En videokonsultation er skarpere og mere fokuseret end en fysisk konsultation, siger læge, der betegner sig selv »videonørd«. Han giver læger og klinikpersonale gode råd om, hvilke patienter, symptomer og sygdomme der egner sig bedst til video.
»Hvad er egentlig din motivation for at bruge videokonsultation?«
Torsdag eftermiddag byder på kursus om videokonsultationer, og en af deltagerne kunne godt tænke sig at vide, hvorfor Rasmus Dahl-Larsen er blevet så vild med at snakke med sine patienter på video.
»Det er mere fokuseret«, kommer det fra Rasmus Dahl-Larsen, der er kursusleder og praktiserende læge.
»Vi taler om det, vi har aftalt, og der er ikke en masse udenomssnak, der tager tid og fjerner fokus. Jeg føler, at en videokonsultation er skarpere og mere præcis, og jeg er mere sikker på, at jeg får afleveret mit budskab korrekt. Jeg sparer måske to-tre minutter – men mentalt sparer jeg meget mere«.
Følelsen at spare på den mentale konto er han ikke ene om. Elisabeth Assing Hvidt, Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU, forklarer, at mange læger oplever, at de bliver mindre empatitrætte, når de varierer konsultationsformerne i løbet af dagen.
»Men når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at en videokonsultation skal være lige så varm i relationen som en fysisk konsultation«, understreger hun.
Elisabeth Assing Hvidt fortæller deltagerne om den eksisterende danske og internationale forskning, som viser, at langt hovedparten af patienterne er glade for videokonsultationer.
»Men det er vigtigt, at de ved, at det er en mulighed. Der er en klar tendens til,
at patienterne følger jeres anvisninger, så I skal nudge og opfordre dem til det. Sikre, at de ved, at det er en mulighed for dem«.
Video i stedet for fremmøde
I flere år har der været politisk pres for mere udbredelse af videokonsultationer, og med OK22 er alle praktiserende læger forpligtet til at tilbyde videokonsultationer senest i 2024.
Rasmus Dahl-Larsens praksis i Odense er uofficiel danmarksmester i brug af videokonsultationer. På en almindelig dag ser læger og personale fem-ti procent af dagens patienter på video. Sidste år, der stadig var mærket af coronaepidemien, var andelen helt oppe på 20 procent.
Videokonsultationer er primært trådt i stedet for fremmødekonsultationer, forklarer han Lægedagsavisen før kurset.
»Vi var tidligt ude med at bruge video, og vores patienter er glade for det. De synes, det er nemt og er ikke bange for teknikken. Vi bruger det ofte, hvis en patient skal have svar på nogle prøver. Så slipper patienten for at bruge tid på at komme i klinikken, og jeg foretrækker det fremfor telefonkonsultationer«, siger Rasmus Dahl-Larsen.
Han understreger, at patienten skal føle sig tryg under videokonsultationen.
»Patienten skal kunne stole på, at det kun er lægen og patienten, der kan høre, hvad der bliver sagt. Hvis der kommer kolleger eller personale ind i rummet under konsultationen, kan det skabe utryghed hos patienten. Man kan have et skilt med ’video’ på døren, og hos os plejer vi at sige, at vi kun må blive afbrudt, hvis der er hjertestop«, siger Rasmus Dahl-Larsen.
Både læger og patienter er forskellige, og ikke alle synes om, at videokonsultationer træder i stedet for det fysiske møde mellem to mennesker. Rasmus Dahl-Larsen fortæller, at patienterne i hans praksis selv kan vælge, om de ønsker videokonsultation eller fysisk konsultation, når de booker tider.
»Netop fordi den personlige relation er vigtig, fungerer videokonsultation bedst til patienter, som man i forvejen har en god relation til. Hvis jeg for eksempel har en depressionspatient i samtaleterapi, kan vi aftale, at nogle konsultationer er på video, men en gang i mellem skal vi mødes fysisk, så vi få alt det gode med, som et fysisk møde mellem mennesker giver«, siger Rasmus Dahl-Larsen.
Fakta
