Skip to main content

”Vi er nødt til at bedøve igen …”

ET DØGN MED - Søren E. Clemensen er praktiserende anæstesilæge. Fra sin base i Faaborg dækker han 14 øreklinikker på Fyn, i Fredericia og i Vejen plus et par tandlægeklinikker.

Speciallæge Søren Clemensen. Privat foto.
Speciallæge Søren Clemensen. Privat foto.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

16. feb. 2018
3 min.

6.30 I aftes læste jeg alle henvisninger igennem, så jeg kender dagens program, så efter bad og morgenkaffe er jeg klar til at køre til dagens arbejdssted, en øreklinik i Odense. På vejen afhenter jeg min mangeårige assistent.

 

7.45 Jeg er fremme hos ørelægen. Mens assistenten klargør og tester udstyret, tjekker jeg dagens program: 26 patienter – 24 børn og to voksne. Dagens yngste er ti måneder. De skal have fjernet polypper, lagt dræn og have fjernet mandler. Siden 2006 har jeg bedøvet 22.000 børn og cirka 3.000 voksne. Det svarer til 2.000-2.500 narkoser om året.

 

8.20 Der sker ikke de store dramaer. Vi er godkendt med tilsyn af Sundhedsstyrelsen og akkrediteret under Den Danske Kvalitetsmodel som alle andre speciallægeklinikker. De patienter, vi behandler ude i praksis, er raske patienter, hvor der ikke skal være de store komplikationer. Vi bedøver kun raske eller patienter med let og velbehandlet sygdom uden symptomer. Efter et par problemfrie bedøvelser er der et barn, hvor der pga. forkølelse er usikkerhed om, hvorvidt vi kan bedøve. Jeg stetoskoperer barnet og kan berolige moren med, at barnet sagtens kan bedøves.

 

8.40 Vi har haft en tonsillektomi på en voksen patient. Da ørelægen er færdig, og jeg vækker og ekstuberer patienten, konstaterer jeg, at der starter en blødning fra næsesvælget. Vi er nødt til at bedøve igen, så ørelægen kan få standset blødningen. Derefter kan vi vække patienten igen, og alt forløber roligt.

 

10.30 Efter en kaffepause genoptager vi programmet. Jeg har tillagt mig den vane at fortælle en godnathistorie for de børn, jeg lægger til at sove, hvis de er interesserede i det. Jeg har selv digtet et repertoire af historier: en tur i Legoland, en tur i Tivoli, en tur ind i et ishus, hvor vi laver en isvaffel, og en flyvetur i helikopter. Måske skulle jeg ”udgive” dem, så min efterfølger til sin tid kan overtage dem.

 

13.00 Den første patient efter frokost er et barn, som skal have et dræn. Moren spørger, om det virkelig er nødvendigt at lægge barnet i narkose. Ørelægen undersøger begge ører og konstaterer, at der fortsat er væske, mens jeg beroliger moren. Så lægges barnet i narkose – alt går fint, og moren går ud og venter. Efter operationen bæres barnet over til opvågning, hvor moren er klar. Barnet oplever, at moren er der, når det falder i søvn, og igen, når det vågner.

 

15.00 Vi er igennem dagens program. Nu mangler vi kun at tilse de sidste patienter og sikre os, at de er vågne og klar til at forlade klinikken.

 

16.30 Jeg kører hjemad og sætter min medarbejder af undervejs. På hjemmekontoret skriver jeg journaler over dagens patienter og tager fat på at læse henvisningerne til i morgen, hvor jeg skal til Assens.

 

18.00 Det er torsdag, så jeg skal til svømning med to gamle kolleger. Vi tager til Svendborg og svømmer 750 meter. Når det er overstået, tager vi på ”Jettes Diner”, hvor de har de mest vidunderlige hjemmelavede burgere, lavet på økologiske råvarer.

 

22.00 Hjemme igen og går i seng.