Skip to main content

Vi går mange udfordringer i møde

2. nov. 2005
13 min.

Mødeform

Ved sidste repræsentantskabsmøde blev der rejst kritik af mødeformen. Mødet er langtrukkent og ensformigt med de samme få personer, der frekventerer talerstolen. Der blev efterfølgende på DADLine stillet forslag om, at formandsberetningen skulle lægges på en særlig konference, og at praksisudvalgenes indlæg herefter også kunne lægges på DADLine inden mødet. Herved ville man kunne »spare« de mundtlige fremlæggelser.

Bestyrelsen er ikke uenige i kritikken, men der er alligevel væsentlige elementer i den traditionelle måde at afvikle mødet på, som ikke uden videre kan afskaffes. Mødets form må tilpasses mødets indhold. Man kommer ikke uden om, at der som oftest vil være en masse »pligtstof«, der skal behandles, og det kan ikke ske i gruppearbejde. Med 16 praksisudvalg som del i vores demokratiske struktur vil det uundgåeligt tage tid, hvis alle skal til orde. Der er indført regler om taletidsbegrænsning for at imødegå unødig trætte af repræsentantskabet. En yderligere stramning heraf er næppe hensigtsmæssig.

Der er dog visse grundlæggende regler som vi alle bør respektere:

  • der er ingen grund til at kommentere alt det, man er helt enig i (dog er evt. ros altid velkommen),

  • der er ingen grund til at gentage det, som tidligere taler har sagt,

  • der skal kun kommenteres de emner, der lige nu er på dagsordenen,

  • der er ingen regler om, at det altid er praksisudvalgsformanden, der skal kommentere.

En særlig konference på DADLine synes vi derimod ikke er en god ide. Det kan skævvride debatten og give uens mulighed for at deltage. Der er fortsat en tendens til, at det især er vore IT-kyndige medlemmer, der blander sig i de elektroniske debatfora.

Dagsordenens temaer

Flere store og vigtige temaer vil ikke blive behandlet i formandsberetningen, men er selvstændige punkter, hvortil der er udsendt grundige oplæg.

Det drejer sig om:

  • oplæg til overenskomstforhandlingerne foråret 2002,

  • holdningsenqueten, som er besvaret af 80% af medlemmerne,

  • P.L.O. som mulig arbejdsgiverorganisation,

  • kernefunktionen i almen praksis

Bestyrelsen ser frem til diskussionerne.

1999-overenskomsten og omkostningsundersøgelsen

Vi kan med glæde konstatere, at vi har nået målene med vores 1999-overenskomst. Den aftalte økonomi er kommet i hus - med få afvigelser. Iskæmisk hjertesygdom er kommet langsomt i gang, mens laboratorieydelserne CRP og INR har været udnyttet mere end forudsat. Det betyder også, at der for den enkelte læge er en fremgang at spore. Omkostningsundersøgelsen udsendes som et særligt bilag til mødet.

Vores beregning af arbejdsmængdestigningen i perioden 1998-2000 viser en samlet stigning på 1,2%. Det er langt mindre, end vi har set i tidligere år. En del af stigningen kompenseres endvidere af nye ydernumre, der udløses med klassifikationen i oktober 2001 og oktober 2002. Vi har et hængeparti med de 70 ydernumre, der blev aftalt i 1999-overenskomsten.

Fagligt udvalg - det fungerer

Med 1999-overenskomsten fik vi et nyt Fagligt Udvalg med ny kompetence. Udvalget blev udstyret med nye medlemmer og DSAM's direktør Poul Brix påtog sig den svære opgave, som den første formand.

Foreløbigt er det lykkedes det nye Fagligt Udvalg at få indført en ny ydelse (væske- og vandladningsskema [LUTS]), afskaffe to ydelser (operation for fissura ani og paraphimosis) samt få reformuleret og forenklet vejledningen vedr. brug af forebyggelsesydelsen for iskæmisk hjertesygdom. Endvidere er der med næste P.L.O.'rientering en god og brugbar vejledning om tillægsydelserne i Landsoverenskomsten på vej ud til alle læger.

FAPS har fået ny overenskomst

FAPS har fået styrket de lokale samarbejdsudvalg, og en række beslutninger skal nu konfirmeres af samarbejdsudvalgene, hvor det tidligere var den enkelte speciallæge og amtet, der indgik en aftale. Flere beslutninger omkring ændring i honorarerne kan nu aftales lokalt ligesom også ændring af knækgrænser kan gennemføres uden central godkendelse. Samarbejdsudvalgene vil komme til at ligne vores mere og mere, og der er et ønske fra FAPS om at få styrket det lokale samarbejde mellem vores samarbejdsudvalg. Det kan der være mange gode grunde til. Vi kan tilføje, at vi har fået et meget godt og tillidsfuldt samarbejde med FAPS på centralt hold, så vi kan kun give de bedste anbefalinger videre.

Af andre gode emner i FAPS' nye overenskomst kan nævnes: 1) adgang til at etablere holdingselskaber, 2) assisterende speciallæger, 3) en pulje til IT på 15 mio. kr., 4) en omlægning af deres modernisering til en struktur, der minder om vores Fagligt Udvalg, og 5) henvisninger har nu gyldighed i 6 måneder. Reguleringsordningen var et stort tema, men er endt status quo med enighed om et kommende udvalgsarbejde. Endelig skal nævnes at kvalitetsudvikling nu også har holdt sit indtog i FAPS' overenskomst.

Sociale koordinationsudvalg

Fra en helt anden boldgade er der nu efter mange års tovtrækkeri en afklaring af vores placering i de sociale koordinationsudvalg. Efter et udvalgsarbejde, hvor vores repræsentanter har gjort et godt arbejde, er der nu et lovforslag på vej som præciserer vores rolle som rådgiver i vores egenskab af praktiserende læger. Samtidig er der lagt op til, at vi kan blive honoreret efter Tillægsoverenskomsten. Vi har ikke forpligtet os til at finde folk til koordinationsudvalgene, men vilkårene er nu blevet så langt mere spiselige, at det forhåbentligt er muligt at finde interesserede.

Bedriftssundhedstjeneste

Da denne beretning blev skrevet havde den tidligere regering meldt ud at almen praksis pr. 1.1.2002 skulle tilsluttes BST. På den baggrund er der indhentet tilbud fra 7 centre og BST-Danmark er udvalgt som samarbejdspartner. Dette er gjort i samarbejde med FAPS, som vi har fælles interesser med i denne sag.

Den ny beskæftigelsesminister har imidlertid nu udsendt en bekendtgørelse, der indebærer et foreløbigt stop for yderligere BST-tilslutning. Den planlagte rammeaftale med BST-Danmark er derfor på »stand by« og afventer udspil fra Beskæftigelsesministeriet.

Influenzavaccination

Igen i år var der problemer med influenzavaccinationerne. Men i år var det leveringerne der svigtede. Seruminstituttet røg ind i forsinket levering fra den ene leverandør, og det gav en hel del tumult. Det fremkaldte vrede, at vaccinationsklinikkerne tilsyneladende blev positivt særbehandlet og der var mange, der foreslog, at monopolet burde brydes, og at man kunne tage til Sverige for at få billige vacciner. Endvidere har det været et kritikpunkt, at rabatordningerne for større mængder vacciner ikke var meldt præcist ud til de praktiserende læger.

Vi har afholdt et møde med Seruminstituttet, som dels har beklaget meget, at der var leveringssvigt, dels at kommunikationen ikke har været god nok. De har lyttet til vores kritik af priserne og rabatordningerne og vil se på det, men dog uden at love noget.

Lad det blive slået fast: Det er ikke muligt for en enkeltlæge/praksis at importere vacciner. Man skal være godkendt som medicinleverandør, og det er en krævende og omstændelig affære. Til gen gæld er det muligt for en godkendt medicinleverandør i Danmark at importere vacciner, der er godkendt og f.eks. allerede importeres af Seruminstituttet. Ingen har tilsyneladende endnu kunnet se nogen ide i dette, selvom vi jo har flere kreative parallelimportørfirmaer.

77% af vores medlemmer er i enqueten enige eller helt enige i, at influenzavaccination af risikogrupper skal ind i overenskomsten.

Efteruddannelse

Lægedage

Lægedage er overstået for 11. gang og alle gode gange 11 med en kæmpeindsats fra mange hold af engagerede personer i form af kursusledere og undervisere, Uddannelsessekretariatet, Bella Centret, DSAM's sekretariat, P.L.O.s sekretariat og mange andre. Også i år lykkedes det at komme med nyskabelser, men 12. gang skal helst også gå godt, og vi har brug for at kunne videreudvikle vores store flagskib. Vi har derfor sammen med DSAM besluttet at ansætte en administrativ leder af Lægedage på halvtid. Stillingen har været slået op, og er blevet besat med cand. phil. i fransk Kirsten Talbro Laraignou , som har en meget bred erfaring fra bl.a. Europakommissionen, IT-højskolen m.m. Kirsten havde lejlighed til at deltage i Lægedage 2001.

Lif

Vi har flere gange diskuteret vores forhold til medicinalindustrien. Lægeforeningen genforhandler nu selvjustitsaftalen med Lif. Forhandlingerne går trægt, og det har været svært at finde en fælles målsætning. En stor anstødssten er, at industrien synes, at det er meget problematisk, at der kommer så mange henvendelser fra læger med anmodning om sponsorering af dette og hint, som det er vanskeligt for dem at sige nej til - selvom det er på kanten eller over kanten af selvjustitsaftalen. Det har medført, at der nu er igangsat en fase, hvor firmaerne er blevet bedt om anonymt at registrere de henvendelser de får fra læger m.h.t. indhold og beløb.

Lægeforeningen har ønsket undersøgelsen, fordi det er ulideligt at blive ved at diskutere noget, som vi ikke ved om er et reelt problem eller ej. Nu må medicinalindustrien så vise, om det er et kvantitativt stort eller lille problem.

Herefter håber vi, at man kan komme videre med at diskutere fælles bedømmelse af overtrædelser og ikke mindst en forhåndsgodkendelse af alle arrangementer - evt. med en bagatelgrænse.

RIV-projektet

Tilbagemeldingerne fra Praksisudvalgene tyder på at RIV-projektet (Ringe I Vandet) - dvs vores efteruddannelsesprojekt for vores klinikpersonale - kun langsomt finder fodfæste.

Mange praksisudvalg har dog taget ideen til sig og er godt i gang, mens andre forekommer yderst tøvende, grænsende til det negative. Projektet forudsætter ildsjæle blandt vores personale. Hvis der er sådanne ildsjæle i ens amt, er det ærgerligt ikke at forsøge at finde en facon at komme videre på. En lokaltilpasning er bestemt ønskelig. Medicinalindustrien er tiltagende interesseret i vores personale. Det er derfor vores forpligtelse, at vi har alternative tilbud. Det skal også understreges, at selvom selvjustitsaftalen ikke gælder for klinikpersonalet, er der i Lov om reklamering sat grænser for, hvad der må gennemføres af aktiviteter over for vores klinikpersonale. F.eks. må der ikke reklameres for receptpligtig medicin over for andre end sundhedspersoner med autorisation, dvs. sygeplejersker og læger.

Det går fremad med videreuddannelsen

Vi har for nylig holdt statusmøde med Sundhedsstyrelsen om videreuddannelsen. Det er meget glædeligt at konstatere, at udvidelsen af antallet af blokstillinger til de 180 ser ud til at være gennemført i løbet af næste år. Det er også glædeligt, at alle amter nu har adopteret den nye model med et ekstra halvt år i almen praksis i starten af uddannelsen.

Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. De opgaver, der venter på os i PLO er:

  • Afklaring af hvordan udvidelsen til fem år skal finansieres og hvordan ansættelsesvilkårene og økonomien skal være hos os. Der er ingen tvivl om, at det er erfarne uddannelseslæger vi får ud i den sidste periode af de 5 år, men der er fortsat en uddannelsesopgave, der skal løftes.

  • Skal Amanuensisfonden fortsætte og udvides, eller skal det lægges ud til amterne at aflønne også vore bloklæger?

  • Hvordan kan vi tilskynde til, at flere bliver tutorlæger - kan vi få etableret en ordning med tilskud til etablering af arbejdspladser?

  • Vi skal have revideret prognosen - er de 180 nu nok? Meget tyder på, at det er i underkanten.

DSAM arbejder intenst med at få målbeskrivelse, forskningsuddannelse og teorikurser på plads. Der satses på, at den ny uddannelse kan påbegyndes pr. 1. januar 2003.

Almen Praksis ved Universitetet (APU)

Arbejdet skrider langsomt fremad. De tre arbejdsgrupper fra Århus, Odense og København har færdiggjort deres arbejde. De har analyseret lokalebehov, samarbejdsrelationer med universitetet og ansættelsesvilkår i APU samt igangsætningsproblemstillinger.

Der er nu en afklaring af vedtægter for en ny APU Fond, der skal stå som ejer af de tre anpartsselskaber. I første omgang vil bestyrelsen for den nye APU Fond blive den samme som bestyrelsen for den nuværende Forskningsfond for almen Praksis, der skal levere en del af indskudskapitalen.

Der er fundet frem til en model, hvor APU Fonden herefter »udlejer« ydernumre til de tre anpartsselskaber. Denne model synes at kunne imødekomme en række hensyn og problemer. I øjeblikket undersøges det, om Told og Skat nu også vil love ikke at komme med en momsregning for disse klinikker. I denne sag er der behov for ikke at skulle være bagklog, men at tage tvivlsspørgsmål i opløbet.

Endvidere arbejdes der med en nøjere beskrivelse af de ansættelsesmæssige forhold for de læger, der skal ansættes i klinikkerne. Udredningen baseres på en enighed med universiteterne om, at der skal etableres kombinationsstillinger, hvor ansættelse i APU forudsætter, at man har en stilling ved universitetet eller i Forskningsenheden.

I København er det fortsat planen, at APU skal indplaceres på Kommunehospitalet sammen med det almen medicinske institut og forskningsenheden, hvis planen for Kommunehospitalet i det hele taget går igennem Finansudvalget.

I Århus er man nu langt fremme med at beskrive og planlægge »huset med de to døre«, der skal rumme en række forskningsmæssige og udviklingsmæssige aktiviteter, herunder en APU. Der skal tages politisk stilling i løbet af efteråret 2002.

I Odense har der også været en del overvejelser om placeringen af APU, og der er et ønske om at få flyttet flere almen medicinske funktioner sammen. Man er dog ikke helt så langt fremme i beslutningsprocesserne.

Kvalitetsudvikling

Kvalitetsudvikling har længe været et kodeord. Vi har efterhånden beskæftiget os med det i almen praksis i mange år, og de lokale kvalitetsudviklingsudvalg har været en nyttig murbrækker. I medlemsenqueten kan vi se, at vore medlemmer har taget kvalitetsudvikling til sig og nu efterspørger kliniske vejledninger, lokalt kvalitetsarbejde, kvalitetssikring af laboratorieordninger m.m. Der er større tøven over for f.eks. patientevalueringer og konsulentordninger, mens gensidige praksisbesøg accepteres. Arbejdet med at definere indikatorer for god klinisk praksis er nogle af de forventninger 68% af vore medlemmer har til vores selskab.

I sygehussektoren er der for tiden meget fokus på kvalitetsudvikling, herunder ikke mindst på nye metoder. Der er f.eks. i flere amter arbejde i gang med akkreditering af hele sygehuse. Det Nationale Råd for Kvalitetsudvikling, der har medicinaldirektøren som formand, har mange projekter i gang, herunder et stort anlagt projekt med definition af kliniske indikatorer (Indikator projektet) og Den Gode Medicinske Afdeling. Patientevalueringer har læn ge været på tapetet og gennemføres på forskellig måde.

Sidste nye skud på stammen er et udvalgsarbejde om en National Model for kvalitetsudvikling, der skal omfatte primærsektoren.

Vi ønsker Kvalitetsudvikling, men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan det udmøntes. Det skulle gerne føre til bedre kvalitet og ikke bare til bekræftelse af noget man ved i forvejen. Risikoen for at bruge mange penge og energi på udarbejdelse af standarder/indikatorer, bedømmelser og evalueringer er stor. I Århus er DANPEP-projektet i gang, og det vil forhåbentlig give os nogle gode svar på, hvordan man hensigtsmæssigt kan gennemføre patientvurderinger i almen praksis, der kan nyttiggøres. Vi kan godt være os selv bekendt, men det er også vigtigt, at vi ikke sakker agterud i forhold til vores samarbejdspartnere i sygehusvæsenet - men på vore egne betingelser.

Samarbejdet med andre

Lægeforeningen

Lægeforeningen har fået nogle udefrakommende udfordringer, som i den kommende tid vil præge diskussionerne i Domus Medica.

Ugeskriftets fremtid skal diskuteres. Internetudviklingen kan medføre, at en del af indtægterne reduceres. Samtidig forberedes der en internetversion af Ugeskriftet, og det er derfor rimeligt at diskutere, om det i fremtiden skal være sådan, at der både produceres en papirudgave en gang om ugen og en identisk netversion.

Der er stadig brug for et blad, der kan tegne foreningen og give mulighed for publikation af forskningsresultater. Bestyrelsen er åben over for at diskutere nye muligheder, idet det dog vil være et ufravigeligt krav, at det altid skal være muligt at kunne komme igennem til medlemmerne, som vi kan i dag i P.L.O.s egne spalter. P.L.O.s andel er med tiden kommet ned på ca. 3 sider pr. nummer, så der er i forvejen grænser for den kommunikation og stofdækning, der kan foregå ad denne vej. Hertil kommer den meget lange produktionstid, der gør decideret nyhedsstof uegnet til omtale i Ugeskriftet.

Spørgsmålene drøftes mellem HB, FAYL's, FAS's og P.L.O.s bestyrelser. Det må forventes, at spørgsmålet også vil skulle drøftes på Lægemødet 2002.

DSAM

DSAM har fået ny formand efter Hans Kallerup , som desværre måtte forlade posten på grund af problemer med at få solgt delepraksis. Hans var en god samarbejdspartner for P.L.O., og vi kan kun beklage, at han var nødt til at trække sig. Det er vigtigt for P.L.O., at selskabet fungerer godt, og vi håber, at DSAM vil kunne undgå for hyppige formandsskift.

Det er med stor glæde, at vi har kunnet byde Søren Friborg velkommen som ny formand. Søren har en solid baggrund fra mange faglige relationer og et højt vidensniveau om almen praksis. Vi ser frem til samarbejdet.

Var valget godt for P.L.O.?

Vi har fået en ny regering og med den en ny sundhedsminister. Regeringsgrundlaget fremhæver sygehusvæsenet som stedet for forandring. Almen praksis er ikke nævnt med et ord. Det må vi tolke som en grundlæggende tillid til at vores sektor er velfungerende og løser opgaven. Men det er nødvendigt, at regeringen forholder sig til at sygehusvæsenet vil få store problemer, hvis man ikke sikrer, at almen praksis stadig kan rekruttere nye læger. Det fordrer, at vi kan tilbyde gode arbejdsvilkår.

Vi vil selvfølgelig tage kontakt til den nye sundhedsminister og i øvrigt forsøge at få en dialog med det nye sundhedsudvalg i Folketinget.