Skip to main content

»Vi spiser resten, mens vi tjekker udstyr ...«

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

3. dec. 2012
3 min.

6.00 Jeg bliver vækket af min mand - står op og spiser morgenmad. Smører tre madpakker til mine børn, de tager selv i skole, efter jeg er kørt. Jeg klæder om til lægebiltøj og kører den halve time fra Silkeborg til min arbejdsplads, mens jeg hører nyheder på P1.

7.30 Jeg møder kollegaen, som jeg afløser. Han har tilbragt natten med at transportere en patient til Skejby. Vi når kun lige at tale lidt, før jeg får dagens første kald: En ung kvinde har voldsomme smerter i maven og er faldet om på sin arbejdsplads. Primærambulancen er derude. De vurderer, at hun er kritisk syg, og beder mig køre dem i møde.

8.10 Jeg møder ambulancen ti minutter syd for Herning. Kvinden er meget dårlig, og jeg kan hverken måle hendes blodtryk eller iltmætning. Jeg ledsager hende til Regionshospitalet Herning og melder undervejs, at de skal stå klar med narkosehold og akuthold. Jeg ved ikke med sikkerhed, hvad hun fejler.

8.25 På sygehuset bliver jeg hos patienten, som er svært dårlig. Efter få minutter får hun kortvarigt hjertestop. Det får hun faktisk to gange, mens vi har hende. Vi finder ud af, at hun har en stor blodprop i lungen. Jeg bliver her og hjælper mine kolleger med at stabilisere hende, så hun kan overflyttes til Skejby, hvor hun skal opereres akut. Undervejs informerer jeg hendes forældre, der er kommet ind.

9.35 Jeg er lige blevet færdig, da næste kald kommer. Et lægehus har en patient, der har haft brystsmerter. Jeg sender patienten til sygehuset i en ambulance uden at ledsage hende og kører tilbage til lejligheden. Der er kun en kort pause inden næste tur - en mand, der er påkørt af en truck i en virksomhed helt ude ved Lem - vi dækker et meget stort område med lægebilen.

10.58 Jeg møder Ringkøbingsygeplejersken derude. Vi har én narkosesygeplejerske der og én i Tarm på akutbilerne. De er tættere på og kan starte behandling op, indtil vi kan nå frem. De er erfarne og gør det godt. Sygeplejersken har lagt drop og givet smertestillende medicin til manden, der har brud på det ene lårben. Jeg ledsager ham ind til Regionshospitalet Herning, hvor vi overgiver ham til traumeholdet.

12.15 Tilbage i lejligheden spiser jeg kortvarigt frokost med lægeassistenten, men vi bliver afbrudt af et kald til en pige i Herning med »funktionelle kramper«. Hun er velkendt, og jeg afslutter hende hurtigt, men kaldes nu til Videbæk til en, der har ondt i brystet, og som indlægges på hjerteafdelingen.

14.00 Tilbage til den afbrudte frokost. Vi spiser resten, mens vi tjekker udstyr og tasker og får en kop varm kakao.

14.55 Igen en tur til Videbæk, hvor en læge har mistanke om pneumothorax hos en ung mand. Ham ledsager jeg tilbage til sygehuset, han får det bedre undervejs.

16.15 Jeg er tilbage. Vi er en nystartet enhed, og der er mange praktiske gøremål. I dag bruger jeg lidt tid på at indrette medicindepotet.

18.30 Jeg spiser aftensmad på sygehuset, inden der igen er et udramatisk kald og derefter et par telefonopkald. Blandt andet til Skejby for at høre til kvinden fra i morges. Hun har det efter omstændighederne godt efter sin operation. Jeg ringer hjem og siger godnat til min ældste datter, Andrea, som har været til karate.

20.30 Jeg har besøg af en narkoselæge fra Slagelse, som har kørt lægebil i Region Sjælland og skal til at tage vagter hos os. Han skal afløse mig i morgen. Jeg introducerer ham til arbejdet og finder et vagtværelse, hvor han kan overnatte.

21.50 Et kald til Hvide Sande. Der er meget langt - 45 minutter med blå blink. Det bliver afmeldt undervejs af sygeplejersken i akutbilen, og vi vender om.

23.15 Går i seng, ser lidt fjernsyn og spiller Quiz Battle med en kollega på mobiltelefonen.