En enkelt indsprøjtning og vupti: 250% flere bevægelige sædceller.
Tænk, hvis det her kan revolutionere fertilitetsområdet, tænkte Martin Blomberg Jensen, da han stod med data fra sit pilotforsøg i hænderne.
Sædcellerne sprang frem, svømmede derudaf. For 60% af mændene. For de sidste 40% mænd faldt antallet af sædceller drastisk.
Det særlige fokus på behandling af mænds sædkvalitet og projeketet FITMI, First in Treating Male Infertility, har han og hans kollega Rune Holt sagt ja til at fortælle om til Ugeskrift for Læger. De taler om populationskollaps, sædkrise og om manglende fokus på alt det, kvinder skal gå igennem i livet, f.eks. menopausen, som de også forsker i.
Siden statsminister Mette Frederiksens nytårstale har fertilitet været debatteret, fordi regeringen har lovet dobbelt op på antallet af forsøg med fertilitetsbehandling (IVF), gratis hjælp til barn nr. to og dermed endnu mere bivirkningstung behandling til raske kvinder.
»Vi vil gerne have folk væk fra en fertilitetsklinik og hjem i soveværelset«, siger Martin Blomberg Jensen.
»En mand, der har 100.000 sædceller, men forbedrer sig 250%, skal stadig på fertilitetsklinik. Måske er hans chancer øget. Men hvis man derimod behandler en mand med tre millioner sædceller og forbedrer hans sædkvalitet med 250%, så er hans sandsynlighed for at gøre sin partner gravid steget betragteligt«.
Læge og ph.d.-studerende Rune Holt forsker på FITMI. Projektet laves sammen med Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, hvor han arbejdede tidligere, inden han i 2023 flyttede til Endokrinologisk Afdeling på Herlev Hospital sammen med læge, dr.med. Martin Blomberg Jensen. Han er ny forskningschef på afdelingen.
Det er også på Herlev, at de to tager imod Ugeskrift for Læger på fødegangens forladte lokaler med flyttekasser, vogne med mikroskoper og tomme flasker, der venter på at blive pakket ud. Duft af finer, spåner og boremaskiners larm fylder gangene, hvor forskerne snart skal flytte rigtigt ind.
Det hele startede, da Martin Blomberg Jensen ved et tilfælde fandt proteinet RANKL i testikelvæv i 2012 og konstaterede, at det er med til at regulere fertiliteten. De dryppede RANKL-hæmmer fra medicin mod knogleskørhed på vævet og så med det samme, at antallet af sædceller steg. Martin Blomberg Jensen var den første i verden, der fandt ud af det, og opdagelsen er patenteret af Region Hovedstaden.
Det har siden kastet adskillige forskningsprojekter af sig, blandt andet det nye projekt FITMI, som handler om at finde en biomarkør hos infertile mænd for, hvem der har en gavnlig effekt af behandling med medicin mod knogleskørhed.
Det er vigtigt, at læger interesserer sig for sædkvalitet, mener Martin Blomberg Jensen.
»Hvis man er så syg i reproduktionsorganerne, som vi er i Danmark, er det tegn på, at vi gør noget helt galt. Det kan også have betydning for, hvor gode knogler man har, øge risikoen for metabolisk og kardiovaskulær sygdom samt øge risikoen for at dø tidligere. Det er en markør for, at kroppen ikke er så godt kørende, som vi tror«.
Hvert ottende barn er i dag lavet efter hjælp fra en fertilitetsklinik. Det anslås, at 15% af alle par har problemer, og halvdelen af dem skyldes mandlig infertilitet. Det er ikke små tal, siger Martin Blomberg Jensen.
Der er mange årsager til mandlig infertilitet, forklarer han, og alle mænd skal ikke behandles på samme måde.
»Man skal dele dem op. Det gør vi med vores projekt. Hos dem med gode støtteceller, Sertoliceller, er der god chance for, at behandlingen virker. Og dem kan vi udvælge ved en blodprøve, hvor vi måler niveauet af hormonet AMH. Hvis man har høje niveauer af det, tror vi, at behandling med knogleskørhedsmedicin vil virke«.
Det har de fundet ud af ved dyreforsøg efterfulgt af kliniske forsøg på først 12 infertile mænd i et pilotstudie og herefter i 100 infertile mænd, der modtog en indsprøjtning med medicinen eller placebo.
De 40%, som faldt drastisk i sædceller, er også dem, der har et lavt niveau af AMH.
»Det tolker vi som, at de ikke har den reservekapacitet, som vil kunne mobilisere en øget dannelse af sædceller, spermatogenese. Hvis du trykker på speederen, når reservekapaciteten ikke er til stede, brænder det hele ud«, forklarer Rune Holt.
I FITMI får mændene en indsprøjtning og får undersøgt den mulige effekt efter 80 dage. Derefter går sædkvaliteten tilbage til udgangspunktet.
»Det kurerer ikke mandlig infertilitet. Det er ligesom med kvinderne, hvor vi stimulerer i en periode. Vi er ved at bevise, at vi kan øge sædproduktionen, hvis vi altså kan vise det i det nuværende forsøg. Det næste er at få endnu flere med«.
Rune Holt er ved at være i mål med midtvejsanalysen. Indtil videre er der kommet spontane graviditeter og endda også babyer ud af forsøget. Men forskerne ved ikke, om netop de har fået placebo eller aktiv behandling.
Blandt de 60% i det første pilotforsøg med de 12 mænd kom der også babyer, hele to stk. Og i det andet forsøg med 100 mænd var der også fire, der opnåede graviditet af dem, der fik aktiv behandling. De havde i gennemsnit været i IVF i to år uden at opnå graviditet.
»Derfor var det interessant, at fire af dem pludselig blev gravide«, siger Martin Blomberg Jensen med begejstring i stemmen.
Dog var der også to graviditeter i placebogruppen, og det gjorde, at de ikke kunne vise, at det var signifikant forskelligt.
Hvorfor fortsætter I, når de første resultater ikke var signifikante?
»Når vi tager en testikel ud og putter stoffet på, virker det hver gang«, svarer Martin Blomberg Jensen prompte. »Vi kan se, at det er et potent stof med krudt i. Vi ved, at det handler om at være skarpe på at udvælge patienterne. Men det er svært, for sædkvalitet varierer fra dag til dag«.
»Man skulle tro, at de stod i kø ude på gangen, når nu problemet er så stort. Det er et paradigmeskifte, at mændene skal tage et større ansvar«Martin Blomberg Jensen, forskningschef
I FITMI-studiet må mændene gerne være i IVF, og det er mange også. Det er med til at mudre data, men alternativet er, at ingen mænd ville melde sig, lyder det fra de to forskere.
»Mange af dem kan slet ikke overskue flere ting på én gang«, siger Rune Holt og fortsætter: »Når der først er gang i ,projekt baby’, er det i fokus. Vi kan desuden ikke garantere en effekt«.
Håbet er, at forskerne kommer til at kunne tilbyde behandling til op imod 50% af de infertile mænd, siger Rune Holt.
Det kan være, at det kun bliver 20, indvender Martin Blomberg Jensen.
»Vi går efter halvdelen. Det ville være en game changer, hvis vi kunne hjælpe 50%. Lige nu krydser vi fingre. Vi bliver nok lidt triste, hvis vi skal lægge det hele i graven«.
De to er også i gang med et studie, hvor de tager patienter ind med et meget lavt antal sædceller.
»Dem kan vi ikke fjerne fra klinikkerne, men måske kan vi øge deres chancer for at få børn ved IVF. For dem, der får taget æg ud af tre omgange, vil 70% gå hjem med en baby. Kan vi få det op på 80, eller kunne vi hjælpe, så det gik lidt hurtigere?«, spørger Martin Blomberg Jensen.
Forsøget starter i februar, hvor dem med allerdårligst sædkvalitet enten får placebo eller medicin mod knogleskørhed.
Forskerne er afhængige af, at mændene tilmelder sig. Det er dog lidt svært, det med at få flere mænd med, og forskningsenheden har flere ansat bare til at rekruttere.
»Hvis vi ikke var ekstremt opsøgende, ville vi ingen have. Man skulle tro, at de stod i kø ude på gangen, når nu problemet er så stort. Det er et paradigmeskifte, at mændene skal tage et større ansvar«, siger Martin Blomberg Jensen.
Han uddyber:
»Vi har længe sagt, at det er vanvittigt, at man behandler kvinder, når det er manden, der er syg. Jeg har siddet med data siden 2016. Det har været svært at få penge til projekter, og farmaselskaberne grinede nærmest dengang, fordi det i deres optik ikke gav mening at behandle mænd«.
Der er store økonomiske interesser i IVF, påpeger Martin Blomberg Jensen.
»I Danmark bliver fertilitetsklinikker opkøbt af store selskaber i udlandet. De er ikke interesseret i, at færre kvinder skal behandles«.
Hvordan er det sket lægefagligt, at man begyndte at behandle de raske?
»Det starter med en succes. Og kunstig befrugtning er en kæmpe succes. Det var et gennembrud. Man fandt endda ud af, at det næsten var ligegyldigt, hvor dårlig sædkvaliteten var. Vi kunne tage en enkelt sædcelle og sprøjte ind i ægget. Gennembruddet betød også, at vi blev forblændet og glemte at holde fokus på bolden. Vi havde kun løst en del af problemet«.
Det handler også om biologi, siger Rune Holt.
»Manden producerer millioner af sædceller, også i mange mænd med nedsat sædkvalitet. Men ægget er den hellige gral. Da man fandt ud af, at man kunne tage ægget ud, stod man pludselig med den hellige gral. Derfor er det også biologien, der har gjort, at man lægefagligt har haft det fokus«.
Samtidig er det så tabubelagt for mænd at have dårlig sædkvalitet, fortsætter Rune Holt.
»Han føler sig mindre mandig. Vi har altså en stor patientgruppe, der ikke har gjort opmærksom på sig selv, de har ikke råbt op om det«.
Ifølge Martin Blomberg Jensen har læger syntes, at det var synd for manden, at han var overset i fertiliteten.
»Det synes vi ikke længere, for nu bliver han ikke overset. Nu er vi ærgerlige over, at han ikke vil steppe up, være med til at udvikle behandlingen og tage det medansvar for at løse fertilitetsproblemet«.
Når 170 mænd har været igennem projektet, åbner de for data og kigger blændet efter effekter, eller om det er skadeligt.
»Hvis det hele ser lovende ud, skal vi finde penge til at lave det afgørende forsøg, der viser, om der reelt kommer babyer ud af behandlingen«.
I det forsøg må mændene ikke være i IVF. Når regeringen ønsker at give seks behandlinger, forsvinder en del potentielle forsøgsdeltagere. Og så må forskerne kigge til andre lande, hvor færre er i IVF på grund af geografi og økonomi.
Forskerne skal også hele tiden sikre sig, at alt er i orden, før mange kan deltage i forsøget. For risikoen ved at give et stof til reproduktion er, at babyerne ikke er raske.
»Vi er nødt til at gå på listefødder. Vi har haft mange indicier på, at det var helt sikkert at bruge, og vi har erfaringen med stoffet og kender bivirkningsprofilen. Vi ved også, at mennesker med knogleskørhed, som får medicinen, ikke har øget risiko for testikelkræft. Men vi var bekymrede i starten, lavede bittesmå forsøg, kiggede på, om cellerne havde DNA-skade. Det var der dog ikke noget, der tydede på«, siger Martin Blomberg Jensen.
Der har ikke været flere aborter eller syge børn, påpeger Rune Holt. En baby udviklede en sjælden form for leverkræft, men det barn var undfanget flere måneder inden, at manden fik indsprøjtning.
Et andet barn fik en speciel form for epilepsi, det barn var i placebogruppen.
Rune Holt håber i sidste ende at lave en sikker behandling, som fertilitetslæger og praktiserende læger kan benytte i fremtiden, lyder det med stort smil, inden de to forskere stolt viser rundt i deres nye lokaler med Herlev Hospitals karakteristiske pangfarver.
