Vi skal passe på ikke at få støj på linjen

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, P.L.O., Michael Dupont vil gerne tage debatten om sundhedscentre, men man skal holde fast i, hvad det er, man taler om, mener han. For ham at se kan det være formålstjenligt at opbygge nogle centre, hvor kommunerne kan leve op til deres forpligtigelser. Hermed kan man koordinere og effektivisere opgaver som genoptræning og forebyggelse.

Men han er lodret uenig med dem, der vil opbygge sundhedscentre som en helt ny instans som supplement til de eksisterende sundhedstilbud. Centre, hvor man uden lægehenvisning kan gå ind direkte fra gaden og få foretaget diverse undersøgelser eller få behandlinger, målt blodtryk eller kolesteroltal, taget blodprøver osv.

»Det giver jeg ikke noget for. Nu har de praktiserende læger og sygehusene lært at tale ordentligt sammen og koordinere indsatsen. Så vil det kun skabe støj på linjen, hvis vi skal have endnu en aktør på banen. Jeg kan ikke med min bedste vilje se behovet. Man siger, at der skal være tilbud i det lokale område, men vi har jo allerede den praktiserende læge i lokalområderne, og lægen kan allerede ting, der tales om at lægge i et sådant sundhedscenter.

Man siger også, at disse sundhedscentre skal være aflastende for os. Til det vil jeg sige, at hvis vi har behov for aflastning, kan vi selv sikre os den i den enkelte praksis. Mange praktiserende læger har én eller flere sygeplejersker tilknyttet, der kan tage sig af diverse opgaver, tage blodprøver mv. Så det argument kan vi ikke bruge. Vi har et godt net af praktiserende læger, og derfor kan jeg ikke se, at der er behov for sundhedscentre ved siden af. Det vil kun skabe forvirring, og det siger erfaringerne fra sådanne ordninger i England jo også.«

Livsstilssygdomme

Den anden form for såkaldte sundhedscentre kan lægernes formand godt se en idé i:

»Når genoptræning og forebyggelse lægges i kommuneregi, er der selvfølgelig behov for en styrket og mere effektiv indsats, ikke mindst når vi nu får de væsentlig større kommuner på grund af den nye struktur. Her kan man forestille sig centre, der lokalt løfter denne opgave. Det ser vi som en udmærket løsning, og nogle steder har man da også allerede sådanne centre, som praktiserende læger i øvrigt samarbejder tæt med. Disse sundhedscentre, eller hvad man nu skal kalde dem, kan så naturligvis også tage sig af opgaver som rygeafvænning, kampagner for mere motion og bevægelse osv. Altså forebyggelse af livsstilssygdomme, så det kan være med til at højne folkesundheden. Denne bane spiller vi meget gerne med på og gør det allerede.«

Michael Dupont mener altså, at det er vigtigt at skelne. Man kan samle en række funktioner i centre, så kommunerne kan løfte de lovpligtige opgaver som genoptræning og forebyggelse bedst muligt. Men der er ikke behov for et net af sundhedscentre, der tilbyder en række af de funktioner, den praktiserende læge i dag har som en naturlig del af sit arbejde.

»Det er ikke vejen frem. Det er os, der som praktiserende læger kender patienterne, og som derfor kan se tingene i sammenhæng. Og det er afgørende«, siger Michael Dupont.