Vi ved fortsat alt for lidt om astma

»Der er en øget erkendelse af, at astma hos småbørn er en heterogent sygdom. Nogle børn har ingen effekt af behandlingen, og der er manglende evidens for behandlingen hos de yngste«.

Sådan siger seniorforsker Klaus Bønnelykke fra Dansk BørneAstma Center, COPSAC, i Gentofte.

Astma skal formodentlig ses som en samlebetegnelse for flere sygdomsenheder med forskellig arvelighed, påvirkelighed fra miljø, allergener, infektioner og måske med behov for forskellig behandling.

Men med de nuværende test kan fagfolk endnu ikke med sikkerhed opdele patienterne i forskellige grupper

»Der er stor forskningsaktivitet, også i Danmark, vedrørende årsager og udvikling af astma som for eksempel genetik, epigenetik, miljøpåvirkninger og tidlige infektioner. Men der er generelt ret få børnestudier, så der er et stort behov med mere forskning, både i forhold til årsager, forværrende faktorer samt behandling af børn«, siger Kirsten Skamstrup Hansen, specialeansvarlig overlæge i Gentofte og næstformand i Dansk Selskab for Allergologi.

Over- og underbehandling

Der findes ligeledes ingen test, som med sikkerhed kan afgøre, om det i virkeligheden drejer sig om astma eller ej. Følsomheden i test er for lav, hvorfor en negativ test ikke udelukker astma.

Desuden bliver mange småbørn fejlagtigt diagnosticeret som astmatikere.

»Der er stadig mange børn med uspecifikke symptomer som hoste, der bliver behandlet som astma; men det er vigtigt at være opmærksom på, at hoste som det eneste symptom sjældent er astma, og andre årsager må overvejes. Hvis det ikke er astma, skal det heller ikke behandles som astma«, siger overlæge Susanne Halken fra Børneafdelingen ved Odense Universitetshospital.

Hun har sammen med kolleger undersøgt ca. 1.700 børn med mistænkt astma i Region Syddanmark.

De konstaterede, at hvert tredje småbarn blev behandlet med inhalationssteroid - selvom de slet ikke havde astma.

Undersøgelsen viser samtidig, at hvert tredje barn med en astmadiagnose ikke fik forebyggende behandling, selvom de formentlig ville have gavn af det.

Klaus Bønnelykke mener, lægerne bør have en kritisk tilgang til fast astmabehandling hos småbørn:

»Man bør rutinemæssigt forsøge perioder med og uden behandling for at vurdere, om diagnosen er korrekt, og børnene har gavn af behandlingen. En del småbørn, der i dag får forebyggende behandling, burde formentlig kun have medicin ved anfald«, siger han og fortsætter:

»Samtidig tror vi ikke længere på, at vi ved en tidlig, intensiv behandling med inflammations-hæmmende midler kan forhindre lungefunktionstab hos småbørn. Det gør, at der i højere grad er tid til at evaluere effekten af behandlingen - uden at frygte at skade børnenes lunger - og dermed sikre, at kun børn, der har gavn af behandlingen, bliver ved med at få den«.

Kompliceret samspil

Ifølge Susanne Halken er vi et stykke fra at have løst astmaens gåde.

»Det er et kompliceret samspil af genetik og miljø, hvor vi ved, at man kan have en medfødt disposition, som kan udløses af flere forskellige udefrakommende påvirkninger som f.eks. allergener, bakterier/virus, rygning, trafik, forurening etc.«, siger hun.

Det er et hovedfokus i studier verden over - også på Dansk BørneAstma Center, hvor der forskes i samspillet mellem genetik og det bakterielle miljø, som vi udsættes for:

»Vi har brug for forskningsmæssige gennembrud. Vi mangler at forstå årsagerne til astma og allergi og de forskellige subtyper. Fremtidsperspektiverne er, at vi vil få mulighed for, på en helt ny måde, at målrette behandlingen. Måske har vi om nogle år fundet de genetiske markører, der gør det muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte. I dag behandler vi groft sagt alle ens. Muligheden for en målrettet, individualiseret tilgang er afgørende, hvis vi skal forbedre behandling og forebyggelse af astma og allergi hos børn«, siger Klaus Bønnelykke.

Flere børn får kontaktallergi

»I forhold til for 15-20 år siden er antallet af henvendelser til hudlæger steget. Vi har indtryk af, at det drejer sig om en reel stigning, men det kan også skyldes stigende opmærksomhed« siger professor og centerleder Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital.

I barndommen stiger risikoen for at udvikle kontaktallergi med alderen, og ca. 15% af teenagere har en eller flere kontaktallergier hyppigst over for nikkel og parfume.

Generelt er børn og unge i kontakt med allergifremkaldende produkter på samme måde som voksne via almindelige forbrugerprodukter.

Mindre børn udvikler hyppigt allergi over for solfiltre på grund af et stigende forbrug samt parfumeallergi fra hverdagsprodukter.

Lidt større børn har typisk allergi over for gummi i sko, og desuden er der en del, der får lavet hennatatoveringer, som kan give svære hævelser. Det sker ofte på ferierejser, men også nogle gange herhjemme.

Unge får typisk allergi af hårfarver samt parfumeallergier, for eksempel i armhulen efter brug af deodorant.

Til diagnostik bruger man fortsat epikutantest (plasterprøve), der foregår ved, at man reeksponeres for små mængder af de mistænkte allergener på huden. Der er desuden udviklet en del nye diagnostiske test til påvisning af blandt andet parfumeallergi.

Standardbehandling ved kontaktallergi/eksem er hormoncreme, som er en effektiv behandling med meget få bivirkninger, hvis den bruges rigtigt. Hyppigst kan man se en udtynding af huden, men den er som regel reversibel.

Fakta

Forekomsten af børneastma i de industrialiserede lande er stabiliseret.

Astma er stadig den hyppigste årsag til indlæggelser hos børn.

Astma og allergi er de hyppigste kroniske sygdomme hos børn.

Børn med astma kan leve et normalt aktivt liv med den behandling, der tilbydes i dag.

Der sker færre indlæggelser med svære eksacerbationer end for 20 år siden.

Der er stort set ingen dødsfald i børnegruppen længere.

Mulige årsager kan være flere former for behandling med f.eks. inhalationssteroid, leukotrienreceptorantagonister, kombinationspræparater samt anti-IgE til de svære tilfælde.

Desuden spiller større opmærksomhed på sygdommen, bedre levevilkår og tobakskampagner formentlig ind.befolkede yderområder.

Læs mere

Bisgaard H, Hermansen MN, Buchvald F et al. Childhood asthma after bacterial colonization of the airway in neonates. N Engl J Med 2007;357:1487-95.

Guilbert TW, Morgan WJ, Zeiger RS et al. Long-term inhaled corticosteroids in preschool children at high risk for asthma. N Engl J Med 2006;354:1985-97.