I 1864 slog tyskere og danskere hinanden ihjel på slagmarken, nu samarbejder de om at redde liv. I dag er hver fjerde læge på Sygehus Sønderjylland tysker, og det har medvirket til, sygehuset i dag stort set ikke har lægemangel mere.
Hver dag kører 66 læger over den tysk-danske grænse for at passe deres arbejde på Sygehus Sønderjylland. I 2010 var tallet 50. Antallet af tyske læger på det danske sygehus er dog noget højere, idet en del af dem bor i Danmark, ligesom der er danske læger, der bor i Tyskland.
”Faktisk blev jeg noget forbavset, da jeg fandt ud af, hvor mange af vore tyske læger, der har valgt at flytte til Sønderborg”, siger lægefaglig direktør Søren Aggestrup.
”Vi er omkring 300 læger på Sygehus Sønderjylland, og af dem er cirka hver fjerde tysk læge. At så mange tyskere har valgt at arbejde på vort sygehus, vælger jeg at se som et tegn på, at vi er tiltrækkende, og vi kunne slet ikke klare os uden de tyske læger. Det har medvirket til, at vi i dag er stort set ikke mangler mandskab, bortset fra i anæstesien, og her skyldes det meget, at vi skal bemande vores to lægeambulancer. De tyske læger har været afgørende i udviklingen frem mod fuld bemanding, men vi tiltrækker nu også flere danske speciallæger, og senest har vi fået nogle spanske og græske læger til sygehuset”, fortæller Søren Aggestrup.
På sygehusets urologiske afdeling er samtlige læger tyskere, og det samme gælder en del af sygeplejerskerne.
”Det påvirker dog hverken kulturen eller forholdet til patienterne, og afdelingen er kvalitetsmæssigt helt i top. I det hele taget er de tyske læger fagligt velfunderede og gode til at tilpasse sig den danske sygehuskultur. Vi har dog haft den noget specielle oplevelse, at nogle af dem er internmedicinere og derfor ikke kan ansættes som speciallæger, fordi vi ikke har dette speciale i Danmark mere. Til gengæld kan de godt ansættes som overlæger”, siger Søren Aggestrup.
Kollegialt er det ikke noget problem, at så stor en del af lægerne er tyske statsborgere, mener Mikkel A. Holm, som er læge på Organkirurgisk Klinik i Organcenteret. Han er tillidsrepræsentant for alle læger på Sygehus Sønderjylland bortset fra overlægerne, og han mener, at de tyske læger fagligt, socialt og kollegialt indgår i lægegruppen på helt lige fod med de danske læger.
”Generelt kommer de tyske læger med et højt fagligt niveau, så her er der ingen problemer. Det kan der være sprogmæssigt, men her er det sygehusets politik, at der kun må tales dansk på sygehuset, hvilket også gælder tyskerne indbyrdes. Samtidig får alle udenlandske kolleger sprogundervisning i det omfang, der er behov for det, og generelt taler vores tyske kolleger flydende dansk efter kort tid. Mentaliteten kan være lidt anderledes og mere hierarkisk i Tyskland, og det har jeg selv oplevet som tidligere ansat på sygehuset i Flensburg. De tyske læger vænner sig imidlertid hurtigt til den danske arbejdskultur og det danske system, og som regel er de tyske lægers faglige inputs med til at optimere den måde, vi gør tingene på”.
Ifølge Mikkel A. Holm er det såvel arbejds- som lønforhold, der trækker tyske sygehuslæger til Danmark, selvom sygehusene i det nordtyske område er begyndt at forbedre forholdene for at holde på lægerne.
I grænseområdet er der mange, der lige så meget føler sig som slesvigere som tyskere eller danskere, og derfor kan der være helt naturligt for danske læger at bo syd for grænsen og for tyske læger at bo nord for grænsen, mener lægernes tillidsrepræsentant, som selv bor i Flensburg.
En af de tyske læger, der dagligt tager turen over grænsen for at komme på arbejde, er overlæge Katrin Löser, der er leder af Sygehus Sønderjyllands Graviditets- og fødselsklinik. Den ligger i Aabenraa, og Katrin Löser bor i Flensburg.
”Det tager mig vel en halv times tid at køre på arbejde, og nogle gange tager jeg cyklen”, siger hun.
Katrin Löser taler flydende dansk. Hun er for længst faldet godt til, og det, mener hun, er generelt for hospitalets tyske læger.
Det er lidt tilfældet, at Katrin Löser fik sin arbejdsplads i det danske hospitalsvæsen. Hun kommer fra området omkring Köln, men læste til læge i Kiel og mødte her sin mand, der har relationer til Flensburg.
”Jeg fik arbejde som nyuddannet læge på hospitalet i Flensburg, men da jeg tog et ophold på Højskolen Østersøen i Aabenraa, fordi jeg havde lyst til at lære dansk, fik jeg tilbudt en stilling på hospitalet i Haderslev. Det syntes jeg kunne være spændende, og jeg gav det et år. Det var i 2002”, siger Katrin Löser.
I Tyskland havde hun haft mere belastende arbejdstider og i det hele taget dårligere arbejdsbetingelser. Samtidig var der et mere udtalt hierarki end i Danmark, og hun blev glad for det danske system, ikke mindst sætter hun pris på det ensartede med guidelines og national konsensus.
”Det kunne jeg godt lide, for i Tyskland var der større forskel fra hospital til hospital; det var stadig i høj grad overlægen, der bestemte, hvordan det skulle være. Jeg fik børn, før jeg tog speciale, og jeg oplevede mere familievenlige arbejdsforhold i Danmark, end jeg ville have fået i Tyskland. Børn og karriere kunne forenes, og det var ingen negative holdninger til, at jeg gik på barsel. Man glædede sig bare til, at jeg kom igen”, fortæller Katrin Löser.
Hun fik gode kollegaer og havde det i det hele taget fint med at arbejde på Sygehus Sønderjylland. Det har hun fortsat, men forskellen mellem tyske og danske forhold for sygehuslæger er ikke mere så stor, som den var i 2002, mener hun:
”Nej, i Danmark er arbejdsforholdene ikke helt så gode, som dengang, og i Tyskland er de blevet bedre. Også når det gælder lønnen for nyuddannede er der mindre forskel, så fremover bliver det nok ikke helt så let at rekruttere tyske læger. På den anden side: Flensburg betragtes som Udkantstyskland, og vil man rejse dertil, kan man jo lige så godt rejse nogle få kilometer videre og så få eventyret med ved at arbejde på et sygehus i et andet land”.
I dag nyder Katrin Löser at arbejde på et hospital med flest danske læger, mange tyske læger og en hel del læger fra andre nationaliteter:
”Jeg synes, det er berigende”, siger hun.
