6.45 Står op. Dem fra staben omkring spillertruppen, som har lyst, løber en morgentur. Bagefter er der morgenbadning med næsten hele staben. Det er blevet en fast tradition, som tidligere målmandstræner Lars Høgh startede. Det er fandeme en kold oplevelse ved samlingerne i marts og november.
10.00 Morgenprotokol. Undtagen på kampdage registrerer spillerne på en iPad, hvordan de har sovet, og hvordan de har det. Vi tjekker også hydreringsgrad via en vægt og urindensitet. Især dagen efter en kamp er det vigtigt, at spillerne er rehydrerede. Det giver alt sammen en række nemt tilgængelige data, men morgenprotokollen er lige så meget en mulighed for at få set spillerne i øjnene og følge op på skader, ømhed eller om, der er noget i baglandet, der generer. I dag er det jo dagen inden den endelige udtagelse til EM-truppen, så alle spillere siger selvfølgelig, at de har det fantastisk …
11.00 Jeg kører med to spillere til Aleris, hvor jeg arbejder som kirurg, for at lave nogle MR-skanninger. En spiller med en muskelskade fra gårsdagens kamp, som jeg gerne lige vil følge op på for at se, om han skal skånes til næste testkamp. Og en spiller, hvor der har været en historik med foden og anklen, som jeg vil sikre mig ikke udvikler sig i den gale retning, efterhånden som han har fået mere belastning.
12.00 Vi kommer tilbage til lejren, og jeg gennemgår resultaterne med cheffysioterapeuten og landstræner Kasper Hjulmand. Skanningerne for begge spillere viser heldigvis ingen problemer. Min rolle som læge er jo ofte meget rådgivende. Jeg har ikke fodboldforstand på den måde, men i sidste ende er jeg her for at passe på spillerne. Så det kan være i forhold til at justere træningen for den enkelte eller ved at holde spillere tilbage ved f.eks. belastningsskader og hjernerystelser – som vi heldigvis ikke har haft nogen cases med på landsholdet i min tid – hvor spillerne måske ikke selv mærker noget og bare helt vildt gerne vil spille – men hvor jeg ud fra skanninger og historik diskuterer risikoen med landstræneren. Men i sidste ende er det jo hans beslutning, og det er jo forskelligt, hvor risikovillig man vil være i forhold til taktiske overvejelser, og hvor afgørende en kamp, man skal spille.
13.00 Frokost. Vi har for første gang en diætist med fuldtid til slutrunden, så det bliver interessant at se, hvordan det fungerer.
14.30 Træning, hvor jeg står og observerer. Der er især tre spillere, som skal testes til træning, om de er klar til at træne fuldt ud på trods af nogle skavanker. Nogle gange testes spillerne sammen med sundhedssektoren for nogle mere kontrollerede ting, men her er det selve træningen, som er testen. Alle er lidt nervøse, da truppen skal endeligt udtages morgen. Alle spillere klarer test og træning fint.
17.00 Jeg indsamler og følger op på blodprøver, ekg’er, ekkokardiografier og hjernerystelsesscreeninger for alle spillerne. Det gør jeg løbende igennem dagen. Det er et krav fra UEFA forud for deltagelse i alle europæiske turneringer – men skærpet til, at de maksimalt må være ét år gamle ved en EM-slutrunde. Det er noget, jeg har været i gang med siden marts, og det kan godt nogle gange hænge lidt, og vi mangler f.eks. blodprøver fra én spiller. Men generelt har vi i DBU et ret unikt samarbejde med klubberne, som er skabt gennem rigtig, rigtig mange år, hvor vi blandt andet sender folk ned og hilser i klubberne og gør meget ud af at sende dem en udførlig journal med dokumentation for, hvad de har lavet, når de har været af sted med landsholdet. Det er jeg ret sikker på gør klubberne mere trygge i forhold til at sende spillere til landsholdssamlinger og mere tilbøjelige til at samarbejde om at få sendt dokumentation.
18.00 Møde med ekstern fysioterapeut Dorte Nielsen, som er ekspert og med i en arbejdsgruppe omkring screening for hjernerystelse. Hun viser mig på nogle af spillerne sin måde at gøre det på rent elektronisk, som jeg gerne vil tage med og lave mine egne baselinetest i lejren i Tyskland. Vi opfylder sådan set kravene med testene fra klubberne, men der er nogle små forskelle alt efter sprog, og hvem man sidder over for, så jeg synes egentlig, at det er bedst, at vi har vores egne.
19.00 Møde for både spillere og stab med PET omkring sikkerheden ved EM i Tyskland. Efterfølgende et møde med dommerrepræsentant omkring, hvad dommerne fokuserer på til EM. Der er generelt mange møder op til en slutrunde, som vi prøver at få afsluttet så tidligt som muligt, så spillerne kan fokusere på træning og fodbold.
20.00 Aftensmad. En time senere end normalt – netop på grund af mødeaktivitet.
21.00 Møde med Kasper Hjulmand og den øvrige trænergruppe om status for truppen. Dels i forhold til dosering af spillerne i næste testkamp mod Norge to dage senere – men endnu vigtigere status på hver enkelt spiller, inden der skal skæres én spiller fra til den endelige trup. Det er en opsamling på hele ugen. Vi melder i sundhedssektoren alle spillerne klar, og det gør jo ikke landstrænerens beslutning nemmere sammenlignet med, hvis der havde været en spiller, som ikke klarede cuttet skadesmæssigt. Så nu er det alene hans beslutning – og det ender så med, at Victor Nelsson ikke kommer med til EM.
22.00 Jeg runder alle spillere, som får individuelle behandlinger hos fysioterapeuter og massører. Jeg ultralydskanner også to spillere for at se på reaktioner på nogle overbelastninger fra kampen og dagens træning. Alt ser fint ud.
23.00 Jeg runder dagen af med at indtaste data til UEFA. De sidste 25-30 år har man indsamlet data fra alle hold omkring skader og belastning – så vi skal taste data ind på, hvor mange minutter den enkelte f.eks. træner, og hvis der er nogle skader. Det genererer nogle rapporter, som vi rigtig gerne vil bidrage til, fordi der hele tiden er debatter om flere slutrunder, alt imens klubberne spiller flere og flere kampe på grund af kommercielle interesser. Men med de her rapporter kan vi dokumentere klart, at vi ser betydeligt flere belastningsskader.
23.45 Godnat.