Aktuelt

»Vi kommer lige et skridt længere«

»Det føltes som at gå tilbage til stenalderen, hvis jeg ikke kunne gøre mere for patienterne«, siger Michael Bukholt, der tidligt investerede i ultralyd i sin praksis, Familielægen i Odense.

Michael Bukholt, Familielægen i Odense. Foto: Claus Boesen

Af Bodil Jessen, boj@dadl.dk

11. nov. 2026

4 min.

Hvad er det, I har gjort nyt og anderledes?

Det er jeg stolt af

»Vi kom meget tidligt med på at bruge ultralyd i almen praksis, og der sker hele tiden en udvikling i den måde, vi anvender ultralyd på. Det er en løbende proces, men inden for de senere år er ultralyd for alvor blevet en del af den løbende diagnostiske proces hos os. Vi opkvalificerer os, f.eks. i skulderskanninger, og personalet anvender i dag ultralyd til f.eks. at undersøge for residualurin. Jeg bruger det nok selv 4-5 gange dagligt nu«, siger Michael Bukholt, der er praktiserende læge i Odense og selv sælger ultralydapparater.

Hvad var baggrunden for, at I kastede jer ud i det?

Lægedage 2026

»Et af mine argumenter for at vælge almen medicin som speciale var, at jeg ønskede at få så meget indflydelse som muligt på mit eget arbejdsliv. Jeg er som person drevet af innovation og udvikling, og derfor var det meget naturligt for mig som ny speciallæge at prioritere ultralyd.

Under min speciallægeuddannelse havde jeg jo været på sygehusenes kardiologiske og gynækologiske afdelinger, hvor jeg på sidstnævnte f.eks. havde skannet gravide, der var begyndt at bløde. Det føltes simpelthen som at gå tilbage til stenalderen, hvis jeg skulle sende de patienter ind på sygehusene, fordi jeg ikke kunne gøre mere for dem i almen praksis«.

Hvad har det – indtil videre – medført af ændringer og forbedringer?

»Som læge giver det mig en meget stor glæde, at jeg kan afslutte patienter, som før skulle ses af praktiserende speciallæger eller på sygehus. Jeg synes, at det er sjovt og spændende, og jeg kan mærke, at det er kraftigt medvirkende til, at jeg bevarer den faglige begejstring og bliver ved med at udvikle mig.

Det giver også en hel del i forhold til patienterne. Nogle af dem bliver lidt benovede og imponerede, når man bruger ultralyd, men nu har jeg jo brugt det i så mange år, så jeg godt kan mærke, at mange af mine patienter simpelthen forventer, at det er en del af den diagnostiske udredning hos os. Jeg kan også bedre målrette henvisningerne, så jeg får større succes med at få patienten henvist det rigtige sted fra starten.

Vi kommer lige et skridt længere, end man gør uden ultralyd. Det gør os ikke til radiologer eller speciallæger på sygehuse, men vi kan lave mindre målrettede undersøgelser som f.eks. at konstatere galdesten«.

Hvilke hurdler skulle overvindes for at komme i mål?

»Den store hurdle er at finde det rigtige udstyr – og at finde penge til det. Det udstyr, vi skal bruge i almen praksis, skal være intuitivt, hurtigt og let betjent, for vi bruger ikke mange ekstra minutter til ultralyd i en konsultation. Og så skal det være bredt, for vi praktiserende læger skanner både, bevægeapparat, mave og underliv efter det curriculum, Dansk Almenmedicinsk Ultralyds Selskab har lavet.

Jeg var selv blandt de første, der investerede i ultralyd, fordi det gav så god mening for mig. Men jeg ved, at økonomien er den helt store hurdle, der står i vejen for, at det bliver mere udbredt hos praktiserende læger. Et apparat, der kan alt det, det skal kunne, løber meget nemt op i 150.000-200.000 kroner, og indtil videre er der ikke en ydelse for at anvende det«.

Hvad er det næste, I gør?

»Vi bliver ved med at gøre det, vi gør. Det er måske et åndssvagt svar, for det betyder ikke, at vi ikke udvikler os. Apparaterne udvikles og kan hele tiden noget nyt, og vi opkvalificerer os i en løbende proces og får nye færdigheder. Det bliver vi ved med«.

Fakta