejopgave. Du er nødt til at se, at disse ting er flettet sammen. De har også en sammenhæng med noget erhvervspolitik, noget uddannelse, noget sikkerhedspolitik osv.«

Hvad er din største udfordring her i starten?

»At prøve at komme igennem med budskabet om, at it-projekter af denne her størrelsesorden er komplekse. Og den indsats, der er gjort tidligere, ikke er spildt. Sagt med min gamle kasket: Vi i amterne er ikke idioter. Hvis det havde været så let, og produkterne havde været på markedet, ville de have været købt.«

Nogle - ikke mindst blandt lægerne - har klaget over, at de mange it-systemer, især epj, bliver gennemført oppefra-og-ned i stedet for omvendt. Vil du gøre noget ved det?

»Jeg tror sådan set, at man er nødt til at gøre begge dele. Hvis man overlader alt til frivilligheden, sker der ingenting, og omvendt hvis man tror, at man er så helvedes klog centralt, så får man modvilje og obstruktion og ligegyldighed. Den her øvelse går ud på at få flest mulige til at opleve et medejerskab til udviklingen af de nødvendige it-sundhedsløsninger.«

Vil det sige, at du opfatter dig selv lidt ligesom en sælger?

»Nej, som en integrator. En, som har pligt og ret - det sidste er også vigtigt - til at prøve at bringe folk sammen, prøve at få skabt nogle miljøer og få de miljøer, der allerede eksisterer i dag, til at arbejde sammen.«

Var det ikke det, amterne var i færd med?

»Man kan vel sige, at der blev eksperimenteret. Og man kan vel sige, at nogle af eksperimenterne ikke kun havde et sundhedsfagligt sigte - jeg tænker på, at der godt kunne være lidt lokal erhvervspolitik i noget af det. Omvendt må man sige, at når nu vi konstaterer, at f.eks. Vejle og Viborg fik skabt epj-journaler med en forholdsvis gammel epj-teknologi, så er det også værd at have med i bagagen. Efterfølgende er det tilmed lykkedes at få systemerne til at forstå hinanden gennem den såkaldte e-journal [en næsten landsdækkende database med udtræk fra hospitalernes patientjournaler, red.]. Det kunne jo være en forholdsvist lavthængende frugt at sige, at nu skal Østdanmark bruge det lige så flittigt som Vestdan-mark.«

Region Hovedstaden har som den eneste region ikke vist noget ønske om at være med i e-journalen?

»Nej, det har de af gode grunde ikke, for de afventer til dels den nationale strategi. Men jeg siger bare, at her kan det være, at jeg bliver nødt til at bruge hammeren og sige: jamen kære venner, her skal I altså have de lavthængende frugter høstet.«

Er der flere af dem?

»Man er kommet videre med medicinmodulerne, og man kan jo se de første gode og flotte resultater af det - navnlig med hensyn til, at du får mindsket fejlmedicineringen og nogle af de fejl, der sker ved, at lægen måske kommer til at skrive ti i stedet for tyve. Noget andet, der er gået godt, er MedCom-projektet [som sætter standarder for udveksling af information mellem sektorer, red.]. Allerede i dag udveksler vi faktisk kolossalt mange meddelelser via MedCom mellem de praktiserende læger, sygehuse og kommunerne. Det fungerer fabelagtigt go dt.

Vi skal finde ud af i en fremtidig organisering, om det er en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde at organisere et fremtidigt nationalt samarbejde på. Du har jo lavet det i et frivilligt arbejde. Det er fint, men hvem kan man klynge op i lygtepælen, hvis noget går galt? Og hvad sker der, hvis en eller to af de centrale personer, der sikrer, at dette her fungerer, bliver ramt af en tagsten?

Vi kan ikke basere os på enkeltpersoner i den udstrækning, som vi hidtil har gjort.

Men det skal gøres på en måde, så du ikke får ansvarsfraskrivelse hos dem, der virkelig har brændt for dette her, og som jo har gjort et kolossalt godt og flot stykke arbejde. Sundhed.dk. er et andet eksempel, som er kommet godt i vej, og som har bundet nogle ting sammen på en god måde.«

Hvad er dit succeskriterium?

»At vi får sundheds-it udviklet så meget, at vi kan bruge det til en kvalitetsforbedring både i forhold til behandlingen af patienterne og i forhold til flowet i den offentlige sektor. Og så håber jeg da også, at vi kan få udviklet flere paramedicinske produkter, sådan så vi har lettere ved at få overført de relevante data fra skannere, medikotekniske systemer, laboratorier osv., så vi kan foretage en effektivisering.«

Har du et Ottos motto?

»Størst mulig effektivitet - og kvalitet - for færrest mulige penge ... Hurtigst muligt ... Men samtidig under respekt for, at du ikke kan løse noget, uden at du sørger for, at æren for det, du laver, i ni ud af ti tilfælde indkasseres af andre end dig selv.«

Det var langt. Er det noget, du har lært ovre i Amtsrådsforeningen?

»Jeg har i hvert tilfælde lært, at du ikke kan stille dig op på en piedestal og sige: Se, hvad jeg har gjort - så kommer du ingen vegne. Men du kan prøve at lægge stenene, så andre kan hente gevinsterne og sige: Se, hvad vi har gjort.«

Fakta:

Efter kritik af, at man tidligere havde udviklet forskellige epj-systemer, der ikke altid kunne »tale sammen«, meddelte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sidste forår, at han etablerede en ny epj-organisation, der skal sørge for samordning og koordination, så Danmark får et sammenhængende nationalt system.

Næsten et år efter har organisationen nu fået en direktør, tidligere direktør for Amtsrådsforeningen Otto Larsen, som også kommer til at stå i spidsen for Sundhedsstyrelsens opgaver inden for it i sundhed.

I mellemtiden er de fleste regioner med i - eller har tilkendegivet, at de vil være med i - den såkaldte e-journal, der er en database bestående af udtræk fra hospitalernes patientjournaler. Læger på hospitaler landet rundt kan altså se de vigtigste af patienternes data fra tidligere indlæggelser, uanset hvor de kommer fra.

Region Hovedstaden har endnu ikke meddelt, om man ønsker at være med i projektet. I flere regioner kan også praktiserende læger få adgang til e-journalen, og i det tidligere Viborg Amt kan patien-terne selv se med - som beskrevet i Ugeskriftet (Ugeskr Læger 2007;169(16):1494-6).

I mellemtiden er også den elektroniske informationsudveksling mellem sektorer - hospitaler, speciallæger, praktiserende læger og somme tider kommuner - blevet mere og mere omfattende. F.eks. sendes næsten alle udskrivningsbreve i Danmark i dag elektronisk, og det samme gælder laboratoriesvar. Det arbejde er baseret på standarder udviklet i MedCom-projektet.

Endelig er Sundhed.dk blevet ankersted på internettet for en række tjenester - ikke mindst for patienterne, som med en digital signatur bl.a. kan se deres medicinprofil og som ovenfor nævnt deres e-journal, hvis de på et tidspunkt har været indlagt på et hospital i det tidligere Viborg Amt.