Vælg Klogt vil nedbringe antallet af unødvendige undersøgelser og behandlinger. Næste skridt er at få de praktiserende læger mere ombord. Travlhed, vaner og patientpres er blandt udfordringerne.
Der er mærkbare forskelle at hente. Tag bare brugen af MR-skanninger, som har været støt stigende, så der i Danmark i 2021 blev foretaget ca. 85.000 af dem af lænden alene. Men tal fra Region Nordjylland har vist, at 35% af henvisninger til MR-skanning ikke opfylder kriterierne.
Eller hvad med D-vitaminanalyser? Som ifølge Region Hovedstaden for 25% vedkommende er unødvendige. Og som i Region Nordjylland udgør 20% af budgettet hos Klinisk Biokemisk Afdeling.
»Det er helt vildt mange unødvendige målinger«, lyder det fra Susanne Axelsen, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og leder af Vælg Klogt.
Siden 2020 har Vælg Klogt arbejdet for at nedbringe antallet af unødvendige undersøgelser, procedurer og behandlinger i sundhedsvæsenet ved at udgive anbefalinger og anvise løsninger. Onsdag er Vælg Klogt også på kursusprogrammet til Lægedage.
Et godt eksempel på en Vælg Klogt-indsats er MR-skanninger ved lænderygsmerter. I 2016 udgav Sundhedsstyrelsen en stor rapport med en anbefaling om at undgå dem. Men frem mod 2019 faldt antallet kun med 2%.
»Det battede ingenting, at det stod i en rapport«, siger Susanne Axelsen.
Men så udviklede Region Syddanmark konkrete værktøjer som visitationsretningslinje, forløbsbeskrivelse og videomateriale med det resultat, at regionen i 2020 havde reduceret antallet af MR-skanninger af lænden med 36%. Værktøjerne bliver i dag udbredt af Vælg Klogt til alle regioner og er et eksempel på, hvad der virker.
»Der skal følge løsninger med. Hvis der gør det, så får man sat gang i en kulturforandring og en tankegangsændring«, lyder det fra Susanne Axelsen.
Vælg Klogt er den danske version af Choosing Wisely, som er startet i USA, hvor American Medical Association (AMA) vurderede, at op mod 30% af sundhedsudgifterne gik til overflødige undersøgelser og behandlinger. I Danmark drives Vælg Klogt af LVS og Danske Patienter. Indtil videre er der 20 danske anbefalinger og flere på vej. Anbefalingerne er rettet mod sygehuse og almen praksis. Men Susanne Axelsen erkender, at kendskabet kan blive bedre hos de praktiserende læger.
»Vi er langt i forhold til hospitalsspecialerne, og mange i almen praksis er også langt, men almen praksis er en stor flok, som arbejder meget forskelligt og har deres egne selvstændige ,butikker’. Man har måske ikke oplevet den samme nødvendighed som på hospitalerne, hvor vi har været nødt til at holde op med at tilbyde alt til alle. Men nødvendigheden kommer med den nye sundhedsreform. Heller ikke i praksis kan man bruge ressourcerne på noget, som ikke er nødvendigt«, lyder det fra Vælg Klogts leder.
»Vi skal have de praktiserende læger endnu mere ombord. De er den sværeste gruppe at nå, men jeg oplever klart, at de bliver mere og mere interesserede«, siger hun.
I Region Nordjylland er man i gang med at implementere flere af Vælg Klogts anbefalinger. Tidligere praktiserende læge Morten Ohrt er praksiskoordinator og organiserer undervisning med udgangspunkt i Vælg Klogt. F.eks. har man i klynger i Nordjylland haft besøg af en biokemiker fra hospitalet med henblik på at nedbringe antallet af blodprøver. Ligesom man samarbejder med radiologer, så almen praksis siden april 2023 har fået et brev tilbage om henvisningskriterierne, når henvisninger til MR-skanning bliver afvist. Antallet af MR-skanninger er siden faldet med en tredjedel. Man bruger også data på forbrug af blodprøver og MR-skanninger, så de praktiserende læger kan benchmarke i forhold til hinanden.
»Vi vil gerne have en klyngekultur, hvor man reflekterer over egen adfærd. Vi prøver at bevidstgøre kollegerne om den Vælg Klogt-bevægelse, der er i gang. Og som ikke er så udbredt i almen praksis endnu«, siger Morten Ohrt.
Både Morten Ohrt og Susanne Axelsen peger på travlhed, gamle vaner, forventningspres fra patienter og bekymring for patientklager som årsager til, at praktiserende læger kan være fristet til at bestille en ekstra prøve i stedet for at forklare patienten, hvorfor de ikke skal have den.
Praksiskoordinatoren i Nordjylland mener ikke, at Vælg Klogt-anbefalingerne er ny viden for praktiserende læger. Men fokus på at få det implementeret er nyt.
Spørger man Susanne Axelsen, hvem Vælg Klogt-anbefalingerne er i sat i verden for, afviser hun, at det er en spareøvelse og minder om, at Danske Patienter er en ligeværdig partner i Vælg Klogt sammen med LVS.
»Det er helt klart 100% for patienternes skyld. Det handler om at nedbringe ting, vi gør, som ikke er til gavn for patienterne, eller som ligefrem skader dem«, siger hun.
Desuden peger Morten Ohrt på det »geniale« i, at de danske Vælg Klogt-anbefalinger er skrevet i lægmandssprog.
»For det skal de også bruges til. I samarbejde med patienten at sige: Sådan her forholder det sig, og det er evidensbaseret. Kommunikation med patienter er i sig selv med til at nedbringe unødvendige behandlinger«, mener han.
Men Vælg Klogt er også en fordel for lægerne selv. Praktiserende læger oplever ofte forventninger fra patienter – og bekymring for patientklager, hvis de modstår presset. Morten Ohrt mener, at Vælg Klogt har lægernes ryg.
»Det er godt at have anbefalinger i ryggen, for det støtter læger i, at mere ikke altid er bedre. Vi kan godt lave mindre, og det er i orden«, lyder det fra Morten Ohrt.
Samme pointe lyder fra almenpraktiserende læge, lektor og forsker i defensiv medicin på Syddansk Universitet Merethe Kirstine Andersen.
»Som læge i almen praksis er det trygt at få fagfællers opbakning, når vi skal sige nej til krav fra patienter. Hormontest ved overgangsalder er et godt eksempel, hvor man som praktiserende læge ofte skal argumentere. Der skal vi som læger ikke kun have kompetencer, men også ,confidence’«, siger hun.
Den selvtillid kan man finde i Vælg Klogt-anbefalingerne, mener hun. Men hun har også et ønske om at gå et skridt videre.
»Det næste, jeg kunne ønske mig, er samtaleværktøjer med gode sætninger, vi kan sige til patienter, der kommer med krav og forventninger«, siger Merethe Kirstine Andersen.
