Skip to main content

”Vi er på vej til at blive et rigtig stort hospital”

Sjællands Universitetshospital vokser med flere funktioner, skal ansætte flere læger og vil gerne ses som et ”pionerhospital”. Hospitalet står med en kæmpe opgave, siger Sundhedsstyrelsen.

Henrik Villadsen er direktør på Sjællands Uninversitetshospital. Foto: Region Sjælland
Henrik Villadsen er direktør på Sjællands Uninversitetshospital. Foto: Region Sjælland
Anders Heissel, ah@dadl.dk
3. jul. 2017
07 min

Når et hold kirurger i slutningen af året på Sjællands Universitetshospital har indopereret en slags pacemaker tæt ved patientens lukkemuskel, er det markeringen af noget særligt.

Ud over at den kirurgiske behandling af afføringsinkontinens forhåbentligt giver patienten et bedre liv, fordi pacemakeren øger spændingen ved lukkemusklen og gør patienten mere tæt, er det samtidig billedet på et hospital i voldsom udvikling.

Som led i specialeplanen, der trådte i kraft den 1. juni, har Sjællands Universitetshospital fået til opgave at varetage 90 ekstra funktioner fordelt på 17 specialer, og hvad der svarer til 12.000 eller 5-7 pct. ekstra patienter årligt. Henrik Villadsen, direktør på Sjællands Universitetshospital, kan næsten ikke få armene ned.

”De seneste tre år har vi haft en vækst på 40 pct. i aktivitet, så fra at være et middelstort hospital er vi på vej til at blive et rigtig stort hospital. Det her er starten på en lang rejse. Vi kommer til at hjemtage meget mere, og vi vil gerne ses som et pionerhospital, hvor man som læge kan sætte sit aftryk meget tydeligt”, forklarer Henrik Villadsen på sit kontor i Roskilde.

Henriks slogan

På en hvid tavle i kontoret har han skrevet ”Vindere har en plan, tabere har en forklaring”. Og Henrik Møller, ledende overlæge på kirurgisk afdeling, har en plan. Det er den afdeling, der bl.a. har fået den nye højtspecialiserede funktion i kirurgisk behandling af afføringsinkontinens, som tidligere kun lå på Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital – men nu altså også Sjællands Universitetshospital, der ifølge Henrik Møller forventer at lave den første operation ved årsskiftet. Afdelingen har desuden fået to andre højtspecialiserede funktioner og en række regionsfunktioner som kikkertundersøgelser og indsætning af stent i spiserør og tyktarmen. I alt betyder det knap 1.000 ekstra operationer årligt oveni i de nuværende ca. 6.000 årlige operationer.

”Jeg ser det både som et løft for patienterne, der ikke længere skal køre langt for at få behandlingen, og som et løft for lægerne, der får flere faglige udfordringer. Desuden skal jeg ansætte 4-5 ekstra læger oven i de nuværende 56 læger, som jeg skal sende på kurser og hente erfaring fra andre steder i verden og Danmark om, hvordan man varetager vores nye funktioner. Jeg glæder mig helt vildt til at være med til at etablere en universitetsafdeling på et universitetshospital”, siger Henrik Møller.

Både Henrik Villadsen og Henrik Møller bruger ordet universitetshospital en del gange. Ifølge Henrik Villadsen er der i virkeligheden ingen entydig definition på ordet universitetshospital. Alle hospitaler i Danmark har reelt et samarbejde med et universitet, fordi de er er med til at uddanne læger og kunne i virkeligheden derfor kalde sig universitetshospital. Men direktøren for Sjællands Universitetshospital bruger det helt bevidst mange gange.

”Jeg forbinder ordet universitetshospital med et stort hospital med høj grad af ny teknologi, høj grad af specialisering og et stærkt fokus på forskning, uddannelse og innovation. I ordet ligger også et signal til omverdenen om, at der skal regnes med os. Det bliver understøttet af, at Sundhedsstyrelsen anerkender, at vi har behov for at udvikle os som et højt specialiseret hospital til regionens borgere”, siger han.

De ekstra opgaver betyder 200-300 mio. kr. eller seks pct. i meraktivtet, og det betyder investeringer i nyt udstyr og ansættelse af bl.a. flere læger.

”Jeg ved ikke, hvor mange ekstra læger vi skal ansætte. Men det er mange. Og vores nuværende læger vil opleve en større komplethed i afdelingerne og specialerne, fordi vi kan varetage flere opgaver”, siger han.

Hvor skal de ekstra patienter være?

Men ingen vækst uden vokseværk. De ekstra funktioner giver panderynker flere steder, for alene de ekstra kirurgiske patienter trækker næsten 3.000 sengedage med sig, eller hvad der svarer til otte senge ekstra året rundt.

”Lige nu kan vi kun finde seks, men de to sidste skal vi nok finde. Hvis det kniber, må vi inddrage et kontor. Desuden får vi ca. 3.000 flere ambulante besøg, og det betyder, at vi er nødt til at lave aftenambulatorier. Men jeg ser det som et positivt problem, for det er væsentlig sjovere at få opgaver end at skulle afgive opgaver”, siger Henrik Møller.

Også sygehusdirektøren mærker presset på de fysiske lokationer og rokader.

”Det er ikke overophedet, men vi vokser hurtigt, og især de tværgående afdelinger som radiologisk eller intensiv har nogle gange lidt svært ved at følge med. De kan mærke opdriften af de kliniske afdelinger, men det er meget sjovere at vokse end at skære ned”, siger Henrik Villadsen.

Med i væksten ligger også et ansvar som regionens spydspids i at hjælpe de andre sjællandske hospitaler, understreger Henrik Villadsen. Og det handler også om at undgå en lægevandring fra regionens andre hospitaler.

”Tidligere tiltrak Region Hovedstaden læger fra os. Nu er vi den nye magnet, og vi kan tiltrække de allerbedste. Helst fra Region Hovedstaden og helst ikke fra de andre hospitaler i Region Sjælland”, siger han.

Koster Rigshospitalet 20-25 mio. kr.

Per Jørgensen er vicedirektør på Rigshospitalet og er hverken ”sur eller bitter” over, at han afleverer funktioner og dermed økonomi til Sjællands Universitetshospital.

Faktaboks

Fakta

”Det er helt naturligt, at Sjællands Universitetshospital får flere opgaver fra bl.a. Rigshospitalet som led i hospitalets udvikling. Det har vi det helt fint med, for i Rigshospitalets DNA ligger, at vi som højtspecialiseret hospital skal udvikle nye behandlinger og med tiden hjælpe andre med at overtage dem. Derfor er det naturligt, at Sjællands Universitetshospital hjemtager regionsfunktioner, så patienterne ikke behøver at køre til Rigshospitalet”, siger han.

Han anslår, at Rigshospitalet mister aktivitet for 20-25 mio. kr. til Sjællands Universitetshospital som led i specialeplanen, men ud af et aktivitetsbudget på ca. 7,5 mia. kr. er forskellen ikke så stor.

”Jo, vi afgiver aktivitet til Region Sjælland, men dels får vi andre opgaver ind i huset, dels ved vi ikke, hvor hurtigt hjemtagningen kommer til at ske, og hvor komplet den bliver. Vi har derfor endnu ikke overblik over de mulige personalemæssige konsekvenser”, siger han.

Region Sjælland har særstatus

Det er Ane Bonnerup Vind, overlæge og sektionsleder i enheden for planlægning i Sundhedsstyrelsen, der har været med til at give Sjællands Universitetshospital flere funktioner.

"Regionen har fået de ekstra funktioner, fordi den er i gang med at opbygge et nyt specialiseret hospital og samle regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner. Vi har vurderet ansøgninger fra regionen på lige vilkår med andre og vurderet, om der er eller vil komme de rette kompetencer til at det kan lade sig gøre. For dybest handler det om, at det er urimeligt, at borgerne fra Region Sjælland skal køre helt til Rigshospitalet eller et andet hospital i en anden region, hvis behandlingen lige så godt kan foregå i regionen", siger hun.

Hun understreger samtidig, at Region Sjælland har fået afslag på to tredjedele af de højtspecialiserede funktioner, regionen selv ønskede – og dermed kun fået godkendt ca. en tredjedel. Og det handler om funktioner, som Sundhedsstyrelsen ikke ønsker skal ligge på flere steder end i dag, bl.a. den kirurgiske behandling af hoved-hals-kræft og skjoldbruskkirtelkræft.

Og selv om regionen bliver vurderet på samme vilkår som andre, har Sundhedsstyrelsen lavet en særlig smutvej, netop fordi regionen er i gang med at opbygge universitetshospitalet.

”Derfor kan regionen – lettere end andre regioner – løbende søge om tilladelse til nye funktioner i forbindelse med ekstraordinære ansøgningsrunder", siger Ane Bonnerup Vind, og tilføjer et men:

"Men lige nu står regionen med en kæmpe opgave i at få de nye funktioner til at fungere. Og det skal selvfølgelig fungere, inden vi giver flere funktioner".

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen