05.45 Vækkeuret ringer. Jeg står op lidt før min hustru, spiser morgenmad og bruger god tid på at drikke min morgenkaffe og lave den helt perfekt.
06.30 Jeg kører fra mit hjem i Vejle til Odense Universitetshospital (OUH). Jeg bruger de 45 minutters køretid på en lydbog – i øjeblikket Inger Gammelgaard Madsens krimiserie.
07.20 Ankommer og klæder om. Jeg går en runde på vores 10.000 kvadratmeter. Det er fast rutine – som lykkes tre dage om ugen i snit. Det er faktisk noget af det bedste på dagen. I dag alene, da vores chefsygeplejerske ikke er der. Det giver nogle gode uformelle snakke, og jeg får en fornemmelse af, hvordan dagsformen er, og om der er noget unormalt.
08.00 Morgenkonference for de ca. 20 læger, der er til stede i dag, samt to paramedicinere og de koordinerende sygeplejersker. Vi har undervisning med fokus på deprescibing af medicin i akutmodtagelsen og »vagtens case« om en patient med behandlingsresistent lungeinfektion, hvor det viser sig, at det måske er tuberkulose. Jeg har ikke nogen formel rolle ved konferencen, for jeg vil gerne have, at det skal kunne køre, når jeg er væk. Det har været en gennemsnitlig vagt rent patientmæssigt, men der har været en del akutkald – ni i alt. Et af dem var et barn. Når det sker, har vi det altid oppe at vende om morgenen, fordi det i sagens natur påvirker folk mere.
8.30 Patientsikker driftshuddle. Fem minutters møde, hvor vi gennemgår kapacitet, bemanding og ekstraordinære hændelser det forgangne og kommende døgn. Vi drøfter, om der er behov for psykologisk debriefing i forhold til nattens børneakutkald. Det er ikke nødvendigt i dette tilfælde.
9.00 Forskningsmøde med vores to professorer og lederen af vores sygeplejeakademi. Vi har kortere eller længere møder hver 14. dag. I dag taler vi om et lidt mere langsigtet perspektiv: Hvordan vi får sat endnu mere strategisk fokus på forskning i sektorovergange og tværsektorielle patientforløb, så vi sikrer, at vi også får målt på og forsket i, om vi gør patienterne en tjeneste med de ændringer, vi laver. Her er jeg nødt til at bruge min lægefaglighed for at have en kvalificeret holdning – og det er en af de mange opgaver, som gør jobbet som cheflæge spændende.
9.40 Kort møde med nogle folk fra Tinderbox – den store musikfestival i Odense, som vi bruger en del krudt på i akutmodtagelsen, mens den står på. Vi gennemgår planerne for samarbejdet og kommunikationen frem og tilbage under festivalen.
10.00 Møde i beredskabsråd, hvor vi gennemgår læringspunkter fra den katastrofeøvelse, vi havde to uger tidligere – den største, der er blevet holdt på hospitalet i mange år med 185 deltagere. Det drejede sig om en togulykke med 250 tilskadekomne, hvoraf 35 endte med at komme til behandling på hospitalet. Så vi fik dem til at svede på dagen. Vi lærte jo tusinde ting, men ét af de vigtige læringspunkter er, at vi skal være skarpere på, hvordan det personale, som bliver kaldt ind, bliver briefet og får det rigtige og nødvendige at vide.
12.00 Gennemgang af tegninger til Nyt OUH med nogle andre afdelingsledelser og drøftelser af, hvordan vi skal indrette det nye FAM. Det kommer til at være i fire etager med lige knap 100 sengepladser – i dag har vi 80. Det er en kæmpe opgave at få det indrettet, så det bedst muligt faciliterer gode patientforløb. Hvor skal de patienter, som skal til operation, ligge? Hvor skal de dårligste af patienterne ligge? Og hvordan kommer man nemmest igennem med det, der virkelig haster? Det har krævet mange runder.
14.00 Møde om Databasen for akutte hospitalskontakter, hvor en af afdelingens professorer er formand. Vi taler om, hvordan vi sikrer, at data for smertebehandling bliver mere tidstro. Databaser er vigtige for at afspejle kvaliteten i afdelingen, men vi skal også sikre, at vi ikke bruger for meget tid på at taste data ind, for så får det i sig selv kvaliteten i afdelingen til at falde, fordi der er mindre tid til patienterne. Det er det evige dilemma.
14.52 Vi får en alarm om to patienter med krigsskader fra Ukraine. Når de ukrainske myndigheder vil have evakueret patienter til Danmark, så går der en alarmeringskæde i gang. Sundhedsstyrelsen sender på skift ud til regionernes AMK’er, som bliver spurgt, om vi kan modtage de her to krigsskadepatienter. Her er det bl.a. min rolle ud fra ofte meget sparsomme oplysninger at vurdere og planlægge, hvilke afdelinger der vil være bedst egnet til at modtage patienterne, når de lander med militærfly. Her viser det sig at være to meget svært tilskadekomne, hvor den ene endte med ikke at komme til Danmark, og den anden blev håndteret af forskellige specialer og afdelinger i fællesskab.
15.15 Jeg tager en kort runde i FAM, inden jeg tager hjem. Det prøver jeg også at få gjort hver dag. Det lykkes ikke altid. Det er igen en god mulighed for uformel snak og hurtigt få talt om nogle ting, uden at der skal planlægges et formelt møde. I dag taler jeg f.eks. med en af de uddannelsesansvarlige speciallæger om, hvordan vi kan gøre nogle ting vedrørende vejledning bedre.
16.00 Jeg kører hjem. Det lykkes næsten altid ikke at have telefonmøder på vej hjem, så jeg kan få skruet hovedet tilbage på hjemmemodus på turen. I dag har jeg faktisk et planlagt telefonmøde med nogle kollegaer fra andre dele af landet i forhold til et bogkapital om implementering af forandringer. Men flere af os mødtes tilfældigt dagen forinden, så det er aflyst, og jeg hører videre på min krimi.
16.45 Jeg når lige hjem og sige farvel til min yngste datter, der skal til fodbold. Jeg har en god tradition med min kone, der også er læge, hvor vi over en god kop kaffe får debriefet hver vores dag med gode og dårlige historier. Jeg laver aftensmad – lakselasagne.
20.00 Jeg går en tur med en ven. Vi har en standardrunde, som tager akkurat en time. Han er chef i det private, så vi taler ofte om ledelsesmæssige forskelle og ligheder i det offentlige og det private.
21.55 Godnat.
