Skip to main content

Vikar i Sundhedsministeriet

Karen Ellemann (V) bliver fungerende sundhedsminister, når partifællen Ellen Trane Nørby går på barsel den 20. februar.

Minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann (V) bliver fungerende sundhedsminister, når Ellen Trane Nørby senere på måneden går på barsel. Foto: Venstre
Minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann (V) bliver fungerende sundhedsminister, når Ellen Trane Nørby senere på måneden går på barsel. Foto: Venstre

Klaus Larsen kll@dadl.dk

3. feb. 2017
1 min.

Når sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) den 20. februar går på barselsorlov, bliver det minister for ligestilling og nordisk samarbejde, den 47-årige partifælle Karen Ellemann, der skal vikariere som fungerende sundhedsminister ”indtil videre”.

Det meddeler Statsministeriet, som tilføjer, at beslutningen er »bifaldet ved kongelig resolution dags dato«.

Ved siden af vikariatet i Sundhedsministeriet vil Karen Ellemann fortsat varetage sin stilling som minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde - en post, hun har haft siden dannelsen af VLAK-regeringen 28. november sidste år.

Karen Ellemann var før regeringsudvidelsen i november social- og indenrigsminister. En post, hun blev udpeget til, da Venstre med Lars Løkke Rasmussen som statsminister dannede regering efter valgt i 2015.